Arrghhh, Sony Memory Stick

Dem der kender mig ved at jeg er en stor Sony fan, hvilket vel også fremgår af mit indlæg fra i går og jeg ejer et Sony 29" TV, en Sony Playstation 2 og en Sony Ericsson P800 som jeg alle er meget tilfreds med.

Men deres insisteren på at bruge deres eget propriotære flash memory format Memory Stick har altid generet mig voldsomt. Der er så mange grunde til hvorfor Memory Stick aldrig skulle have overlevet, men desværre er Sony så store og laver så mange forskellige produkter som de putter Memory Sticks i at det skaber et marked i sig selv. Så det desværre ikke ser ud til at vi ikke slipper for det lige med det samme.

Der er mange problemer med Memory Stick, den primære er at de apperater der understøtter Memory Stick ikke er fremad kompatible med nye Memory Sticks. F.eks. da jeg købte min P800 var den største MemoryStick DUO på 128MB og derfor kan min telefon maksimalt bruge 128MB kort, selvom der siden er kommet kort på 1-2GB. Enheder der er baseret på Compact Flash eller SD-flash har ikke denne begrænsing. Sony vil sikkert argumentere for at denne begrænsing giver dem mulighed for at designe nye bedre og hurtigere kort uden at skele til gamle enheder, men dette har så over tiden resulteret i at der nu findes mange forskellige Memory Stick udgaver, med forskellige karakteristika og som er umulige for den almindelige bruger at skabe sig et overblik over. Og sidst men ikke mindst så har Memory Stick flash ram altid været dyrere end andre flash ram typer.

På det seneste har der i blogospheren været et antal artikler som viser at Sony er fuldstændig ved at miste overblikket.

• Engadget: Memory Stick Micro M2, yet another memory format
• Gizmodo: Sony Memory Stick Blunders
• Gizmodo: Sony?s New Proprietary Memory Scheme - Compact Vault

At Sony også har fundet på et nyt optisk disk format UMD i forbindelse med deres lancering af Sony PSP gør det absolut ikke bedre.

Jeg er i øjeblikket på markedet efter et nyt digital kamera og Sonys påholdenhed med Memory Stick fik mig faktisk til at overveje at købe et Sony digital kamera, så ville jeg jo kunne bruge de samme kort både i min telefon og kameraet og i min fremtidige Sony Playstation 3 og Sony digitale videokamera og Sony Ericsson P990i telefon osv. Det ville være så let, men ikke helt rart...

At jeg ikke er den eneste der har disse kvaler med Sony, kan læses i Chris Pirillos indlæg "Why I Dislike Sony". Spørgsmålet i sager som denne er altid hvor hellig man behøver at være for at firmaerne forstår det, problemerne med Memory Sticks ændrer jo ikke på at Sony producerer nogle suveræne produkter.

Århusgade: Grønne Gårde projekt BK 538

I løbet af sidste uge blev der sat et skilt op for Grønne Gårde projektet i blokken hvor jeg bor. Det er en smule tragikomisk at de vælger at sætte skiltet op i netop denne uge - den sidste i oktober. Hvis I kigger på skiltet vil I se at anlægsperioden er ""juni - oktober 2005 og projektet er langtfra færdigt, som det ses på billedet jeg tog tidligere i dag.

Informationsstrømmen, efter igangssættelsen af projektet, har indtil videre bestået af 2 sedler ophængt i opgangen, med lidt relevant information omkring brug af skraldespande og den slags, men ingen information om hvordan projektet forløber eller om en forsinkelse. I forbindelse med dette indlæg har jeg søgt efter Grønne Gårde på Københavns Kommunes hjemmeside og fundet salgspræsentation af Grønne Gårde hvor eneste information om vores projekt er det endelige skitseforslag.

Hvorfor bruger Grønne Gårde ikke deres hjemmeside til at samle al relevant information i forbindelse med deres projekter, så beboerne i de berørte ejendomme let kan orientere sig om projektet status?

Note: Grønne Gårde projekt BK 538 er et fælles gård projekt mellem ejendommene i blokken der ligger mellem Århusgade, Jellingegade, Koldinggade og Brammingegade.

En reklame - like.no.other

I tirsdags sad jeg sammen med Claus og så lidt tv, i løbet af aftenen blev Sonys reklame for Bravia fladskærms TV vist og den er så overvældende, både ideen og billederne, at man naturligt kommer til at tænke over hvordan den er lavet. Efter lidt snakken frem og tilbage konkluderede vi, at det måtte være computer animation - for hvem får lov til at hælde 1 tons hoppebolde ud over San Francisco.

Billede fra Sony Commercial foto sættet på Flickr.com

Men i dag læste jeg så at reklamen netop er lavet på denne måde og smarte som Sony er, har de lavet en hjemmeside for at fortælle om dette. På siden kan man selvfølgelig se reklamen, men også en behind the scenes film som skal ses.

Hatten af for Sony for at levere denne oplevelse, som er i samme klasse som Nissans "Isn't it nice when things just works" reklame for nogle år siden.

Opdatering (6. november): Jeg kan se på Google henvisningerne til min side at der er mange der søger information om muskikken der danner lydsporet under Sony Bravia reklamefilmen.

Musikken er en "stripped-down" akustisk udgave af José González' "Heartbeats" (klippet og oversat fra Bravia Commercial).

Det ser ud til at han kun har udgivet en enkelt cd, kaldet "Veneer" og den kan købes billigt på CD Skiven (José González' album "Veneer" på CD Skiven).

MEN, José González har et site på MySpace.com hvor det er muligt at lytte nogle af hans numre, blandt andre "Heartbeats" i dets fulde længde.

Opdatering 2 (stadig 6. november): Jeg vil blot konstatere at der nu er 2 udgaver af Bravia reklamen på TV, den seneste er blot et skud op af bakken hvor alle gummiboldene kommer væltende imod en, ingen panoreringer og den slags, bare en hel masse farver der vælter ud af skærmen. Denne udgave er ikke at finde på hjemmesiden endnu, men mon ikke det er en variant af "Behind the scenes: 250,000 balls coming this way (31 secs)" som snart skulle være tilgængelig?

Opdatering 3 (19. november): Der er nu en udgave af reklamen tilgængelig på Sonys Bravia reklame hjemmeside der varer 150 fantastiske sekunder.

Opdatering 4 (29. november): Vigtigt, vigtigt, jeg havde i første omgang overset at det den danske dokumentar- og reklamefilm instruktør Nicolai Fuglsig der har instrueret. Lidt stolt er man vel altid når en dansker laver noget stort? (Tak til Veerle for at fremhæve denne vigtige deltalje).

W00t, Firefox 100.000.000 downloads

Så skete det, i aften kunne jeg læse følgende glædelige post i min Bloglines.

Tillykke Firefox, mere end 100 millioner downloads på under 1 år. Men arbejdet er ikke slut, som jeg har skrevet tidligere så er der ingen grund til ikke at skifte, så se at komme igang.

Note: w00t er forklaret på Wikipedia

Michelle Wie diskvalificeret i første pro turnering

Michelle Wie starter med at betale nogle dyre lærepenge i sin første turnering som pro. Hun blev diskvalificeret efter at have droppet forkert i Samsung World Championships, hun lå ellers til en 4. plads - ærgeligt.

For at dette ikke skal blive en ren Michelle Wie blog lover jeg ikke skrive mere om hende før hun vinder sin første turnering.

De der kan droppereglerne kan aldrig gå helt gal i byen hvis de studerer dette sving.

Michelle Wie er blevet Pro

Så skete det, Michelle Wie har valgt at blive professionel. Det er vel også meget nærliggende når hun i år har deltaget i 7 turneringer på LPGA, klarede cuttet i alle turneringer og ville have vundet over $600.000 som ville have placeret hende på en 12.-13. plads på LPGA penge listen - på kun 7 turneringer og hun er 15 år!

Jeg har tidligere skrevet om Michelle Wie og det bliver spændende at følge hendes karriere. Kombineret med Iben Tinnings flotte præstationer i år der kulminerede i at hun blev vinder af Order of Merit, kan man jo håbe på at kønsfordelingerne i de danske golf klubber kan nærme sig 50/50.

Historien om at Michelle Wie bliver Pro må være dagens største sportsnyhed, alle medier har bragt den. Jeg har samlet nogle få her.

• PGATOUR: Wie announces she's turning pro
• Busknet: Michelle Wie er blevet pro
• TV2: 15-årige Wie bliver professionel
• EB: 15-årig bliver golf-prof
• Technorati

Statsministerens åbningstale som podcast, NOT!

Jeg er måske lidt teknologi skadet, men jeg har netop siddet og brugt nogle minutter for at finde statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale som podcast. En hurtig søgning på Google gav intet resultat og en søgning på Folketingets hjemmeside gav heller ikke noget resultat - det er simpelthen ikke godt nok?

Jeg havde hørt at det var muligt at lytte til åbningstalen som stream og fandt et link i denne artikel DR - Fogh: De svageste skal behandles godt, så nu er jeg igang med det gamle MPlayer trick, at dumpe streamen til wav og siden encode til MP3 eller Ogg/Vorbis, men det er jo ikke særlig let.

Under min søgen fandt jeg ud af at debatterne streames direkte fra folketingssalen, så næste skridt må absolut være at levere debatten som podcasts også. Tænk på hvilket historisk arkiv det kunne blive! Hvis man kombinerer live streamen med folketingets ugeplaner og en smule teknik kunne resultatet være lydfiler indekseret udfra hvad der bliver debateret, af hvem og hvornår. Disse lydfiler skal selvfølgelig stilles til rådighed som podcasts, så hvis man er specielt interesseret i trafikpolitik skal man kunne abonnere på et feed der leverer al debat om trafikpolitik i folketingssalen.

Ovenstående ville også være oplagt at indføre i de nye kommuner, så ville borgerne kunne følge med i hvordan politikkerne behandler de sager de interesserer sig for.

Og vi skal vel ikke stå tilbage for Det Hvide Hus' RSS feeds og podcasts? (fundet via dette indlæg på Biblog)

Pandoras æske med musik

Her til aften har jeg leget lidt med Pandora.com og det er en oplevelse alle burde unde sig selv.

Pandora er en online radio station baseret på teknologi fra The Music Genome Project. "The Music Genome Project" består fa en gruppe mennesker der har analyseret en stor mængde musik og vurderet den inden for en mængde parametre. Ideen er at deres analyse munder ud i en slags DNA aftryk for de enkelte musik stykker og det er så muligt at se "slægtskab" mellem musikken. Det er denne teknik Pandora benytter sig af og udvælger musik til en ud fra ens musik sang.

Brugen af Pandora er utrolig simpel. Når man åbner siden bliver man præsenteret for et eneste simpelt spørgsmål, "Giv os navnet på en kunstner eller et stykke musik du kan lide?". Baseret på ens svar bliver der dannet en radiostation der kun spiller musik der minder om ens svar - og det virker overraskende godt. Man kan danne så mange radiostationer som man ønsker, så der er rig mulighed for at udforske.

Det er også muligt at uddanne radiostationen, hvis der bliver spillet numre man ikke bryder sig om kan man fravælge sangen og Pandora springer videre til en ny. Det er også muligt at makere sange som nogle man særligt godt kan lide. Men indtil videre er det ganske få numre jeg har fravalgt - altså Pandora gør et godt stykke arbejde og vælge umiddelbart numre jeg godt kan lide.

Min første radiostation blev dannet ud fra U2 og resultatet var et antal sange jeg aldrig har hørt før, men som var ganske gode. Mit næste forsøg var Faithless og inden for 3 sange blev der spillet et Basement Jaxx nummer, godt gået og de andre sange var helt i ånden. Næste forsøg skulle være lidt udfordrene og jeg skrev Röyksopp og igen en række sange inden for genren og de fleste nogle jeg aldrig har hørt før. Overraskelsen var da min Röyksopp station pludselig spillede Daniel Bedingfield, den havde jeg ikke lige ventet, men valget holder. Jeg kan vældig godt lide både Röyksopp og Daniel Bedingfields musik og det er der måske altså en god grund til, ihvertfald ifølge "The Music Genome Project".

Den bedste ting med ved Pandora er selvfølgelig at få spillet musik der falder i ens smag, men det er næsten lige så vigtigt at blive præsenteret for en masse musik man ellers aldrig ville have hørt. Og det er netop det der danner grundlag for Pandoras forretningsmodel, det er billigt, $36 om året, for at abonnere på Pandora og når man hører en sang man godt kan lide kan man klikke på sangen og så er der direkte links til at købe den hos iTunes eller Amazon.

De første 10 timer er gratis, så der er masser tid til at lege og vurdere om Pandora er pengene værd. Jeg har ikke bestemt mig endnu, men jeg har været godt underholdt indtil videre.

Jeg bliver også nød til at nævne Last.fm som minder rigtig meget om Pandora, det er også en personlig radio station der forsøger at blande musik der falder i ens smag. Forskellen på Pandora og Last.fm ligger i det der ligger til grund for udvælgelsen af musikken, hvor Pandora vurderer musikken ud fra en masse parametre er Last.fm baseret på et socialt netværk og de udvælger at sange baseret på de sange man godt kan lide og sammenligner så med andre Last.fm brugeres musik valg og kan så ud fra dette udvælge numre der bør falde i ens smag. På Last.fm er det i bund og grund deres brugere der hjælper hinanden til at blive introduceret til ny musik.

Last.fm spiller mere variet musik, de prøver at skabe det brede billede af ens musik smag og kan alstå godt finde ud af at spille U2 og Röyksopp på den samme radiostation. På Pandora har man flere radiostationer der dækker hver sin genre. Denne forskel tror jeg er grunden til at det tager lang tid at uddanne Last.fm og at Pandora kan give gode valg fra starten.

Det er nogle måneder siden jeg legede med Last.fm og deres evne til at udvælge musik bør selvfølgelig blive bedre med tiden, så jeg må hellere tage et kig igen inden alt for længe. En ting jeg vældig godt kunne lide ved Last.fm var at en radiostation blev udsendt som en mp3 stream og man derfor kunne lytte til den i ens foretrukne media player, Pandora fungerer kun igennem en browser da afspilleren er baseret på Flash.

Opgradering til Pebble 1.9

Sidst jeg opgraderede Pebble, som er det stykke software der driver denne blog, var for mange måneder siden og det var til version 1.7.1.

Jeg nåede aldrig at opgradere til version 1.8, hvilket vel var lidt underligt da den store ting i denne udgave af Pebble var i18n og jeg lavede den danske oversættelse. Grunden til den manglende opgradering var at jeg til version 1.7.1 havde lavet mit eget design og for at kunne bruge de nye oversættelser var jeg tvunget til at gennemgå hele designet og indsætte de korrekte referencer - hvilket jeg aldrig fik gjort.

Nu har Pebble version 1.9 været klar i et stykke tid og jeg har endelig fået taget mig sammen til at rette mit design ind. Derfor er hele sitet nu på dansk og mange af mine indlæg er blevet opdateret med lidt ekstra meta-data i form af tags (tagcloud) og søge funktionaliteten er tilbage.

Nørderne vender tilbage - på TV...

For nylig anoncerede Robert X. Cringely at hans projekt NerdTV endelig var klar til at gå i luften.

Konceptet er meget simpelt, NerdTV er interview med personligheder inden for IT verdenen og der er ingen begrænsning på hvor lang tid en udsendelse kan blive, den fortsætter til Cringely og hovedpersonen ikke har mere at fortælle. NerdTV ligner på mange måder Steve Gillmors "Gillmors Daily podcast, men med billeder. NerdTv udsendes ikke på nogen TV kanal, men distribueres over internettet og findes i adskillige udgaver, en let fordøjelig, en teknisk, en med hele molevitten og udgaver uden billede i mp3 og ogg. Distributionen sker enten ved et almindeligt download eller via BitTorrent.

Første udsendelse gik live 6. september og er med Andy Hertzfeld den første Mac system programmør og han har mange sjove anekdoter.

Efter at have set udsendelsen er jeg lidt tvivlende om jeg vil fortsætte med at se NerdTV eller om jeg fremover vil downloade det som podcasts - men der er nu noget over at kunne se ansigtsudtryk når folk fortæller.

NerdTV gør næsten alt rigtigt for at diktere næste generation af TV på nettet, eneste fejl er at der endnu ikke findes et RSS feed der anoncerer nye udsendelser.

Mit nye ynglingsprogram på dansk TV er Nørd eller rettere "Store nørd". Nørd følger i fodsporene på programmer som Vitek og de andre naturvidenskabelige programmer som jeg så efter skoletid og som har manglet på dansk tv lige siden. Viden om tæller ikke med i denne sammehæng, det er for dem der så Vitek tilbage i 80'erne og ikke for skolebørn.

Programmets stil er nutidig, der leges men samtidig forklares simple fysiske principper og Nørds motto må være "Alt er muligt og det skal være vildt".

Sidste udsendelse handlede om vandtryk, de simple principper blev præsenteret, værterne var på besøg på en brandstation for at vise hvad vandtryk kan bruges til og de sluttede af med at bygge 2 forskellige vandpistoler baseret på de erfaringer de havde gjort sig - meget effektivt og enormt underholdende.

Så fremover er MythTV sat til at fange Nørd hver tirsdag kl. 17:30, det vil være ærgeligt at misse en udsendelse.

Opdatering: Da jeg begyndte læse blogs her til morgen huskede Scoble mig på at der er endnu en nørd TV station på nettet, det er Channel 9 som bringer interviews med Microsoft personligheder og udviklere.

Der er to ting jeg især holder af ved Channel 9, de er ikke bange for at gå i dybden med et meget nørdet emne hvis de har fat i den rigtige person til at fortælle om det og de er meget hurtige til at bringe ansigter på ny anonceringer af produkter og teknologier fra Microsoft.

Efter jeg er begyndt at se Channel 9 er min respekt for udviklerne i MS steget betydeligt, nu tegnes MS ikke kun af Gates og Balmer men af dem der laver produkterne.

National Geographic om New Orleans

Hørte om denne artikel fra National Geographic på P1 her til morgen og fik det lidt underligt.

Artiklen starter med et tænkt scenario hvor en orkan går i land i området omkring New Orleans, det skræmmende er hvor præcist det beskriver orkanen fra i mandags. Hvilket jo betyder at man har været fuldt klar over faren, men ikke været i stand til at reagere på den af forskellige årsager som artiklen forsøger at beskrive.

Situationen minder lidt om problemerne der forårsagede de voldsomme oversvømmelser langs bla. Moldau i Prag for nogle år siden. Måske skulle vi begynde at bekymre sig lidt mere om hvordan vi behandler og bruger naturen istedet for bagefter at fokusere på hvorfor der ikke findes katastrofeplaner og lignende der kan håndtere situationer som disse.

Jeg er ikke fortaler for at bremse al udvikling på bekostning af bevarelse af naturen, men vi bør være opmærksomme på hvordan naturen reagerer på vores tilstedeværelse. Mange gange kan velgennemtænkte løsninger være til fordel for naturen, f.eks. nul løsningen i forbindelse med Øresundsbron.

L'EASYs agurker

I øjeblikket kører der en TV reklame hvor L'EASY forsøger at forklare fordelene ved de forskellige måder man kan betale for deres varer og den irriterer mig helt vildt.

Fremstillingen af kontantprisen er fin nok, der kan man vel næsten heller ikke gå helt galt i byen.

Deres 0% renter over 12 måneder kan også lige gå an, adminstrationsomkostnignerne udgør kun 2-3% af købsprisen, så det er vel også fint nok at illustere dette med 12 lige store stykker agurk.

Problemet opstår med det beløb der altid figurer med størst skrifttype og med den mest markant baggrundsfarve, deres afbetalingsordning. I TV reklamerne går det så hurtigt at de ikke når at fortælle om detaljerne for deres afbetalingsordnign. Men for et par dage siden modtog jeg en postomdelt reklame fra L'EASY og på forsiden at denne forsøger de at sælge et 42" plasma TV og afbetalingsordningen for dette består af 75 afdrag (6 år og 3 måneder) og de årlige omkostninger i procent (ÅOP) er 27,1%, hvilket svarer til 14.356,- i kreditkøbsomkostnigner. Når man sammenholder kreditkøbsomkostnignerne med kontantprisen på 15.295,- for TV'et så synes jeg det er forkert at illustrere de 75 afdrag som et par tynde skiver af en agurk på samme størrelse som for kontantkøb så her er mit forlag til hvordan afbetalings-agurken burde se ud.

Som en kuriositet så er L'EASYs hjemmeside fuldstændig ubrugelig i Mozilla Firefox - det er efterhånden længe siden at jeg har oplevet en hjemmeside der falder igennem i forhold til Firefox, men de findes altså stadig.

Thomas går 63 på Baltusrol

I følge denne artikel på "The 87th PGA Championships" hjemmeside var Thomas, før hans runde i dag, bedst kendt for at være ham der i en bunker på 17. hul på Royal Sct. George smed British Open væk.

Men det er slut nu, 63'eren sætter ham i selskab med en lille skare på 22 der tidligere har gået 63 i en major og specielt med Jack Nicklaus og Tom Weiskopf som tidligere har gjort det på Baltusrol.

At gå en 63'er har også andre fordele, Thomas rykkede op på en samlet 3. plads, kun et slag efter Phil Mickelson og Davis Love III.

Thomas spil godt i morgen og vind den major som vi alle under dig - vis en gang for alle at du hører til i den absolutte verdens elite.

P.S. Og Thomas jeg er overbevist, det blev jeg tilbage i '98 hvor jeg, til Pers uforglemmelige 25 års fødselsdag, indgik et væddemål med Jakob. Det var efter en del hvidvin og julesnaps og væddemålet var om du ville vinde 2 turneringer på Europatouren det år. Weekenden efter festen vandt du Heineken Classic og sidst i april, kun et par dage efter min egen 25 års fødselsdag vandt du Peugeot Open de Espana - sådan! Jakob, vi har forresten stadig et udestående.

• Jyllands Posten - Bjørn skrev Majorhistorie
• European Tour skriver også om Thomas.

Remixing U2

Wired Magazine bragte kun et par dage efter U2's Vertigo koncert i Parken en artikel med titlen "U2's City of Blinding Lights" af William Gibson om hans oplevelser i forbindelse med Vertigo touren.

William Gibson er vel nok mest kendt som ham der først beskrev cyberspace og som gav det et navn i romanen Neuromancer . Senest har han skrevet Mønstergenkendelse, som jeg købte for en slik på bogudsalget i januar og læste på turen til Aalborg. Mønstergenkendelse er en af de bøger man ikke helt forstår i øjeblikket hvor man læser dem, men som man i tankerne vender tilbage til igen og igen. Bogen er meget velskrevet og absolut værd at læse, som skrevet den sætter nogle tanker igang. Neuromancer har jeg rent faktisk aldrig læst, men for efterhånden mange år siden opførste BBC Radio 4 den som radioteater og hvis man googler lidt er det muligt at finde mp3'er af stykket og de er absolut en lyt værd.

Men tilbage til U2, Gibson hæfter sig ved hvordan U2 bruger teknologi til at udvikle begrebet stadionkoncert, noget som både jeg og Claus ,i vores indlæg om koncerten, fremhæver som en vigtig faktor ved U2 koncert oplevelsen (mit indlæg om U2 koncerten og Claus' indlæg, med mange billeder). Vi troede jo vi skulle blive snydt for den fulde oplevelse, men U2 leverede fuldstændigt og jeg tror konklusionen er at de har haft en anden skærm med på Europa benet af Vertigo touren. Jeg talte, imens vi ventede på at U2 skulle gå på scenen, 81 rækker, 12 paneler per række og 12 LED "pixels" per panel hvilket giver 11.664 lysende punkter og som svarer meget godt til de 12.000 lamper Gibson beskriver i artiklen. Det skal oveni nævnes at hver "pixel" var en lille skærm i sig selv og opløsningen var derfor væsenlig større end de 11.664 punkter.

Jeg synes der et mægtigt interessant, at netop Gibson har et så tæt forhold til U2, han har for ikke så længe siden skrevet en anden meget læsværdig artikel i Wired, hvor han beskriver remix kulturen som vi alle er en del af. U2 er et af de få bands der forstår remix kulturen, de har opfordret publikum til at optage deres livekoncerter og dele dem med deres venner, til koncerten i søndags var det tilladt at have lommekameraer med og på mange andre måder.

At U2 hele tiden udvider grænserne for koncerter blevet slået endnu mere fast da jeg fik denne SMS for et par dage siden.

Hej, her er Bono...tak for din SMS...tag det næste skridt, gå til www.makepowertyhistory.dk og vær en del af generationen, der siger nej til ekstrem fattigdom.

Under koncerten bad Bono publikum om at sende en SMS med deres navn for at støtte Make Poverty History, senere i koncerten blev alle navnene vist på skærmen bag scenen, det virkede dog som om de afbrød før alle navnene blev vist. Men det var en sjov gimick og som viste sig ikke at være slut med det.

Det er jo næsten umuligt at være uenig med budskabet i Make Poverty History, så nu bærer min blog det hvid bånd - fordi det er værdig sag og fordi U2 forstår sig på remix og en lille smule fordi jeg så Pink Floyd The Wall i Park Bio i går aftes.

CoeXisT, regnvejr, U2 med billeder.

Jeg sidder i øjeblikket på Østerbro og udenfor styrtregner det, så voldsomt at tagrenderne løber over og hele gaden er under vand. Men det er perfekt inspiration til at skrive om U2 koncerten i går aftes i Parken og få vist lidt billeder.

Da jeg gik hjemmefra var vejret perfekt til shorts, det var fint solskin og kun enkelte skyer. Vi havde aftalt at mødes i god tid, Mette og Lars, Pernille og Claus (Claus' blog indlæg), Signe, Anne Marie og mig selv på Elvira for at få noget godt at spise før årets oplevelse. Imens vi fik serveret skaldyrssalat, perlehønebryst og en udsøgt æbletærte ændrede vejret sig fuldstændig, sluserne åbne fuldstændigt og Thor morede sig gevaldigt med at rumle i gaderne. Omkring bordet fandtes ikke en eneste der havde pakket en regnfrakke eller slag, men humøret blev holdt højt for det kan jo ikke regne i al evighed og som vi forlod restuaranten holdte regnen op og vi ankom i Parken med højt humør.

Claus og jeg som havde glædet os til at se scenen blev en smule skuffet da det ikke var ?perler-på-snor? storskærmen men en kæmpe metal væg der ikke rigtigt så ud til at være til noget. Vi var som sagt i god tid og nåede derfor at høre Razorlight, et af de to opvarmningsbands, de kæmpede bravt for det at få gang i publikum, men det lykkedes ikke og musikken var ikke det vi var kommet for at høre.

Tiden gik hurtigt og pludselig var klokken 21:45 (vi ankom ca. kl. 20), alt lys blev slukket og der blev leveret instant begejstret publikum da Bono, Edge, Larry og Adam åbnede med Vertigo.

Fantastisk og det blev kun bedre også selv om det var begyndt at regne igen, slet ikke så kraftigt som tidligere men nærmest en sommer silen som kølede behageligt for der kan blive ganske varmt når alle gerne vil tæt på scenen.

Den store metalvæg overraskede ved at den nederste del gled ned og afslørrede 12 kæmpe spots der lyste scenen og dens besiddere op som var de på stranden på den bedste sommerdag.

Metalvæggen forblev åben de næste 5-6 seks numre indtil det var tid til City of Blinding Lights, hvor den lukkede sammen igen og i perfekt synkronisering med at forspillet og regnen tog til i styrke kom skærmen til live og tilføjede koncerten en hel ny dimension.

Scenen var bygget så der gik 2 lange arme ud blandt publikum og Bono brugt flittigt disse at komme i kontakt med publikum og gav os chancen for at se ham lidt tættere på. Heldigvis brugte han den venstre mest, så han var tit "tæt" på. De andre band medlemmer var også af og til ude på disse arme, selv Larry Mullen, men han blev dog hurtigt skubbet væk fra trommen af Bono så han kunne blære sig med en imponerende solo.

Som altid med U2 er der ikke grund til at bruge tid på at fortælle om musikken, alle kender den og den er verdensklasse. I Parken blev den fremført af et energisk band med en usædvanlig karismatisk forsanger der formåede at holde gang i publikum i de fulde 2 timer og 30 minutter begavede os med ? på trods af regnen.

Afslutningsnummeret var, som forventet, Vertigo endnu en gang og denne gang startede Bono den med at tælle "En, to, tre, fjorten" - tak!

Koncerten bliver en ting jeg vil huske for altid, ikke kun på grund af regnen men så sandelig også fordi det var en monster koncert...

Der er mange der har en mening om koncerten.

• Claus' indlæg om koncerten
• Gaffa.dk anmeldelse
• BT anmeldelse
• BTs U2 tema
• DR om U2 i Parken
• DR profil af U2
• JP anmeldelse

Lauryn Hill på Havnescenen

Claus skrev for noget tid siden om vi ikke skulle se Lauryn Hill og efter lidt chat frem og tilbage blev det en aftale. Koncerten viste sig også at være premieren på den nye Havnescene som er en stor tømmerflåde med tag som kan placeres rundt omkring i Københavns Havn. Her til aften var den placeret i havnebasinet ved Nordre Toldbod.

Opvarmningen var Camille Jones og hun gjorde en god figur, selv om lydniveauet gjorde det svært helt at høre nuancerne i musikken. Men jeg skal ud og have købt hendes seneste cd, der var virkelig gang i hende.

Efter lidt omrokering på scenen var det endelig tid for Lauryn og hendes kæmpe band (ca. 15 musikere og kor) at indtage den Havnescenen. Igen var blev der spillet højt og måske lidt højere en anlægget kunne klare, det var i hvertfald svært at høre Lauryn, det var faktisk blevet anonceret inden hun gik på scenen at hendes stemme var slidt efter den lange tour. Om det var anlægget eller stemmen der manglede var svært at høre.

Men efterhånden som tusmørket sænkede sig over Nordre Toldbod blev enten anlægget justeret eller stemmen varm og koncerten endte som en kæmpe oplevelse.

Kudos til personen der hoppede i havne basinet og nåede helt over til scenen før sikkerhedspersonalet opdagede det.

• Claus' indledende indlæg om Lauryn Hill i havnen.
• Anmeldelse af koncerten på Gaffa.dk
• Claus om koncerten
• Anmeldelse på JP.dk

Mariah Carey i Tivoli

Mariah Carey på Plænen i Tivoli det skal opleves. Hun giver sjældent koncert og da både min søster og jeg har Tivoli kort var det ikke svært at tage beslutningen.

Jeg mødte tidligt op for at få en god plads og det var faktisk sjovt at stå og betragte folk der går forbi en - der er godt nok mange spøjse typer i Tivoli. I ventetiden kunne jeg også betragte arbejdet på scenen og blandt andet kan jeg fortælle at scenen fik vasket gulv 2 gange.

Koncerten blev i første omgang anonceret 20 minutter forsinket, hvilet skabte en smule buh'en fra publikum. Da de 20 minutter var gået talte publikum ned i takt fra 10,9,8, ... 3,2,1 og bum så skiftede teksten på storskærmen til koncerten vil blive 30 minutter forsinket, så der er en teknikker der har humor. Publikums reaktion var dog så negativ at der var en speaker der nervøst forklarede at Mariah var blevet forsinket og at de regnede med koncerten ville starte om 5 minutter.

Publikums utilfredshed forsvandt dog i det øjeblik divaen gik på scenen.

Koncerten var lidt underlig, måske er R'n'B sådan? Men der var mange pauser og det flød aldrig rigtigt.

Men Mariah hun kan synge og hun sang fra hele repetoiret, så koncerten var en stor oplevelse og absolut ventetiden værd.

• Anmeldelse på Gaffa.dk

Festival evaluering 2005

Som traditionen byder og det kan ikke komme som en overraskelse, selv om der nu var mange der faldt fra i svinget, så er der evaluering af festivalen i den første weekend efter festivalen.

Morten havde, næsten, frivilligt meldt at han lagde sommerhus til, så evaluering fandt i år sted i Vig Lyng. Vejret var optimalt og en stor del af lørdagen blev brugt på stranden.

Før middagen blev vikingespillet fundet frem og jeg vil på vegne af Mette, Ulrik og mig selv gerne takke Morten, Kristian og Lars for en god og fair kamp - det er sjældent folk kan holde humøret højt efter at blive ydmyget på det groveste.

Resten af dagen og natten gik med at grille, hygge, spille lidt TP og til sidste, næsten, blev der nat badet i Sejerø bugten.

Tak Morten, for at arrangere perfekt vejr i dejlige omgivelser.

Curtis Stigers i Operaen

Som skrevet tidligere forærede min søster og jeg vores mor billetter til Copenhagen Jazz Festival koncerten med Curtis Stigers. Jeg har gået og glædet mig meget til denne koncert, Curtis Stigers er i sig selv en oplevelse tilsæt Operaen og der må være serveret en kæmpe oplevelse.

For en god uges tid siden oprandt dagen endelig og jeg mødtes med mine forældre, Anne Marie og Thomas i den bagende sommerhede foran Operaen.

Som skrevet var koncerten en del af Copenhagen Jazz Festival og det var faktisk en dobbelt koncert, før Mr. Stigers spillede Madeleine Peyroux først et ikke alt for langt sæt. Jeg har aldrig hørt om hende før, men hun synger rigtig godt og der nogle af sangene der havde rigtig meget nerve. Men der manglede lidt energi og selv om sættet kort blev det til sidst en smule kedeligt.

Imellem koncerterne var der en kort pause som vi tilbragte i Operaens fornemme forhal, den opleves så stor og lys at det føles som om man er udenfor. Og udsigten ind over Frederiksstaden er fantastisk.

Curtis Stigers åbnede koncerten ved at sige "Nice little club you got here!" til stor morskab for publikum og så blev der ellers skruet op for jazzen. Han er en fantastisk sanger og han havde fat i publikum fra start. Han og bandet fremførte en del numre fra hans seneste plade, som jeg aldrig har hørt før, men det blev heldigvis også til rigtig mange fra bag kataloget og jazz'ede udgaver af diverse pop/rock hits.

Udover at kunne synge er han også en god entertainer og fortæller små historier, jokes og anekdoter så publikum måtte overgive sig totalt.

Vi havde bestilt bord i Opera Caféen til kl. 20:30 hvor koncerten var anonceret færdig (den startede kl. 18:30), men Curtis Stigers blev ved til 21:50, så en stor tak til personalet i caféen som blev og servede en rigtig god burger.

Efter sigende kommer Curtis Stigers tilbage i November for at spille i Jazz House - ses vi? Selvfølgelig!

Cirkusrevyen på Bakken 2005

Arbejdet inviterede til Cirkusrevy 2005 og jeg tilmeldte mig, selv om jeg faktisk har besluttet mig for, at revy genren er forældet og at der ikke kan gå mange generationer før revyer ikke længere findes.

Men efter en god middag, med usædvanlig god øl til og en enkelt soft-ice fandt vi teltet og vores pladser på gulvet.

Der var ingen overraskelser i revyen, de laves over skabelon og der kommenteres meget blødt på diverse aktuelle emner fra året. Men der var enkelte guldkorn, Ulf havde 25 års jubilæum og det ville han da gerne fortælle os og vi skulle da ikke holde os tilbage for at råbe et hurra. Adam og Eva sketchen var også rigtig sjov, dog mest på grund af de geniale Adam-kostumer.

Alt i alt en rigtig fornøjelig aften i selskab med gode kolleger og en revy over gennemsnittet.

Det blev lidt senere en planlagt da vi var nød til at gå i tørvejr på "Malmø" og drikke en øl, fordi det begyndte at regne voldsomt under 2. akt og ikke var holdt op da revyen var forbi - man kan jo altid finde en undskyldning...