10 september, 2014

USA 2014 - Zion og Antelope Ccanyon

(Her kommer noget forsinket endnu et indlæg fra vores tur)


Jeg har aldrig besøgt Zion nationalparken før, den går for at være en af de mest imponerende og jeg har været spændt på hvad den kunne tilbyde som man ikke allerede har set i Yosemite, Bryce Eller Grand Canyon. Men den er noget helt for sig selv, vi boede på et hotel lige uden for indkørslen til dalen og vi var allerede blevet lidt forberedt på storheden da vi ankom aftenen før.


Vi tog den korte tur igennem Zion, hvis man vil i i bunden af dalen skal man med shuttlebusser og det synes vi ikke rigtig vi havde tid til. Når man kører ind i Zion kører man helt nede i bunden og kigger op på de flotte klippeformationer omkring, det er storslået. Vi kørte videre op igennem passet, af snørklede veje og igennem en flere kilometer lang tunnel, hele vejen med udkig (også i tunnellen) til dalen og klipperne. 

Lige efter man har passeret tunnellen er der adgang til et trail der fører op til et overlook med udsigt over dalen. Selve turen op af stien gav også mange oplevelser, flere steder er stien så smal at man lige skal koncentrere sig en ekstra gang og en lille del af den er en gangbro bygget uden på klippen. Og når man når toppen belønnes man med en fantastisk udsigt. 



Igen mætte af klipper kørte vi videre, til Antelope Canyon, igennem et fantastisk landskab der ændrede sig hele tid. 

Antelope Canyon består af 2 slot-canyons, en øvre og en nedre, vi nåede kun at besøge den øvre. Fra parkeirngspladsen er der 4-5 miles til sprækken og det er derfor nødvendigt at købe billet, så får man en køretur på ladet af en rigtig amerikansk pickup (med bænke) og en guide til at fortælle sprækkens historie. Vores guide hed Lance, selvfølgelig indianer, det ligger i et indianer reservat og han førte os igennem dalen med super fortællinger og hjælp til at få taget en masse billeder. 


  


Vi var booket ind på et lille motel, der viste sig at være en af mange "barakker" bygget tilbage da Page blev grundlagt i forbindelse med at de byggede dæmningen Glen Canyon Dam skulle bygges tilbage i 50'erne. Så vores værelse var en lille lejlighed med 3 værelser, stue og køkken. 

Efter vi havde fået lidt at spise i nærheden, gik vi op til Big John's Texas BBQ, hvor vi havde hørt at der skulle være et godt udvalg af lokale mikrobryg. Det viste sig at udvalget bestod af 2 forskellige øl fra Arizona. Tilgengæld var det søndagen før Labour Day, så der var mange mennesker, live band og mulighed for at sidde på et par halmballer og opleve det hele. Big John's var indrettet på en nedlagt benzinstation, faktisk ret perfekte rammer for en sådan aften, der var dækket op under halvtaget der er på benzinstationer og der var linet op med 3 store bbq smokers hvor der blev tilberedt brisket, pulled pork og meget andet. Der var vi trådt lige ind i fejringen af en amerikansk fridag. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar