31 august, 2011

USA Vest 2011 - dag 4

Else var med flyet fra Denver, så alt er godt igen.

(Dette bliver en hurtig opdatering, ingen billeder)

Vi skyndte os over for at leje bil, det blev til en Ford Escape (ikke helt skidt) og så var vi på vej til Grand Canyon. Selvom det var sent havde vi besluttet os for at tage turen Grand Canyon hvor vi havde en reservation på Yavapai Lodge. Vi var først fremme 2:30, så det var hurtigt på hovedet i seng og uden intentioner om at nå solopgangen om morgenen.

Over morgenmaden besluttede vi os for at gå på Kaibab Trail. Vi kom først igang med at gå kl. 10, hvilket overhovedet ikke er at følge anbefalingerne som siger at man skal gå før kl. 10 og efter kl. 16.

Grand Canyon er overvældende, kæmpe stor og ikke til at beskrive eller fange på billeder, den skal opleves.


Det var en flot tur ned og ikke særlig hårdt, jeg ville gerne ned så vi kunne få et glimt af floden og derfor endte vi helt nede ved Skeleton Point. Opturen til gengæld trak tænder ud, varmt og stejl. Læste et skilt på vejen op; "Down is optional, Up is mandatory", så det var bare at klø på. Dejlig men hård tur og resten af eftermiddagen blev brugt på at restituere os.

Aftensmad på El Tovar, som er en fin gammel restaurant og hotel, opført som bjælkehus/palads.

30 august, 2011

USA Vest 2011 - dag 3

Nu sidder jeg i lufthavnen og venter på Else, heldigvis ser det ud til at fly United 779 er "On Time". Her i lufthavnen sponserer Google gratis højhastighedsinternet så jeg benytter lejligheden til at få skrevet mine oplevelser i dag.


Selvom jeg var "sent" (til normal tid) i seng i går vågnede jeg igen tidligt, det ville godt nok være rart hvis det var en vane at kunne være så frisk så tidligt på dagen, men det vil helt sikker fortage sig efterhånden som min krop kommer på "Pacific Daylights Saving" tid. Når man rejser hjem igen fungerer det jo den anden vej, så er man bare meget frisk sent på aftenen.


Dagen i dag har jeg brugt til at drive rundt i Las Vegas, der har kun været et rigtigt mål, In-N-Out Burger. En legendarisk burger kæde som kun har restauranter på vestkysten som jeg har ønsket at skulle prøve i lang tid. Det er den kæde som andre kæder og burger restauranter bliver målt op imod.


Konceptet er meget enkelt, der er 4 ting på menuen; dobbelt cheese burger, cheese burger, hamburger og pomfrittes. Så enkelt er det dog ikke, for In-N-Out har en hemmelig menu, hvor jeg kender 2 af mulighederne. Man kan gå "animal style" hvilket tilføjer en speciel dressing, lidt ala thousand island men meget bedre. Det er denne dressing der er legendarisk og jeg tror ikke jeg så nogen bestille uden. Den anden mulighed er "fried onions" (brune løg) og det er også godt. Og disse ting kan bestilles på alle ting på menuen også pomfrittes.

Bøfferne er lavet af frisk oksekød der aldrig har været frosset og pomfrittes laves i restauranten af friske nyskrællede kartofler.


Jeg var fremme lidt over frokost, hvilket ikke var velovervejet for på In-N-Out Burger er der kø, dog er menuen så simpel så selvom der var omkring 25 i køen foran mig så gik det hurtigt med at få bestilt, en double-double animal style med fried onions uden ost (så er det vist kun en double), en hamburger ligeledes animal style med fried onions, pomfrittes, root beer og selvfølgelig en milkshake - samlet pris $9,95. (og det er varmt så man skal have noget at drikke og så var jeg også sulten)


Det var godt, faktisk rigtig rigtig godt. Der er rigtigt at af en fastfood kæde, så kan alle lære noget af In-N-Out burger. Høj kvalitet giver et godt resultat.

In-N-Out Burger er til Burger King som Burger King er til Mac Donalds.

Ellers drev jeg rundt og oplevede Las Vegas, der er godt nok meget at kigge på, men meget lidt rigtig interessant.

Jeg ved ikke helt hvorfor man skal tage til New York, når Las Vegas har New York, New York hvor der er alt hvad The Big Apple kan tilbyde.




Og så har jeg besluttet at næste gang jeg skal til Las Vegas vil jeg bo på Wynn eller til nød The Bellagio.


Og det har været rigtig varmt i dag, jeg kom forbi dette skilt sidst på dagen. 107 fahrenheit svarer til ca. 42 grader celsius. Jeg har siddet og talt antallet af halv liters vand jeg har drukket i dag og er kommet frem til 8 og så har jeg også fået glas root beer diverse steder jeg har siddet.

Når Else lander og har fået fat i sin bagage, skal vi afsted for at leje bil og så drager vi med det samme afsted mod Grand Canyon South Rim.

29 august, 2011

USA Vest 2011 - dag 2

Jeg var jo kommet tidligt op og skulle lave en plan for dagen. Vores oprindelige plan var at bruge lørdagen på at drive rundt i Las Vegas og så skulle til koncert. Mandag ville vi være kørt "tidligt" afsted mod Grand Canyon og stoppe forbi Hoover Dam på vejen. Nu kommer Else, forhåbentlig, først sent mandag aften så jeg skulle selv finde på noget at få tiden til at gå med.

Min plan blev at leje en bil og køre til Hoover Dam og så se hvad jeg ellers kunne nå og så selvfølgelig koncert om aftenen.

Budget har en skranke her i hotellet, hvor jeg gik ned da de åbnede for at høre om der var en billig bil jeg kunne leje. Det var der ikke, men jeg lejede den billigste de havde for dagen og endte med en helt ny folkevogn Jetta, som de alle var vældig begejstrede for - det var der bestemt ikke grund til, den jeg endte med havde voldsom understyring og klimaanlægget kunne ikke følge med varmen her i Las Vegas (44+ grader).

Hoover Dam er overvældende, jeg var der sammen med mine forældre for 20 år siden og det gjorde et stort indtryk. Det er et imponerende bygningsværk.


Jeg startede med at købe adgang til The Power Plant Tour hvor man kommer helt ned i bunden af konstruktionen og se det ene af de 2 krafværker som leverer strøm til 1 million mennesker og ser andre dele af dæmningen.

Igen, det er simpelthen et imponerende bygningsværk og det bedste måde at beskrive mig på når jeg går rundt sådan et sted er vel som en "måbende turist". Det hele er så stort at det er svært at tage gode billeder af, så I må nøjes med disse og ikke så mange ord heller.





For ikke så længe siden har de bygget en ny bro så trafikken fra Las Vegas til Arizona ikke længere skal over dæmningen, det giver også god mening da der kun er et enkelt spor i hver retning over dæmningen - men jeg har dem lidt mistænkt for at det mest er terrorsikring.


Den nye bro er, vistnok (tilfældig turist fra stedet der tidligere havde den), 3. højeste bro i USA og den ser også imponerende ud som den hænger højt over dæmningen. Den er samtidig det bedste sted at få det fulde overblik over dæmningen og der er heldigvis lavet et fortov på den side af broen som vender mod Hoover Dam.


Alt i alt gik det meste af dagen derude.

Vi havde planlagt at skulle til Rod Stewart koncert på The Colleseum på Caesars Palace om aftenen. Det var Else der havde købt billetterne og nøj hvor var det besværligt at få ændret så jeg kunne få lov til at hente og bruge istedet. Det brugte vi alt for meget tid på og det endte også med at vi skulle betale $25 for at få det til at flade på plads.


Men det lykkedes og jeg skulle til Rod Stewart koncert. Det var et godt show og det virkede som om de ikke havde en fuldstændig fast spilleplan og der var derfor god energi på scenen når Rod Stewart forlod den plan som de åbenbart havde aftalt lige inden koncerten. Det var godt og meget sympatisk (og måske hele planen). Han opfordrede også publikum til at komme med ønsker undervejs.




Hold da op hvor har han skrevet mange af sangene fra "The Sound Track of our Lifes", vældig godt og hvor ville det have været en fantastisk oplevelse hvis vi begge to kunne have oplevet det - dumme, dumme Irene.

Og bare rolig mor, han sang kun de gamle hits og ikke en eneste fra "The Great American Song Book" pladerne.


Efter koncerten brugte jeg noget tid på at gå op og ned af The Strip og se de "shows" som nogle af hotellerne holder, mest imponerende er The Bellagio som har et stort springvand der danser til musik, fantastisk.


The Mirage har en vulkan der går i udbrud med jævne mellemrum, hvilket også var god underholding.


JEG :-( bor på The Stratosphere hotel som er kendt for sit høje tårn og når man er gæst på hotellet har man fri adgang til tårnet. Jeg var en hurtig tur deroppe om eftermiddagen, men der var alt lukket på tordenvejr, så da jeg kom tilbage til hotellet og så at forlystelserne var åbne igen tog jeg derop for at prøve "Insanety", en karrusel hvor man hænger ud over kanten af tårnet og har god udsigt til jorden 109 etager under en. Det var sjovt at prøve og måske endda lidt kedeligt eller også var jeg bare ved at være rigtig træt efter en lang dag hvor klokken blev 1 før jeg var i seng.

Jeg vil slutte med at citere Rod Stewart:

Tonights the night
It's gonna be alright
Cause I love you girl
Ain't nobody gonna stop us now

28 august, 2011

USA Vest 2011 - dag 1

Nu er det blevet tid til at få skrevet lidt her på bloggen igen, det har det faktisk været i et stykke tid. Der har været nok at skrive om men jeg synes ikke rigtig at jeg har kunne tage mig sammen eller har haft tiden, men det bliver der lavet om på nu.

Else og undertegnede har i lang tid set frem til at skulle på en tur fra Las Vegas, rundt om Grand Canyon, Bryce Canyon, på lange lige veje igennem ørken, Napa Valley, San Francisco og slutte med et par dage i New York. Alt har været planlagt, med fuldt program og det betyder så slet ingenting når der pludselig kommer en orkan forbi og lukker New York.

Jeg skulle være mellemlandet i New York og mødes med Else i lufthavnen for at vi kunne flyve videre sammen til Las Vegas i går lørdag. Men med orkanens rute op langs østkysten har man jo godt kunne fornemme at det ikke var helt godt og selv om vi har fulgt det hele tæt var der ikke rigtig udmeldinger der gjorde det muligt at bestemme hvordan situationen skulle håndteres.


Så lørdag morgen, da jeg blev vækket af det kraftige tordenvejr, kunne jeg læse at der endelig var kommet en udmelding om at lufthavnene i New York desværre ville bliver lukket i løbet af dagen. Jeg tog derfor direkte i lufthavnen og var der 5 timer før jeg skulle flyve. Da jeg kom derud og talte med SAS' billetkontor var det netop blevet annonceret at mit fly var blevet aflyst. Heldigvis kunne den flinke dame hjælpe mig med at blive rebooket til en noget alternativ rute København - London - Phoenix - Las Vegas. Så skulle vi jo "bare" have Else fra New York til Las Vegas, det havde vi slet ikke tænkt som et problem MEN det var det desværre. 

Else tog tidligt ud til Newark, men alt var kaos og efter at have stået igennem flere lange køer var det klart at det ikke var muligt at komme med et fly ud af New York. Herefter forsøgte hun at komme med tog og bus vestpå for at finde en lufthavn, men det lykkedes heller ikke. NYC var lukket helt ned, så hun tog hjem igen. Forhåbentlig kommer hun afsted mandag, så vi kan komme igang med at holde ferie. Irene har ingen stor stjerne hos os.



Jeg er ankommet til Las Vegas, det er en lang tur og der er ikke meget at berette. Det største er vist at jeg nåede at spise på Gordon Ramsays Plane Food i Heathrow, en alternativ Fish'n Chips; stegt torsk (knasende frisk) og polenta fritter med spicy ketchup. Jeg havde ikke nået at få morgenmad endnu så det faldt på et rigtig tørst sted. Det smagte vældig godt og var lige det jeg havde brug for at være klar de godt 10 timer i flyet mellem London og Phoenix.

Værelset på Stratosphere stod heldigvis klart. Da jeg kom frem syntes faktisk jeg var meget frisk, men da jeg satte mig på sengen kunne jeg godt mærke at det var tid til at komme i seng.


Jeg vågnede allerede ved 4-tiden i morges, hvor jeg så kunne følge at orkanen Irene ikke blev så kraftig som forventet, men spøjst at se nogle af de "lokale" steder i NYC bliver rusket igennem. En af de udstationerede reportere var nød til på et tidspunkt at spørge i en samtale med studiet; "Wait, do you mean that this is the height of the wind and rain? It is not even raining horisontal." og så stille op med et meget skuffet ansigt.


Gik på Denny's og fik aftens/morgen-eller-hvad-det-nu-var-mad når man synes man skal have noget at spise ved 4-5 tiden. På vej tilbage til hotellet var solen lige ved at stå op, så jeg tog op på parkeringshusets øverste dæk og nød solopgangen over bjergene i horisonten - det var ret spektakulært at se på bjergene bag mig ændre farve efterhånden som solen kiggede op over bjerget, jeg kan slet ikke vente til vi kommer til Grand Canyon.




Og her til sidst udsigten fra hotelværelset.


Nu skal jeg bare have fundet ud af hvordan man får et par dage til at gå i Las Vegas...