Else var med flyet fra Denver, så alt er godt igen.
(Dette bliver en hurtig opdatering, ingen billeder)
Vi skyndte os over for at leje bil, det blev til en Ford Escape (ikke helt skidt) og så var vi på vej til Grand Canyon. Selvom det var sent havde vi besluttet os for at tage turen Grand Canyon hvor vi havde en reservation på Yavapai Lodge. Vi var først fremme 2:30, så det var hurtigt på hovedet i seng og uden intentioner om at nå solopgangen om morgenen.
Over morgenmaden besluttede vi os for at gå på Kaibab Trail. Vi kom først igang med at gå kl. 10, hvilket overhovedet ikke er at følge anbefalingerne som siger at man skal gå før kl. 10 og efter kl. 16.
Grand Canyon er overvældende, kæmpe stor og ikke til at beskrive eller fange på billeder, den skal opleves.
Det var en flot tur ned og ikke særlig hårdt, jeg ville gerne ned så vi kunne få et glimt af floden og derfor endte vi helt nede ved Skeleton Point. Opturen til gengæld trak tænder ud, varmt og stejl. Læste et skilt på vejen op; "Down is optional, Up is mandatory", så det var bare at klø på. Dejlig men hård tur og resten af eftermiddagen blev brugt på at restituere os.
Aftensmad på El Tovar, som er en fin gammel restaurant og hotel, opført som bjælkehus/palads.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar