Med solen på himmelen gik vi en god tur langs kanten af kløften og det er svært at beskrive med ord hvor imponerende dette sted er. Morgenmaden havde vi med og spiste siddende på kanten med udsigt til det spor vi fulgte ned i Grand Canyon i går.
Efter check-out var det afsted mod Monument Valley, en god lang køretur igennem landskab med enorme vider og god mulighed for at se langt.
Selvom den sidste del af turen ud til Monument Valley byder på den ene imponerende klippeformation efter den anden forbereder det overhovedet ikke en på udsigten over Monument Valley. Monument Vallye er baggrunden i mange cowboy film og det er fuldt forståeligt hvorfor de har valgt disse fritstående klipper, det er bare smukt og kæmpe stort.
Vi tog turen rundt imellem disse monumenter og det beskrives bedst med billeder. Halvvejs igennem turen trak at stort tordenvejr op på horisonten og passerede tæt forbi. Monument Valley er imponerende i sig selv, men med lyn og torden er et godt krydderi.
Hvis man kigger godt efter, så er der et lyn der rammer monumentet yderst til højre. (klik eventuelt for stort billede) |
Efter check-in på The View Hotel, fulgte vi The Wildcat Trail som er et kort trek rundt om en af klipperne på gåben, hvor man får mulighed for at se klippen fra alle sider. Det var også sjovt at være nede på jorden og se op på klippen, det var et helt andet perspektiv end da vi kørte rundt.
Solnedgangen blev nydt fra værelsets balkon, men en cola og root beer - hotellet er ejet af Navajo indianere og de mener åbenbart at ildvand ikke hører til i deres reservater.
Udsigten fra vores hotelværelse |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar