30 maj, 2008

TV Havhingsten

Der er omkring en måned til Havhingsten drager fra Dublin syd om England og tilbage til Roskilde. Det bliver, sikkert ligesom sidste år, en spændende tur og sikkert igen vil de danske TV kanaler glimre med deres manglende dækning - samme model som med Galathea II som også blev fuldstændig overset.

Det er derfor er det kæmpe stort at Vikingeskibsmuseet satser på internettet hvor de op til og under togtet leverer rigtig godt indhold direkte fra skibet.

Det var spændende at følge sidste år og henover vinteren har de åbnet for en regulær "TV station Havhingsten", hvor de bliver bragt korte klip med arbejdet omkring Havhingsten. Disse korte udsendelser kan enten ses direkte i browseren eller endnu bedre så leveres de også som et RSS feed så man kan abonnere på dem som video podcast i f.eks. Miro player (som jeg lover der kommer et længere indlæg om inden alt for længe, Miro player er fremtiden og kan klart anbefales at bruge lidt tid på) eller iTunes.

04 maj, 2008

Guitar Hero - light

Jeg undskylder som altid for den lange periode uden indlæg fra min side, det svinger hvornår der er tid og noget at skrive om - i denne omgang har det nu mest været tiden og jeg håber stadig på at kunne finde den til at skrive et par "back-datede" indlæg.

Som plaster på såret bringer jeg her, Guitar Hero direkte i din browser - så kan i udskyder købet af PS3 lidt endnu.

Men pas nu på, det kan godt tage noget tid før man kan rive sig løs.