05 juni, 2009

Scanwiches

Jeg har været lidt i syv sind om jeg skulle skrive dette indlæg, men nu gør jeg det alligevel, for det site jeg vil anbefale giver mig fornøjelse stort set hver eneste dag.

Og hvad kan så give glæde hver eneste dag? Svaret er "billeder" af sandwiches, skåret i halvt og scannet direkte på en flatbed scanner. Et sådan site må selvfølgelig kaldes for Scanwiches og resultatet er fantastisk - jeg bliver glad af at kigge på dem og bliver inspireret til at eksperimentere og ikke mindst får en mægtig lyst til at tage til NYC og opsøge nogle af disse sandwich in-persona.

BTW: Ynglings sandwich hjemme på køkkenbordet er i øjeblikket brød fra Bo Bech i St. Kongensgade med pebersalami og sommersalat fra Irma. Kan varmt anbefales og desværre har jeg ikke udstyret til at bringe et billede.

Bedste sandwich ude i byen er i øjeblikket, sandwich med ost og pølse på OVSA i Waterfront centeret på Tuborg Havn, kan varmt anbefales og drik deres æblemost fra Fejø til.