31 maj, 2006

ST:TOS vs ST:TNG mashup

Opdatering: Det ser ud som om denne video er blevet fjernet fra YouTube. Jeg beholder indlæget, men det er desværre ikke længere muligt at se mashupet.

Rigtig kewlt lavet, selv om jeg ikke er helt overbevist om udfaldet er troværdigt.

Sci-Fi Battles: Kirk vs Picard

Hvor lang tid til der kommer et Enterprise vs. Millenium Falcon mashup?

(via WWdN: In Exile via PistolWimp)

29 maj, 2006

Når man sidder på sine hænder...

... så laver andre ens arbejde.

Disse to Google Maps mashups har jeg gået med en ide om at jeg ville lave på et tidspunkt og så er det da fantastisk at der nu er nogle der har lavet dem for mig.

Lige siden jeg var lille har jeg ønsket mig et daglys ur. Jeg tror, jeg så et sådannet første gang i en film engang midt i 80'erne, det hang som baggrund i en reception, det ur var selvfølgelig en mekanisk konstruktion og langt uden for min økonomiske formåen. Men i den nye elektroniske tidsalder har jeg af og til søgt efter en screen saver der kunne vise et sådannet ur uden succes. Efter Google offentlig gjorde API'et til Google Maps åbent har gået og spekuleret på hvad der skulle til for at lave et sådannet mashup og nu findes det. Nu mangler jeg bare at få en 42" plasma skærm i oversud, så kan jeg endelig få et daglys ur på væggen.

Da Vinci Touren er perfekt lanceret samtidig med filmen og giver mulighed for at nørde lidt videre (som jeg vist allerede har skrevet). Jeg har aldrig været i Rom, så imens jeg læste Engle & Dæmoner fulgte jeg Langdons færden på Google Maps og det var et rigtig godt supplement. Jeg spår at der fremover vil opstå flere af sådanne roman/kort mashups, men der skal findes en metode så intet afsløres på forhånd - det var her jeg gik i stå med at lave mit Engle & Dæmoner kort.

Heldigvis er det også tilfældet, at folk laver noget man aldrig selv havde overvejet og som ikke har meget pratisk anvendelse, men nu er meget sjovt.

Opdatering: Jeg har lige bemærket at Daylightmap er blevet opdateret, så når man zoomer ind, nu kan se lyset fra byerne i skyggen - meget, meget kewlt.

22 maj, 2006

Hornfiskefestival 2006

I lørdags inviterede Mikkel endnu engang til Hornfiskefestival på Sjællands Odde. Konceptet er simpelt, en stang per mand, fiskeriet bliver dyttet igang kl. 12 og efter 3 timers intensivt fiskeri uddeles der præmie for første, største, og flest fisk.

Som altid blev der fisket intenst og selvom jeg ikke rigtig kunne gøre mig gældende i år var det en fornøjelse at deltage, jeg glæder mig allerede til næste år.

21 maj, 2006

Da Vinci Mysteriet, altså filmen.

Imens folk løb rundt i de Københavnske gader på kryds og tværs for til sidst at have tilbagelagt en smule over 42km, havde fået vi fået billetter til frokost forestillingen af Da Vinci Mysteriet i Imperial på 16. rækker midt for, meget bedre bliver det ikke.

Jeg må sige at jeg var en smule spændt, både fordi det er filmatiseringen af en rigtig god bog og fordi anmelderne siden premieren næsten samstemmende har givet den sønderlemmende kritik.

Efter ca. 2,5 timers god og velkendt underholdning må jeg sige at anmelderne igen er gået i selvsving og man kan måske godt forstå dem med det medie hysteri der har været op til premieren, der findes jo ikke den avis, ugeblad, radio eller tv program der ikke har beskæftiget sig med bogen. Men det ændrer ikke ved at filmen er en god action adventure film der formår at holde tempoet hele vejen (næsten) til slutningen, de 2,5 timer var fyldt godt ud og derfor ikke et minut for meget.

Der er selvfølgelig ting der har måttet udelades og derfor er der også enkelte ting de har været nød til at lave genveje for at få til at hænge sammen. Men kort sagt, en god solid film som er tro mod bogen, formår at visualisere nogle komplekse emner og dermed holder historien i gang.

Sony Ericsson har i den seneste tid reklameret for diverse telefoner med Da Vinci Mysterie temaer og derfor var det forventet at der villel være en mængde "product placement, men det var overraskende lidt og meget elegant gjort. Kun ganske i korte klip og enkelt af dem modeller som kun netop er blevet lanceret. Jeg er ret sikker på at den tilfældige buspassager har en hvid udgave af den nye W850i.

Hvis der er nogen der har lyst til at bruge mere tid på Da Vinci Mysteriet kan jeg anbefale dette Da Vinci Tour som er et genial Google Maps kort, der indeholder alle lokaliteter fra bogen.

Denne formiddags udgave af DR P1s Alletiders historie var omdåbt til "Alletiders fup historie" og Adrian Hughes er draget til Frimurer logen på Blegdamsvej og gennemgår fakta og fiktion omkring Da Vinci Mysteriet. Alletiders Historie bliver desværre ikke frigivet som podcast, men man kan lytte til tidligere programmer som streams og der kan ikke gå lang tid for denne udsendelse bliver listet på hjemmesiden.

Tragedie og sejr

I torsdags skete det utænkelige, hollandske Hans Horrevoets fra ABN AMRO TWO blev skyllet overbord og selv om det lykkedes besætningen at bjærge ham var det desværre ikke muligt at genoplive ham. Det er tragisk når begivenheder som Volvo Ocean Race skal kræve menneskeliv og det er svært at finde ud af hvordan man skal reagere, men tankerne har været med Hans' familie og de andre sejlere derude.

For at gøre dette ben af Volvo Ocean Race endnu mere tragisk, men dog med en lykkeligere udgang, så fik movistar lørdag en skade på kølen og de begyndte at tage vand. De fik hurtigt situationen under kontrol, men i dag søndag tog kaptajn Bouwe Bekking en tung beslutning, i skyggen af forventning om meget kraftig vind i nat, og besætningen har nu forladt movistar og er alle sikre ombord på ABN AMRO TWO som har fulgt movistar siden skaden skete. movistar flyder nu alene rundt på Atlanterhavet og besætningen har ladet GPS og generator køre så de kan følge skibets sidste færden.

Det er nogle seje drenge der sejler derude, men jeg føler dybt med alle deltagere og især med alle ombord på ABN AMRO TWO.

Og hvor er det ærgeligt at det er på dette ben at ABN AMRO ONE skal tage den endelige sejre i Volve Ocean Race, men sejren på dette ben har de fået et så stort point forspring at de andre både ikke længere kan indhente dem. Tillykke til besætningen på ABN AMRO ONE!

17 maj, 2006

24

Ekstrem vigtigt oplysning til borgerne om det underlige ur i 24, læs There Is Something Weird Going on With the Clock on 24 (via Boing Boing).

13 maj, 2006

Luftballoner over Herslev

Der er nogle ting man bare bliver nød til at stoppe op for at kigge på, en af disse er luftballoner. I dag var der 4 der fløj direkte henover Herslev og det var et prægtigt syn. Luftballoner mod en blå himmel betyder at sommeren er lige om hjørnet.

DSC01357DSC01362DSC01367DSC01369DSC01366

DONG ballonen blærede sig endda med at flyve meget lavt henover markerne, det så virkelig imponerende ud og viste hvor hurtigt kæmperne virkelig bevæger sig.

For at give sponsorerne af ballonerne lidt for deres penge og som tak for det dejlige syn, så får de lidt "Google love", ballonerne var sponseret af:

10 maj, 2006

1.500 uger på Top 200 - godt taget

Dark Side of the Moon fra Pink Floyd har ligget 1.500 uger på Billboards Top 200 album liste - hvilket er fuldt forståeligt siden det er et af verdens absolut bedste udgivelser.

Det er godt nok ikke 1.500 uger i træk, Dark Side of the Moon blev udgivet i 1973 (god årgang ;-) var i Top 200 indtil 1988 hvor den røg ud, hvilket var 736 uger i træk. Siden har pladen været inde og ude i perioder og i denne uge blev det så samlet til 1.500 uger.

Men, det gør jo ikke ventetiden til årets Roskilde Festivalen kortere. Hvis det er gået nogens næse forbi, så opfører Roger Waters hele Darks Side of the Moon. Det glæder jeg mig helt vildt til, det må og bliver den største oplevelse på årets festival.

08 maj, 2006

Billetter til George Michael i Parken

Ikke meget mere end en uge siden vi sidst var underlagt BilletLugens luner, skulle vi til det igen. Uden rigtig tid til at vurdere om man skulle med, blev George Michaels jubilæums tour annonceret og billetter sat til salg kl. 10:00 i formiddags.

Med de gode erfaringer med at stille sig i kø, tidligt, foran Fona meldte Signe sig denne gang som engel og påtog sig opgaven. Første sms ankom 5:59, lang tid før jeg endda overvejede at stå op, p.g.a. forkølelse og netop hjemvendt fra årets Teesen Cup. Det var gode nyheder, Signe var ca. nummer 35 i køen og det skulle garantere 6 af de fortrykte billetter. Mange timers ventetid senere havde Signe fuldført missionen og købt 6 billetter til plænen. TAK SIGNE!

Men, vi skulle bruge 7 og gerne 9 billetter hvis det kunne lade sig gøre, så jeg hængte i BilletLugens internet kø system og det er jo som altid en oplevelse. Hvordan den optimale oplevelse bør være har jeg ingen ide om og det jeg oplevede i dag kan ikke være den, men i forhold til da jeg sidst kæmpede med internet køen er BilletLugen kommet et skridt tættere på målet. Denne gang lukkede de for tilgang til køen efter en hvis mængde købere var kommet ind, med begrundelsen at de ville give deres systemer tid og luft til at behandle de heldige første købere færdigt først. Det ser ud til at virke, selvom der ingen respons er fra kø systemet i flere timer, ender man med at komme igennem og kan købe billetter.

Jeg havde satset på 2 computere og nåede igennem køen på begge. På den første der nåede igennem kunne jeg kun købe 2 billetter med begrænset udsyn og dem købte jeg selvfølgelig og var glad. Da jeg kom tilbage til den anden computer var denne også nået igennem og jeg måtte selvfølgelige undersøge hvilke billetter jeg kunne få på den, her var det muligt at købe 3 billetter til plænen, lige netop dem vi skulle bruge - så dem købte jeg selvfølgelig også. De 2 billetter i overskud er solgt videre til en kollega.

Alt i alt, vi skal høre George Michael den 11. november i Parken - mon det er tæt nok på jul til at han synger Last Christmas?

04 maj, 2006

Find vej i DK

I forlængelse af mit tidligere indlæg om at Google har opdateret deres kort så de også viser danske veje, var det selvfølgelig kun et spørgsmål om tid før der var en der lavede et mashup og gjorde det muligt at søge efter en adresse og få den vist på et Google Map.

Servicen hedder Find vej og er super simpel at bruge. Den er hurtig og ganske præcis. Det er muligt at at linke direkte til søgninger, ved at inkludere adressen i URL'en, f.eks. http://www.findvej.dk/%C5rhusgade%2011,2100. Samtidig er det også klart at servicen ikke er helt præcis, da dette link ender i Jellinggade, men det kan være at det er matriklen den finder og ikke adressen - men det er godt nok i første omgang.

Nu må Krak virkelig svede...