Viser opslag med etiketten københavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten københavn. Vis alle opslag

02 august, 2006

Underskrift for Kløverkarréen

Jeg har netop sat mit navn på denne underskriftsindsamling for Kløverkarréen.


Kilde: Kløverkarréen/BIG

Ritts projekt med 5.000 nye boliger i København synes jeg er en god ide og gode ideer skal man støtte også selvom jeg er uenig med stort set alt andet hun går og roder rundt i. Selve projektet Kløverkarréen synes jeg er enormt spændende, både arkitektonisk og som løsning på at stable 3.000 lejligheder ind på et rekreativt område uden at ødelægge dette.

Der er selvfølgelig også en underskriftsindsamling imod, det er jo typisk det underskriftsindsamlinger er, men jeg kan ikke finde et link til den, så det må blive ved omtalen.

Opdatering: Ja selvfølgelig, dagen efter jeg skrev dette indlæg valgte SF endnu engang at bevise at det er Danmarks mest populistiske parti, så nu støtter de ikke længere planerne om boliger omkring Kløvermarken og så er flertallet forsvundet.

Opdatering: Heldigvis ser det ud som om S og R stadig arbejder videre med projektet og jeg krydser mine fingre.

30 oktober, 2005

Århusgade: Grønne Gårde projekt BK 538

I løbet af sidste uge blev der sat et skilt op for Grønne Gårde projektet i blokken hvor jeg bor. Det er en smule tragikomisk at de vælger at sætte skiltet op i netop denne uge - den sidste i oktober. Hvis I kigger på skiltet vil I se at anlægsperioden er ""juni - oktober 2005 og projektet er langtfra færdigt, som det ses på billedet jeg tog tidligere i dag.

Informationsstrømmen, efter igangssættelsen af projektet, har indtil videre bestået af 2 sedler ophængt i opgangen, med lidt relevant information omkring brug af skraldespande og den slags, men ingen information om hvordan projektet forløber eller om en forsinkelse. I forbindelse med dette indlæg har jeg søgt efter Grønne Gårde på Københavns Kommunes hjemmeside og fundet salgspræsentation af Grønne Gårde hvor eneste information om vores projekt er det endelige skitseforslag.

Hvorfor bruger Grønne Gårde ikke deres hjemmeside til at samle al relevant information i forbindelse med deres projekter, så beboerne i de berørte ejendomme let kan orientere sig om projektet status?

Note: Grønne Gårde projekt BK 538 er et fælles gård projekt mellem ejendommene i blokken der ligger mellem Århusgade, Jellingegade, Koldinggade og Brammingegade.

02 maj, 2005

Det, er da en 94'er

Da jeg i dag cyklede, igennem Skt. Annæ Passage mod Bredgade, bemærkede jeg et grønt cykelbud der lagde sig tæt på hjul efter mig. Selv om jeg sænkede farten gjorde han det samme, meget spøjst.

Jeg sænkede farten mere og mere for til sidst at holde helt stille og så sagde han, med tyk fransk accent, "Det, er da en 94'er?".

Hvortil man jo kun kan svare, "?".

Men det viste sig at være min cykel han talte om. Cyklen er en Marin mountainbike monteret med city dæk, jeg har købt brugt af Robert (fra Teesen Cup Masters) - og altså åbenbart fra 1994. Robert mener dog at den rent faktisk er fra '91, men er ikke helt sikker.

Cykelbudet sluttede vores korte samtale med, "Det var en dejlig cykel, den kan du godt være tilfreds med. Det er altid spændende at se på antikke cykler. Hav en god dag.".

Med et smil på læben drejede jeg til venstre og budet til højre. Det er rart at se at cykelbudene holder deres rygte ved lige og ikke bekymrer sig om ensretninger, som I måske ved så er Bredgade ensrettet væk fra Kongens Nytorv.

Jeg har endnu ikke helt fundet ud af hvordan jeg skal fortolke det at køre på en antik cykel, men lidt stolt er man da vel over sin lilla Marin mountain bike.

06 april, 2005

Mystiske hvide fodspor

I sidste uge gik jeg ned igennem Købmagergade og bemærkede at der var nogle der havde lavet grafiti på fliserne. For hver 10-20 meter var der blevet malet et aftryk af et par herresko (størrelse 47 har jeg siden erfaret). Det var oplagt at det er meningen at man skulle følge dem, men jeg havde travlt og sporene pegede i den modsatte retning af hvor jeg var på vej hen.

Senere samme dag, gik jeg forbi Marmorkirken og skulle over slotspladsen ved Amalienborg, igen så jeg disse mærkelige fodspor og igen var retningen modsat hvad jeg gik. Men vent, der er et enkelt sæt der vender ind i mod muren på en bygning og på muren er der monteret en messingskinne med et Golden Days in Copenhagen logo.

Dette var den 30. marts og derfor det hele virkede så underligt, det viser sig at være et fantastisk initiativ der først blev endelig søsat den 1. april. De hvide fodspor illusterer en gåtur igennem H.C. Andersens København og der er nu blevet monteret tavler med forklarende tekst i messingholderne.

Der er 62 stop på ruten og den breder sig ud over hele den indre by, så næsten lige gyldigt hvor man er kan man følge fodsporene og få en nærværende HCA oplevelse. Denne måde at bruge byrummet på, at integrere museet direkte på de steder der har forbindelse til HCS glæder jeg mig til bruge.

Hver af de opsatte tavler har en telefonnummer og når man ringe til dette får man oplæst hvad HCA selv har skrevet om stedet.

Det findes også en virtuel udgave af denne byvandring på Golden Days in Copenhagen og der kan også findes mere information om hele projektet.

Og forresten, tillykke H.C. - undskyld jeg missede dagen.