Selvom jeg var "sent" (til normal tid) i seng i går vågnede jeg igen tidligt, det ville godt nok være rart hvis det var en vane at kunne være så frisk så tidligt på dagen, men det vil helt sikker fortage sig efterhånden som min krop kommer på "Pacific Daylights Saving" tid. Når man rejser hjem igen fungerer det jo den anden vej, så er man bare meget frisk sent på aftenen.
Dagen i dag har jeg brugt til at drive rundt i Las Vegas, der har kun været et rigtigt mål, In-N-Out Burger. En legendarisk burger kæde som kun har restauranter på vestkysten som jeg har ønsket at skulle prøve i lang tid. Det er den kæde som andre kæder og burger restauranter bliver målt op imod.
Konceptet er meget enkelt, der er 4 ting på menuen; dobbelt cheese burger, cheese burger, hamburger og pomfrittes. Så enkelt er det dog ikke, for In-N-Out har en hemmelig menu, hvor jeg kender 2 af mulighederne. Man kan gå "animal style" hvilket tilføjer en speciel dressing, lidt ala thousand island men meget bedre. Det er denne dressing der er legendarisk og jeg tror ikke jeg så nogen bestille uden. Den anden mulighed er "fried onions" (brune løg) og det er også godt. Og disse ting kan bestilles på alle ting på menuen også pomfrittes.
Bøfferne er lavet af frisk oksekød der aldrig har været frosset og pomfrittes laves i restauranten af friske nyskrællede kartofler.
Jeg var fremme lidt over frokost, hvilket ikke var velovervejet for på In-N-Out Burger er der kø, dog er menuen så simpel så selvom der var omkring 25 i køen foran mig så gik det hurtigt med at få bestilt, en double-double animal style med fried onions uden ost (så er det vist kun en double), en hamburger ligeledes animal style med fried onions, pomfrittes, root beer og selvfølgelig en milkshake - samlet pris $9,95. (og det er varmt så man skal have noget at drikke og så var jeg også sulten)
Det var godt, faktisk rigtig rigtig godt. Der er rigtigt at af en fastfood kæde, så kan alle lære noget af In-N-Out burger. Høj kvalitet giver et godt resultat.
In-N-Out Burger er til Burger King som Burger King er til Mac Donalds.
Ellers drev jeg rundt og oplevede Las Vegas, der er godt nok meget at kigge på, men meget lidt rigtig interessant.
Jeg ved ikke helt hvorfor man skal tage til New York, når Las Vegas har New York, New York hvor der er alt hvad The Big Apple kan tilbyde.
Og så har jeg besluttet at næste gang jeg skal til Las Vegas vil jeg bo på Wynn eller til nød The Bellagio.
Og det har været rigtig varmt i dag, jeg kom forbi dette skilt sidst på dagen. 107 fahrenheit svarer til ca. 42 grader celsius. Jeg har siddet og talt antallet af halv liters vand jeg har drukket i dag og er kommet frem til 8 og så har jeg også fået glas root beer diverse steder jeg har siddet.
Når Else lander og har fået fat i sin bagage, skal vi afsted for at leje bil og så drager vi med det samme afsted mod Grand Canyon South Rim.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar