Mariah Carey på Plænen i Tivoli det skal opleves. Hun giver sjældent koncert og da både min søster og jeg har Tivoli kort var det ikke svært at tage beslutningen.
Jeg mødte tidligt op for at få en god plads og det var faktisk sjovt at stå og betragte folk der går forbi en - der er godt nok mange spøjse typer i Tivoli. I ventetiden kunne jeg også betragte arbejdet på scenen og blandt andet kan jeg fortælle at scenen fik vasket gulv 2 gange.
Koncerten blev i første omgang anonceret 20 minutter forsinket, hvilet skabte en smule buh'en fra publikum. Da de 20 minutter var gået talte publikum ned i takt fra 10,9,8, ... 3,2,1 og bum så skiftede teksten på storskærmen til koncerten vil blive 30 minutter forsinket, så der er en teknikker der har humor. Publikums reaktion var dog så negativ at der var en speaker der nervøst forklarede at Mariah var blevet forsinket og at de regnede med koncerten ville starte om 5 minutter.Publikums utilfredshed forsvandt dog i det øjeblik divaen gik på scenen.
Koncerten var lidt underlig, måske er R'n'B sådan? Men der var mange pauser og det flød aldrig rigtigt.
Men Mariah hun kan synge og hun sang fra hele repetoiret, så koncerten var en stor oplevelse og absolut ventetiden værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar