Vigtigste først, her er billederne jeg fik taget med min telefon under årets festival.
Og så var det vist godt at jeg fik taget et forbehold om, at jeg kun ville lave opdateringer under festivalen hvis mobilnettet kunne holde sig oppe, for som CBB kunde var i store perioder ikke muligt at sende SMS'er eller komme online på GPRS. Derfor opgav jeg hurtigt at holde jer orienteret under festivalen og i stedet koncentrede mig om at være på festival - det vil sige bruge tid sammen med vennerne, drikke øl, høre musik og overraskende nok nyde det gode vejr.
Følgende er skrevet så godt man nu kan huske 4-5 dage med konstant pres på opleveren og med en stigende søvnunderskud, derfor kan der være afvigelser og forglemmelser men ret mig endelig og jeg skal føre det til protokols.
Vi er nogle stykker der arbejder i tømmergruppen og derfor starter festivalen faktisk 10 dage før festivalen officelt åbner torsdag eftermiddag. Der er mange aspekter ved at være en del af det at have en lille andel i det store arbejde det er at opbygge festivalen.
- Det er imponerende på tæt hold at kunne følge forvandlingen af dyreskuepladsen og områderne omkring den til en festival der kan modtage næsten 100.000 mennesker (60-70.000 deltagere + 30.000 frivillige).
- Det er vældig underholdende at være på tømmerholdet, humøret er altid højt og selv om der er mange af disse mennesker man ser denne ene gang om året er der en rigtig god stemning.
- Man kommer gratis på festival.
- Der bliver serveret strawberry margaritas i containeren lørdag aften.
- Og mange flere jeg ikke kan komme på i øjeblikket.
Klokken 8 søndagen før festivalen åbnes der for campingområdet og på grund af grusgravning på områder der tidligere var camping areal er det de senere år blevet nødvendigt at møde tidligt op søndag og deltage i den Klondyke agtige kamp om teltpladserner tæt på festivalpladsen. Forlyderne siger at der i løbet af de første par timer var 10.000 der slog telt op. I år holdte man de frivillige medarbejder tilbage i 15 minutter til fordel for de betalende gæster, om dette er helt fair kan jeg ikke helt finde ud af men heldigvis havde vi en hold på ydersiden der skaffede os en plads i det område vi helst vil ligge (tak til Søren, Gert, Lasse og Jesper for deres hjælp).
Jeg havde planlagt at sove i teltet fra tirsdag aften, men da jeg kom derud og pumpede luftmadrasen op opdagede jeg at den var punkteret. Derfor tog jeg hjem til Århusgade for at sove og komme ud at købe en luftmadras næste dag.
Så onsdag blev første aften i telt og med fest på pladsen. Festivalen havde i år åbnet et lille område af festivalpladsen med en enkelt scene. Jeg nåede ikke at høre musik onsdag aften, men det blev til en enkelt drink i Gringo Bar og til en masse øl og gin i lejren sammen med Søren, Gert og Jesper som havde boet der siden søndagen.
Lettere kvæstet, blev jeg torsdag formiddag sat i arbejde af Christian (tømmer bossen), der skulle sættes nogle ekstra tisserender op ved Orange scene. Klokken 16 åbnes portene til campingområdet og det er en begivenhed der er værd at bruge lidt tid på. Gæsterne løber ind foran Orange scene for at komme helt foran til åbningskoncerten.
Med hele pladsen åben er det også rigtig festival for os i vores lejr og vi fejrede dette med en kold øl i lejren.
Jeg har allerede kort beskrevet min torsdag i det forrige indlæg og jeg i de følgende dage få skrevet korte referater af de resterende dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar