14 juli, 2005

Fredag på festivalen

Nu er festivalen kommet lidt på afstand og jeg kan begynde at tage nogle bider af backloggen, der er mange ting der skal skrives om - men først skal festivalen helt overståes.


Første koncert fredag var Opto (feat. Thomas Knak og Carsten Nicolai) som spillede på Metropol tidligt på eftermiddag. Det var lykkedes at få Mette og Lars med og for at høre dem så vi satte os i den støvede sol uden for teltet og drak en kold øl. Musikken var ok, men den faldt lidt igennem så tidligt på dagen og i den varme. Halvvejs igennem, troppede Pernille, Pia og Kristian op og så kom der lidt mere gang i den.


Efter lidt afslapning med nogle kolde øl og en tur i lejren var det blevet tid til Snoop Dog, som vel (desværre) må betegnes som et af hovednavnene på årets festival. Vi var en stor flok der stod i udkanten af området foran Orange og der nåede energien ikke helt ud. Jeg var dog inde for at tage et billede og tættere på scenen var der rigtig gang i den.

En enkelt anke var at Snoop startede showet med 15-20min. videoer på storskærmene og det holder simpelthen ikke på en festival. Og forresten, så har jeg på fornemmelsen, at det er meget provokerende at bande voldsomt i U.S.A., men det er det ikke i DK og så bliver det en smule trættende i længden.


Valget for næste koncert var faldet på The Tears på Grøn(anmeldelse på Gaffa.dk), som består af de samme som engang udgjorde grundstammen i Suede. Jeg har aldrig været den store Suede fan, men det var tydligt at musikken var i samme klasse og stil. De spillede kun The Tears numre og man bør vel have respekt for at det ikke valgte den lette vej og spillede et par Suede numre. Brett Anderson er en fantastisk entertainer og han havde rigtig godt fat i publikum, han nåede også uden for teltet hvor vi havde valgt at placere os.


Tilbage på Orange var det blevet tid til en af rockens legender Ozzy Osbourne og Black Sabbath (anmeldelse på Gaffa.dk) som jeg havde glæde mig til. Man kan ikke andet end få respekt for Ozzy efter han har været på reality tv. Musikken var tung og Ozzy fik sat rigtig gang i publikum, der var tæt pakket foran scenen. Fornem koncert af et band med en forsanger hvis højeste gang hastighed er under 1 m/s.


Efter Ozzy's kraftpræstation tog Majbritt, Mikkel og jeg en hurtig beslutning og efter en hurtig tur i en øl bod stod vi i kø for at komme helt op foran til D.A.D (anmeldelse på Gaffa.dk. D.A.D. på Roskilde er en tradition og det plejer at være en fest.

Koncerten startede med at der blev hejst et kæmpe ko-kranie med lysende øjne op bag Orange og fra det øjeblik var der gang i folk. Der var desværre blevet lukket en lille smule for mange mennesker ind bag sikkerhedshegnene og derfor blev der skubbet en del, men det ændrede ikke ved at Orange og fredagen blev lukket med maner af D.A.D.

Efter en lang dag på festivalen var jeg blevet træt og måtte derfor gå tidligt i seng.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar