Dem der kender mig ved at jeg er en stor Sony fan, hvilket vel også fremgår af mit indlæg fra i går og jeg ejer et Sony 29" TV, en Sony Playstation 2 og en Sony Ericsson P800 som jeg alle er meget tilfreds med.
Men deres insisteren på at bruge deres eget propriotære flash memory format Memory Stick har altid generet mig voldsomt. Der er så mange grunde til hvorfor Memory Stick aldrig skulle have overlevet, men desværre er Sony så store og laver så mange forskellige produkter som de putter Memory Sticks i at det skaber et marked i sig selv. Så det desværre ikke ser ud til at vi ikke slipper for det lige med det samme.
Der er mange problemer med Memory Stick, den primære er at de apperater der understøtter Memory Stick ikke er fremad kompatible med nye Memory Sticks. F.eks. da jeg købte min P800 var den største MemoryStick DUO på 128MB og derfor kan min telefon maksimalt bruge 128MB kort, selvom der siden er kommet kort på 1-2GB. Enheder der er baseret på Compact Flash eller SD-flash har ikke denne begrænsing. Sony vil sikkert argumentere for at denne begrænsing giver dem mulighed for at designe nye bedre og hurtigere kort uden at skele til gamle enheder, men dette har så over tiden resulteret i at der nu findes mange forskellige Memory Stick udgaver, med forskellige karakteristika og som er umulige for den almindelige bruger at skabe sig et overblik over. Og sidst men ikke mindst så har Memory Stick flash ram altid været dyrere end andre flash ram typer.
På det seneste har der i blogospheren været et antal artikler som viser at Sony er fuldstændig ved at miste overblikket.
- Engadget: Memory Stick Micro M2, yet another memory format
- Gizmodo: Sony Memory Stick Blunders
- Gizmodo: Sony?s New Proprietary Memory Scheme - Compact Vault
At Sony også har fundet på et nyt optisk disk format UMD i forbindelse med deres lancering af Sony PSP gør det absolut ikke bedre.
Jeg er i øjeblikket på markedet efter et nyt digital kamera og Sonys påholdenhed med Memory Stick fik mig faktisk til at overveje at købe et Sony digital kamera, så ville jeg jo kunne bruge de samme kort både i min telefon og kameraet og i min fremtidige Sony Playstation 3 og Sony digitale videokamera og Sony Ericsson P990i telefon osv. Det ville være så let, men ikke helt rart...
At jeg ikke er den eneste der har disse kvaler med Sony, kan læses i Chris Pirillos indlæg "Why I Dislike Sony". Spørgsmålet i sager som denne er altid hvor hellig man behøver at være for at firmaerne forstår det, problemerne med Memory Sticks ændrer jo ikke på at Sony producerer nogle suveræne produkter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar