Remixing U2

Wired Magazine bragte kun et par dage efter U2's Vertigo koncert i Parken en artikel med titlen "U2's City of Blinding Lights" af William Gibson om hans oplevelser i forbindelse med Vertigo touren.

William Gibson er vel nok mest kendt som ham der først beskrev cyberspace og som gav det et navn i romanen Neuromancer . Senest har han skrevet Mønstergenkendelse, som jeg købte for en slik på bogudsalget i januar og læste på turen til Aalborg. Mønstergenkendelse er en af de bøger man ikke helt forstår i øjeblikket hvor man læser dem, men som man i tankerne vender tilbage til igen og igen. Bogen er meget velskrevet og absolut værd at læse, som skrevet den sætter nogle tanker igang. Neuromancer har jeg rent faktisk aldrig læst, men for efterhånden mange år siden opførste BBC Radio 4 den som radioteater og hvis man googler lidt er det muligt at finde mp3'er af stykket og de er absolut en lyt værd.

Men tilbage til U2, Gibson hæfter sig ved hvordan U2 bruger teknologi til at udvikle begrebet stadionkoncert, noget som både jeg og Claus ,i vores indlæg om koncerten, fremhæver som en vigtig faktor ved U2 koncert oplevelsen (mit indlæg om U2 koncerten og Claus' indlæg, med mange billeder). Vi troede jo vi skulle blive snydt for den fulde oplevelse, men U2 leverede fuldstændigt og jeg tror konklusionen er at de har haft en anden skærm med på Europa benet af Vertigo touren. Jeg talte, imens vi ventede på at U2 skulle gå på scenen, 81 rækker, 12 paneler per række og 12 LED "pixels" per panel hvilket giver 11.664 lysende punkter og som svarer meget godt til de 12.000 lamper Gibson beskriver i artiklen. Det skal oveni nævnes at hver "pixel" var en lille skærm i sig selv og opløsningen var derfor væsenlig større end de 11.664 punkter.

Jeg synes der et mægtigt interessant, at netop Gibson har et så tæt forhold til U2, han har for ikke så længe siden skrevet en anden meget læsværdig artikel i Wired, hvor han beskriver remix kulturen som vi alle er en del af. U2 er et af de få bands der forstår remix kulturen, de har opfordret publikum til at optage deres livekoncerter og dele dem med deres venner, til koncerten i søndags var det tilladt at have lommekameraer med og på mange andre måder.

At U2 hele tiden udvider grænserne for koncerter blevet slået endnu mere fast da jeg fik denne SMS for et par dage siden.

Hej, her er Bono...tak for din SMS...tag det næste skridt, gå til www.makepowertyhistory.dk og vær en del af generationen, der siger nej til ekstrem fattigdom.

Under koncerten bad Bono publikum om at sende en SMS med deres navn for at støtte Make Poverty History, senere i koncerten blev alle navnene vist på skærmen bag scenen, det virkede dog som om de afbrød før alle navnene blev vist. Men det var en sjov gimick og som viste sig ikke at være slut med det.

Det er jo næsten umuligt at være uenig med budskabet i Make Poverty History, så nu bærer min blog det hvid bånd - fordi det er værdig sag og fordi U2 forstår sig på remix og en lille smule fordi jeg så Pink Floyd The Wall i Park Bio i går aftes.