I øjeblikket kører der en TV reklame hvor L'EASY forsøger at forklare fordelene ved de forskellige måder man kan betale for deres varer og den irriterer mig helt vildt.
Fremstillingen af kontantprisen er fin nok, der kan man vel næsten heller ikke gå helt galt i byen.
Deres 0% renter over 12 måneder kan også lige gå an, adminstrationsomkostnignerne udgør kun 2-3% af købsprisen, så det er vel også fint nok at illustere dette med 12 lige store stykker agurk.
Problemet opstår med det beløb der altid figurer med størst skrifttype og med den mest markant baggrundsfarve, deres afbetalingsordning. I TV reklamerne går det så hurtigt at de ikke når at fortælle om detaljerne for deres afbetalingsordnign. Men for et par dage siden modtog jeg en postomdelt reklame fra L'EASY og på forsiden at denne forsøger de at sælge et 42" plasma TV og afbetalingsordningen for dette består af 75 afdrag (6 år og 3 måneder) og de årlige omkostninger i procent (ÅOP) er 27,1%, hvilket svarer til 14.356,- i kreditkøbsomkostnigner. Når man sammenholder kreditkøbsomkostnignerne med kontantprisen på 15.295,- for TV'et så synes jeg det er forkert at illustrere de 75 afdrag som et par tynde skiver af en agurk på samme størrelse som for kontantkøb så her er mit forlag til hvordan afbetalings-agurken burde se ud.
Som en kuriositet så er L'EASYs hjemmeside fuldstændig ubrugelig i Mozilla Firefox - det er efterhånden længe siden at jeg har oplevet en hjemmeside der falder igennem i forhold til Firefox, men de findes altså stadig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar