Opgradering til Pebble 1.9

Sidst jeg opgraderede Pebble, som er det stykke software der driver denne blog, var for mange måneder siden og det var til version 1.7.1.

Jeg nåede aldrig at opgradere til version 1.8, hvilket vel var lidt underligt da den store ting i denne udgave af Pebble var i18n og jeg lavede den danske oversættelse. Grunden til den manglende opgradering var at jeg til version 1.7.1 havde lavet mit eget design og for at kunne bruge de nye oversættelser var jeg tvunget til at gennemgå hele designet og indsætte de korrekte referencer - hvilket jeg aldrig fik gjort.

Nu har Pebble version 1.9 været klar i et stykke tid og jeg har endelig fået taget mig sammen til at rette mit design ind. Derfor er hele sitet nu på dansk og mange af mine indlæg er blevet opdateret med lidt ekstra meta-data i form af tags (tagcloud) og søge funktionaliteten er tilbage.

Nørderne vender tilbage - på TV...

For nylig anoncerede Robert X. Cringely at hans projekt NerdTV endelig var klar til at gå i luften.

Konceptet er meget simpelt, NerdTV er interview med personligheder inden for IT verdenen og der er ingen begrænsning på hvor lang tid en udsendelse kan blive, den fortsætter til Cringely og hovedpersonen ikke har mere at fortælle. NerdTV ligner på mange måder Steve Gillmors "Gillmors Daily podcast, men med billeder. NerdTv udsendes ikke på nogen TV kanal, men distribueres over internettet og findes i adskillige udgaver, en let fordøjelig, en teknisk, en med hele molevitten og udgaver uden billede i mp3 og ogg. Distributionen sker enten ved et almindeligt download eller via BitTorrent.

Første udsendelse gik live 6. september og er med Andy Hertzfeld den første Mac system programmør og han har mange sjove anekdoter.

Efter at have set udsendelsen er jeg lidt tvivlende om jeg vil fortsætte med at se NerdTV eller om jeg fremover vil downloade det som podcasts - men der er nu noget over at kunne se ansigtsudtryk når folk fortæller.

NerdTV gør næsten alt rigtigt for at diktere næste generation af TV på nettet, eneste fejl er at der endnu ikke findes et RSS feed der anoncerer nye udsendelser.

Mit nye ynglingsprogram på dansk TV er Nørd eller rettere "Store nørd". Nørd følger i fodsporene på programmer som Vitek og de andre naturvidenskabelige programmer som jeg så efter skoletid og som har manglet på dansk tv lige siden. Viden om tæller ikke med i denne sammehæng, det er for dem der så Vitek tilbage i 80'erne og ikke for skolebørn.

Programmets stil er nutidig, der leges men samtidig forklares simple fysiske principper og Nørds motto må være "Alt er muligt og det skal være vildt".

Sidste udsendelse handlede om vandtryk, de simple principper blev præsenteret, værterne var på besøg på en brandstation for at vise hvad vandtryk kan bruges til og de sluttede af med at bygge 2 forskellige vandpistoler baseret på de erfaringer de havde gjort sig - meget effektivt og enormt underholdende.

Så fremover er MythTV sat til at fange Nørd hver tirsdag kl. 17:30, det vil være ærgeligt at misse en udsendelse.

Opdatering: Da jeg begyndte læse blogs her til morgen huskede Scoble mig på at der er endnu en nørd TV station på nettet, det er Channel 9 som bringer interviews med Microsoft personligheder og udviklere.

Der er to ting jeg især holder af ved Channel 9, de er ikke bange for at gå i dybden med et meget nørdet emne hvis de har fat i den rigtige person til at fortælle om det og de er meget hurtige til at bringe ansigter på ny anonceringer af produkter og teknologier fra Microsoft.

Efter jeg er begyndt at se Channel 9 er min respekt for udviklerne i MS steget betydeligt, nu tegnes MS ikke kun af Gates og Balmer men af dem der laver produkterne.

National Geographic om New Orleans

Hørte om denne artikel fra National Geographic på P1 her til morgen og fik det lidt underligt.

Artiklen starter med et tænkt scenario hvor en orkan går i land i området omkring New Orleans, det skræmmende er hvor præcist det beskriver orkanen fra i mandags. Hvilket jo betyder at man har været fuldt klar over faren, men ikke været i stand til at reagere på den af forskellige årsager som artiklen forsøger at beskrive.

Situationen minder lidt om problemerne der forårsagede de voldsomme oversvømmelser langs bla. Moldau i Prag for nogle år siden. Måske skulle vi begynde at bekymre sig lidt mere om hvordan vi behandler og bruger naturen istedet for bagefter at fokusere på hvorfor der ikke findes katastrofeplaner og lignende der kan håndtere situationer som disse.

Jeg er ikke fortaler for at bremse al udvikling på bekostning af bevarelse af naturen, men vi bør være opmærksomme på hvordan naturen reagerer på vores tilstedeværelse. Mange gange kan velgennemtænkte løsninger være til fordel for naturen, f.eks. nul løsningen i forbindelse med Øresundsbron.

L'EASYs agurker

I øjeblikket kører der en TV reklame hvor L'EASY forsøger at forklare fordelene ved de forskellige måder man kan betale for deres varer og den irriterer mig helt vildt.

Fremstillingen af kontantprisen er fin nok, der kan man vel næsten heller ikke gå helt galt i byen.

Deres 0% renter over 12 måneder kan også lige gå an, adminstrationsomkostnignerne udgør kun 2-3% af købsprisen, så det er vel også fint nok at illustere dette med 12 lige store stykker agurk.

Problemet opstår med det beløb der altid figurer med størst skrifttype og med den mest markant baggrundsfarve, deres afbetalingsordning. I TV reklamerne går det så hurtigt at de ikke når at fortælle om detaljerne for deres afbetalingsordnign. Men for et par dage siden modtog jeg en postomdelt reklame fra L'EASY og på forsiden at denne forsøger de at sælge et 42" plasma TV og afbetalingsordningen for dette består af 75 afdrag (6 år og 3 måneder) og de årlige omkostninger i procent (ÅOP) er 27,1%, hvilket svarer til 14.356,- i kreditkøbsomkostnigner. Når man sammenholder kreditkøbsomkostnignerne med kontantprisen på 15.295,- for TV'et så synes jeg det er forkert at illustrere de 75 afdrag som et par tynde skiver af en agurk på samme størrelse som for kontantkøb så her er mit forlag til hvordan afbetalings-agurken burde se ud.

Som en kuriositet så er L'EASYs hjemmeside fuldstændig ubrugelig i Mozilla Firefox - det er efterhånden længe siden at jeg har oplevet en hjemmeside der falder igennem i forhold til Firefox, men de findes altså stadig.

Thomas går 63 på Baltusrol

I følge denne artikel på "The 87th PGA Championships" hjemmeside var Thomas, før hans runde i dag, bedst kendt for at være ham der i en bunker på 17. hul på Royal Sct. George smed British Open væk.

Men det er slut nu, 63'eren sætter ham i selskab med en lille skare på 22 der tidligere har gået 63 i en major og specielt med Jack Nicklaus og Tom Weiskopf som tidligere har gjort det på Baltusrol.

At gå en 63'er har også andre fordele, Thomas rykkede op på en samlet 3. plads, kun et slag efter Phil Mickelson og Davis Love III.

Thomas spil godt i morgen og vind den major som vi alle under dig - vis en gang for alle at du hører til i den absolutte verdens elite.

P.S. Og Thomas jeg er overbevist, det blev jeg tilbage i '98 hvor jeg, til Pers uforglemmelige 25 års fødselsdag, indgik et væddemål med Jakob. Det var efter en del hvidvin og julesnaps og væddemålet var om du ville vinde 2 turneringer på Europatouren det år. Weekenden efter festen vandt du Heineken Classic og sidst i april, kun et par dage efter min egen 25 års fødselsdag vandt du Peugeot Open de Espana - sådan! Jakob, vi har forresten stadig et udestående.

• Jyllands Posten - Bjørn skrev Majorhistorie
• European Tour skriver også om Thomas.

Remixing U2

Wired Magazine bragte kun et par dage efter U2's Vertigo koncert i Parken en artikel med titlen "U2's City of Blinding Lights" af William Gibson om hans oplevelser i forbindelse med Vertigo touren.

William Gibson er vel nok mest kendt som ham der først beskrev cyberspace og som gav det et navn i romanen Neuromancer . Senest har han skrevet Mønstergenkendelse, som jeg købte for en slik på bogudsalget i januar og læste på turen til Aalborg. Mønstergenkendelse er en af de bøger man ikke helt forstår i øjeblikket hvor man læser dem, men som man i tankerne vender tilbage til igen og igen. Bogen er meget velskrevet og absolut værd at læse, som skrevet den sætter nogle tanker igang. Neuromancer har jeg rent faktisk aldrig læst, men for efterhånden mange år siden opførste BBC Radio 4 den som radioteater og hvis man googler lidt er det muligt at finde mp3'er af stykket og de er absolut en lyt værd.

Men tilbage til U2, Gibson hæfter sig ved hvordan U2 bruger teknologi til at udvikle begrebet stadionkoncert, noget som både jeg og Claus ,i vores indlæg om koncerten, fremhæver som en vigtig faktor ved U2 koncert oplevelsen (mit indlæg om U2 koncerten og Claus' indlæg, med mange billeder). Vi troede jo vi skulle blive snydt for den fulde oplevelse, men U2 leverede fuldstændigt og jeg tror konklusionen er at de har haft en anden skærm med på Europa benet af Vertigo touren. Jeg talte, imens vi ventede på at U2 skulle gå på scenen, 81 rækker, 12 paneler per række og 12 LED "pixels" per panel hvilket giver 11.664 lysende punkter og som svarer meget godt til de 12.000 lamper Gibson beskriver i artiklen. Det skal oveni nævnes at hver "pixel" var en lille skærm i sig selv og opløsningen var derfor væsenlig større end de 11.664 punkter.

Jeg synes der et mægtigt interessant, at netop Gibson har et så tæt forhold til U2, han har for ikke så længe siden skrevet en anden meget læsværdig artikel i Wired, hvor han beskriver remix kulturen som vi alle er en del af. U2 er et af de få bands der forstår remix kulturen, de har opfordret publikum til at optage deres livekoncerter og dele dem med deres venner, til koncerten i søndags var det tilladt at have lommekameraer med og på mange andre måder.

At U2 hele tiden udvider grænserne for koncerter blevet slået endnu mere fast da jeg fik denne SMS for et par dage siden.

Hej, her er Bono...tak for din SMS...tag det næste skridt, gå til www.makepowertyhistory.dk og vær en del af generationen, der siger nej til ekstrem fattigdom.

Under koncerten bad Bono publikum om at sende en SMS med deres navn for at støtte Make Poverty History, senere i koncerten blev alle navnene vist på skærmen bag scenen, det virkede dog som om de afbrød før alle navnene blev vist. Men det var en sjov gimick og som viste sig ikke at være slut med det.

Det er jo næsten umuligt at være uenig med budskabet i Make Poverty History, så nu bærer min blog det hvid bånd - fordi det er værdig sag og fordi U2 forstår sig på remix og en lille smule fordi jeg så Pink Floyd The Wall i Park Bio i går aftes.

CoeXisT, regnvejr, U2 med billeder.

Jeg sidder i øjeblikket på Østerbro og udenfor styrtregner det, så voldsomt at tagrenderne løber over og hele gaden er under vand. Men det er perfekt inspiration til at skrive om U2 koncerten i går aftes i Parken og få vist lidt billeder.

Da jeg gik hjemmefra var vejret perfekt til shorts, det var fint solskin og kun enkelte skyer. Vi havde aftalt at mødes i god tid, Mette og Lars, Pernille og Claus (Claus' blog indlæg), Signe, Anne Marie og mig selv på Elvira for at få noget godt at spise før årets oplevelse. Imens vi fik serveret skaldyrssalat, perlehønebryst og en udsøgt æbletærte ændrede vejret sig fuldstændig, sluserne åbne fuldstændigt og Thor morede sig gevaldigt med at rumle i gaderne. Omkring bordet fandtes ikke en eneste der havde pakket en regnfrakke eller slag, men humøret blev holdt højt for det kan jo ikke regne i al evighed og som vi forlod restuaranten holdte regnen op og vi ankom i Parken med højt humør.

Claus og jeg som havde glædet os til at se scenen blev en smule skuffet da det ikke var ?perler-på-snor? storskærmen men en kæmpe metal væg der ikke rigtigt så ud til at være til noget. Vi var som sagt i god tid og nåede derfor at høre Razorlight, et af de to opvarmningsbands, de kæmpede bravt for det at få gang i publikum, men det lykkedes ikke og musikken var ikke det vi var kommet for at høre.

Tiden gik hurtigt og pludselig var klokken 21:45 (vi ankom ca. kl. 20), alt lys blev slukket og der blev leveret instant begejstret publikum da Bono, Edge, Larry og Adam åbnede med Vertigo.

Fantastisk og det blev kun bedre også selv om det var begyndt at regne igen, slet ikke så kraftigt som tidligere men nærmest en sommer silen som kølede behageligt for der kan blive ganske varmt når alle gerne vil tæt på scenen.

Den store metalvæg overraskede ved at den nederste del gled ned og afslørrede 12 kæmpe spots der lyste scenen og dens besiddere op som var de på stranden på den bedste sommerdag.

Metalvæggen forblev åben de næste 5-6 seks numre indtil det var tid til City of Blinding Lights, hvor den lukkede sammen igen og i perfekt synkronisering med at forspillet og regnen tog til i styrke kom skærmen til live og tilføjede koncerten en hel ny dimension.

Scenen var bygget så der gik 2 lange arme ud blandt publikum og Bono brugt flittigt disse at komme i kontakt med publikum og gav os chancen for at se ham lidt tættere på. Heldigvis brugte han den venstre mest, så han var tit "tæt" på. De andre band medlemmer var også af og til ude på disse arme, selv Larry Mullen, men han blev dog hurtigt skubbet væk fra trommen af Bono så han kunne blære sig med en imponerende solo.

Som altid med U2 er der ikke grund til at bruge tid på at fortælle om musikken, alle kender den og den er verdensklasse. I Parken blev den fremført af et energisk band med en usædvanlig karismatisk forsanger der formåede at holde gang i publikum i de fulde 2 timer og 30 minutter begavede os med ? på trods af regnen.

Afslutningsnummeret var, som forventet, Vertigo endnu en gang og denne gang startede Bono den med at tælle "En, to, tre, fjorten" - tak!

Koncerten bliver en ting jeg vil huske for altid, ikke kun på grund af regnen men så sandelig også fordi det var en monster koncert...

Der er mange der har en mening om koncerten.

• Claus' indlæg om koncerten
• Gaffa.dk anmeldelse
• BT anmeldelse
• BTs U2 tema
• DR om U2 i Parken
• DR profil af U2
• JP anmeldelse

Lauryn Hill på Havnescenen

Claus skrev for noget tid siden om vi ikke skulle se Lauryn Hill og efter lidt chat frem og tilbage blev det en aftale. Koncerten viste sig også at være premieren på den nye Havnescene som er en stor tømmerflåde med tag som kan placeres rundt omkring i Københavns Havn. Her til aften var den placeret i havnebasinet ved Nordre Toldbod.

Opvarmningen var Camille Jones og hun gjorde en god figur, selv om lydniveauet gjorde det svært helt at høre nuancerne i musikken. Men jeg skal ud og have købt hendes seneste cd, der var virkelig gang i hende.

Efter lidt omrokering på scenen var det endelig tid for Lauryn og hendes kæmpe band (ca. 15 musikere og kor) at indtage den Havnescenen. Igen var blev der spillet højt og måske lidt højere en anlægget kunne klare, det var i hvertfald svært at høre Lauryn, det var faktisk blevet anonceret inden hun gik på scenen at hendes stemme var slidt efter den lange tour. Om det var anlægget eller stemmen der manglede var svært at høre.

Men efterhånden som tusmørket sænkede sig over Nordre Toldbod blev enten anlægget justeret eller stemmen varm og koncerten endte som en kæmpe oplevelse.

Kudos til personen der hoppede i havne basinet og nåede helt over til scenen før sikkerhedspersonalet opdagede det.

• Claus' indledende indlæg om Lauryn Hill i havnen.
• Anmeldelse af koncerten på Gaffa.dk
• Claus om koncerten
• Anmeldelse på JP.dk

Mariah Carey i Tivoli

Mariah Carey på Plænen i Tivoli det skal opleves. Hun giver sjældent koncert og da både min søster og jeg har Tivoli kort var det ikke svært at tage beslutningen.

Jeg mødte tidligt op for at få en god plads og det var faktisk sjovt at stå og betragte folk der går forbi en - der er godt nok mange spøjse typer i Tivoli. I ventetiden kunne jeg også betragte arbejdet på scenen og blandt andet kan jeg fortælle at scenen fik vasket gulv 2 gange.

Koncerten blev i første omgang anonceret 20 minutter forsinket, hvilet skabte en smule buh'en fra publikum. Da de 20 minutter var gået talte publikum ned i takt fra 10,9,8, ... 3,2,1 og bum så skiftede teksten på storskærmen til koncerten vil blive 30 minutter forsinket, så der er en teknikker der har humor. Publikums reaktion var dog så negativ at der var en speaker der nervøst forklarede at Mariah var blevet forsinket og at de regnede med koncerten ville starte om 5 minutter.

Publikums utilfredshed forsvandt dog i det øjeblik divaen gik på scenen.

Koncerten var lidt underlig, måske er R'n'B sådan? Men der var mange pauser og det flød aldrig rigtigt.

Men Mariah hun kan synge og hun sang fra hele repetoiret, så koncerten var en stor oplevelse og absolut ventetiden værd.

• Anmeldelse på Gaffa.dk

Festival evaluering 2005

Som traditionen byder og det kan ikke komme som en overraskelse, selv om der nu var mange der faldt fra i svinget, så er der evaluering af festivalen i den første weekend efter festivalen.

Morten havde, næsten, frivilligt meldt at han lagde sommerhus til, så evaluering fandt i år sted i Vig Lyng. Vejret var optimalt og en stor del af lørdagen blev brugt på stranden.

Før middagen blev vikingespillet fundet frem og jeg vil på vegne af Mette, Ulrik og mig selv gerne takke Morten, Kristian og Lars for en god og fair kamp - det er sjældent folk kan holde humøret højt efter at blive ydmyget på det groveste.

Resten af dagen og natten gik med at grille, hygge, spille lidt TP og til sidste, næsten, blev der nat badet i Sejerø bugten.

Tak Morten, for at arrangere perfekt vejr i dejlige omgivelser.

Curtis Stigers i Operaen

Som skrevet tidligere forærede min søster og jeg vores mor billetter til Copenhagen Jazz Festival koncerten med Curtis Stigers. Jeg har gået og glædet mig meget til denne koncert, Curtis Stigers er i sig selv en oplevelse tilsæt Operaen og der må være serveret en kæmpe oplevelse.

For en god uges tid siden oprandt dagen endelig og jeg mødtes med mine forældre, Anne Marie og Thomas i den bagende sommerhede foran Operaen.

Som skrevet var koncerten en del af Copenhagen Jazz Festival og det var faktisk en dobbelt koncert, før Mr. Stigers spillede Madeleine Peyroux først et ikke alt for langt sæt. Jeg har aldrig hørt om hende før, men hun synger rigtig godt og der nogle af sangene der havde rigtig meget nerve. Men der manglede lidt energi og selv om sættet kort blev det til sidst en smule kedeligt.

Imellem koncerterne var der en kort pause som vi tilbragte i Operaens fornemme forhal, den opleves så stor og lys at det føles som om man er udenfor. Og udsigten ind over Frederiksstaden er fantastisk.

Curtis Stigers åbnede koncerten ved at sige "Nice little club you got here!" til stor morskab for publikum og så blev der ellers skruet op for jazzen. Han er en fantastisk sanger og han havde fat i publikum fra start. Han og bandet fremførte en del numre fra hans seneste plade, som jeg aldrig har hørt før, men det blev heldigvis også til rigtig mange fra bag kataloget og jazz'ede udgaver af diverse pop/rock hits.

Udover at kunne synge er han også en god entertainer og fortæller små historier, jokes og anekdoter så publikum måtte overgive sig totalt.

Vi havde bestilt bord i Opera Caféen til kl. 20:30 hvor koncerten var anonceret færdig (den startede kl. 18:30), men Curtis Stigers blev ved til 21:50, så en stor tak til personalet i caféen som blev og servede en rigtig god burger.

Efter sigende kommer Curtis Stigers tilbage i November for at spille i Jazz House - ses vi? Selvfølgelig!

Cirkusrevyen på Bakken 2005

Arbejdet inviterede til Cirkusrevy 2005 og jeg tilmeldte mig, selv om jeg faktisk har besluttet mig for, at revy genren er forældet og at der ikke kan gå mange generationer før revyer ikke længere findes.

Men efter en god middag, med usædvanlig god øl til og en enkelt soft-ice fandt vi teltet og vores pladser på gulvet.

Der var ingen overraskelser i revyen, de laves over skabelon og der kommenteres meget blødt på diverse aktuelle emner fra året. Men der var enkelte guldkorn, Ulf havde 25 års jubilæum og det ville han da gerne fortælle os og vi skulle da ikke holde os tilbage for at råbe et hurra. Adam og Eva sketchen var også rigtig sjov, dog mest på grund af de geniale Adam-kostumer.

Alt i alt en rigtig fornøjelig aften i selskab med gode kolleger og en revy over gennemsnittet.

Det blev lidt senere en planlagt da vi var nød til at gå i tørvejr på "Malmø" og drikke en øl, fordi det begyndte at regne voldsomt under 2. akt og ikke var holdt op da revyen var forbi - man kan jo altid finde en undskyldning...

Svar fra Ilva

Sidste emne fra backloggen før jeg skal i seng, jeg har jo lovet at bringe ILVAs svar på mit indlæg om skjult reklame for Christiania.

Efter 2. henvendelse, med spørgsmål om det var bevidst at deres reklame kampagne dannede Christianias logo når plakaterne blev sat i DSBs standere hvor der sad 3 plakater ved siden af hinanden, fik jeg endelig nedenstående kortfattede og ikke særligt overraskende svar.

Kære Laust M. Ladefoged,

En gul cirkel med sort udsalgsbudskab er det gennemgående grafiske blikfang i ILVAs markedsføring under udsalget.

En evt. lighed med Christianias logo pga. 3 plakater opsat ved siden af hinanden er utilsigtet.

Med venlig hilsen
Susanne Benz
Marketing Manager

Det er lang tid siden kampagnen er slut, så Christianias logo hærger ikke længere DSBs stationer. Og med forsikringen fra ILVA om at det var en simpel tilfældighed at deres plakater i enkelte situationer dannede Christianias logo, kan jeg nu igen sove roligt om natten.

P.S. Jeg har siden jeg skrev indlæget om skjult reklame opdaget at der i øjeblikket må være gået mode i af bruge rød og gul i reklame kampagner, hvilket får alle plakaterne til at ligne hinanden og det kan vel ikke være ideen med en reklame kampagne?

Søndag på festivalen

Tidligt op og pakke lejren sammen, hvilket altid er en oplevelse med blandede følelser, kroppen er træt og man er glad for at festivalen snart er slut, MEN desværre er festivalen snart slut...

Laid Back spillede tidligt på Metropol og igen var vi en lille gruppe der sad i den støvede sol og nød musikken. Laid Back var endnu en af festivalen positive overraskelser og jeg skal have købt en cd eller to for at udforske deres univers.

Søndagen blev en koncentreret kamp for at få brugt de øl-billetter diverse afleverede efterhånden som de gav op og tog hjem. Men, med lidt hjælp fra Ulrik, stod Lars og jeg det igennem.

Lars havde spottet at Jamie Cullum (anmeldelse på Gaffa.dk) spillede på Arena. Han leverede en fornem koncert direkte fra hjertet, det er sjældent jeg har set en jazz pianist/sanger give sig fuldt ud og publikum var med ham. Der var desværre tidpunkter hvor musikerne fortabte sig lidt for meget morderne jazz, som jeg simpelthen ikke forstår.

Årets sidste koncert for mit vedkommende var Brian Wilson (anmeldelse på Gaffa.dk) endnu en legende og med et hit repetoire der må gøre næsten alle andre sangskrivere grønne i hovedet at misundelse. Selv om han sad bag en klaveritur og læste sangene fra fladskærme imens han sang dem, havde han fat i hele pladsen.

Sidste punkt på årets festival blev en skiburger...

Mette kom for at hente Lars og jeg fik en lift til stationen. Tog strækningen mellem Roskilde og København må næsten betegnes som en del af festivalpladsen. 80% af passagererne på det tog jeg kom med var festival deltagere og det var tydeligt at årets festival havde været i en klasse for sig selv - man kunne høre en nål falde til jorden, alle var fuldstændig brugt.

Lørdag på festivalen

Lørdag morgen blev jeg inviteret med i kolonihavehus for at få et bad og en god brunch. Badet gjorde mig overraskende frisk, det var nemlig koldt men ganske rart. Desværre fandt vi under brunchen ud af at jeg ikke var kommet i seng kl. 24 som jeg regnede med da jeg stod op kl. 7:45, men først kl. 3:30 - det kan man godt blive en smule træt af - maden smagte dog dejligt.

Med truende regnskyer væltende ind fra vest tog vi tilbage til festivalpladsen for at se Bikstok Røgsystem (anmeldelse på Gaffa.dk) spille på Arena. Heldigvis valgte skyerne at forbarme sig og lod regnen falde alle andre steder. Personligt synes jeg ikke koncerten var noget specielt og jeg tror jeg må konkludere at jeg ikke forstår mig på hip hop reggae - i retrospekt ville jeg nok have nydt lidt dansk R'n'B med Karen på Pavilion.

Efter Bikstok var det tid til Strawberry Magaritas i tømmer containeren, det er et altid festligt indslag og giver en god basis for resten af lørdag aften.

Efter lidt vandkamp, var det tid at komme forbi mediebyen og ønske Signe tillykke med fødselsdagen. Mikkel K. har siden de blev anonceret sagt at vi skulle over og høre Eskobar på Odeon. Musikken var fin, men det er ikke så meget jeg kan huske da Kristian og jeg fuldstændig optaget af at lege med plastik soldater.

Jeg nåede at drikke en del af Signes fødselsdagsøl før jeg drog til Metropol for at høre Röyksopp (anmeldelse på Gaffa.dk). Det var en af de koncerter jeg skulle høre på festivalen. For nogle år siden, samtidig med at de havde en hit på Boogie, var Röyksopp opvarmning for Moby i Valby hallen og der gjorde en rigtig god figur. Koncerten på festivalen var også en absolut højde punkt.

Den kvikke læser vil have bemærket at jeg linker flittigt til Gaffas anmeldelser af koncerter på årets festival og det er der 2 grunde til. Hovedsageligt fordi Gaffa.dk er et mægtig vellykket site med rigtig mange gode artikler, nyheder og anmeldelser, men også fordi jeg før festivalen deltog i en af deres konkurrencer og i denne uge har jeg vundet det seneste Röyksopp album "The Understanding".

Så var det Green Day (anmeldelse på Gaffa.dk) på Orange. Jeg vidste godt, på forhånd, at Green Day er et band med nogle år og plader på bagen som for nylig er blevet genopdaget. Men jeg kendte kun deres seneste hits, så derfor overraskede det mig lidt at de havde så mange gode numre jeg aldrig havde hørt før.

De snød dog lidt og brugte nogle billige tricks for at få publikum til at gå helt amok. De inviterede blandt andet en trommeslager, en basist og en guitarist fra publikum op og spille en nummer. Og det havde været ude at købe de store fyrværkeri batterier.

Duran Duran skulle selvfølgelig opleves helt oppe foran. De holdte lidt igen med at spille deres super hits men de kom til sidst og det løftede koncerten. Det var kæmpe stort at få lov til at skråle med på hits fra den tid da man gik i folkeskolen

Godt brugt, men stadig på benene drog jeg over til Metropol, denne gang for at høre Carl Cox endnu en gigant inden for sit felt. Han fyldte telten med volumiøs dansemusik og man kunne ikke andet en overgive sig og forsøge at danse med.

Fredag på festivalen

Nu er festivalen kommet lidt på afstand og jeg kan begynde at tage nogle bider af backloggen, der er mange ting der skal skrives om - men først skal festivalen helt overståes.

Første koncert fredag var Opto (feat. Thomas Knak og Carsten Nicolai) som spillede på Metropol tidligt på eftermiddag. Det var lykkedes at få Mette og Lars med og for at høre dem så vi satte os i den støvede sol uden for teltet og drak en kold øl. Musikken var ok, men den faldt lidt igennem så tidligt på dagen og i den varme. Halvvejs igennem, troppede Pernille, Pia og Kristian op og så kom der lidt mere gang i den.

Efter lidt afslapning med nogle kolde øl og en tur i lejren var det blevet tid til Snoop Dog, som vel (desværre) må betegnes som et af hovednavnene på årets festival. Vi var en stor flok der stod i udkanten af området foran Orange og der nåede energien ikke helt ud. Jeg var dog inde for at tage et billede og tættere på scenen var der rigtig gang i den.

En enkelt anke var at Snoop startede showet med 15-20min. videoer på storskærmene og det holder simpelthen ikke på en festival. Og forresten, så har jeg på fornemmelsen, at det er meget provokerende at bande voldsomt i U.S.A., men det er det ikke i DK og så bliver det en smule trættende i længden.

Valget for næste koncert var faldet på The Tears på Grøn(anmeldelse på Gaffa.dk), som består af de samme som engang udgjorde grundstammen i Suede. Jeg har aldrig været den store Suede fan, men det var tydligt at musikken var i samme klasse og stil. De spillede kun The Tears numre og man bør vel have respekt for at det ikke valgte den lette vej og spillede et par Suede numre. Brett Anderson er en fantastisk entertainer og han havde rigtig godt fat i publikum, han nåede også uden for teltet hvor vi havde valgt at placere os.

Tilbage på Orange var det blevet tid til en af rockens legender Ozzy Osbourne og Black Sabbath (anmeldelse på Gaffa.dk) som jeg havde glæde mig til. Man kan ikke andet end få respekt for Ozzy efter han har været på reality tv. Musikken var tung og Ozzy fik sat rigtig gang i publikum, der var tæt pakket foran scenen. Fornem koncert af et band med en forsanger hvis højeste gang hastighed er under 1 m/s.

Efter Ozzy's kraftpræstation tog Majbritt, Mikkel og jeg en hurtig beslutning og efter en hurtig tur i en øl bod stod vi i kø for at komme helt op foran til D.A.D (anmeldelse på Gaffa.dk. D.A.D. på Roskilde er en tradition og det plejer at være en fest.

Koncerten startede med at der blev hejst et kæmpe ko-kranie med lysende øjne op bag Orange og fra det øjeblik var der gang i folk. Der var desværre blevet lukket en lille smule for mange mennesker ind bag sikkerhedshegnene og derfor blev der skubbet en del, men det ændrede ikke ved at Orange og fredagen blev lukket med maner af D.A.D.

Efter en lang dag på festivalen var jeg blevet træt og måtte derfor gå tidligt i seng.