Blogs kan bruges til meget.
Stig fra Rockland havde sat sin gamle scanner til salg og jeg er nu skyldig i at bide på og erhverve mig denne dejlige scanner.
Blogs kan bruges til meget.
Stig fra Rockland havde sat sin gamle scanner til salg og jeg er nu skyldig i at bide på og erhverve mig denne dejlige scanner.
Det har været en langsom start, så indtil videre har jeg kun fået smagt følgende julebryg:
Tuborg Julebryg er klassikeren man næsten ikke kan undgå og det var da også den første der bød sig til. Der er ikke meget at fortælle om denne øl, den smager som den plejer af ikke alt for meget. (drukket d. 4. november)
Semper Ardens Christmas Ale fra Carlsberg blev smagt til forrige tirsdagsaften hos Lars, dette er en rigtig god øl som jeg også smagte nogle gange sidste år. Som jeg husker den, så er der ikke sket meget med smagen. En god fyldig let krydret øl, der kan drikkes til det meste.
Stjerne Bryg fra Herslev Bryghus fik jeg mulighed for at smage under Curtis Stigers koncerten i JazzHouse. Det er en virkelig god øl der rent faktisk smager af jul. Det skyldes af den har smagsnuancer der minder om KBs Nisseøl, hvilket for mig er indbegrebet af barndommens smag af jul. Der er mange yderligere smagsindtryk og det er en kompleks øl som klart kan anbefales. Man bør dog lige holde øje med at det er en ganske stærk øl på ca. 9%. (drukket d. 13. november)
Juleøl fra Brøckhouse drak vi veltilfredse efter koncerten og den smagte også fint men det var Stjerne Bryggen der var vinderen den aften. At vi beslutted os for lige at bruge en halv times tid efter koncerten og drikke Juleølen fra Brøckhouse har jeg siden fundet ud af var rigtig heldigt da jeg netop har læst at den er udsolgt fra bryggeriet og derfor skal man sikker til at være heldig for at finde den i forretningerne. (drukket d. 13. november)
Julius fra De 5 Gaarde blev serveret hos Claus i går aftes. Igen er man ikke i tvivl om at det er en julebryg, men den er noget mere afdæmpet i forhold til julebryggene fra Herslev Bryghus og Brøckhouse. (drukket d. 22. november)
I min research for at kunne hyperlinke ovenstående indlæg, slår det mig hvor dårlige mikrobryggeriernes hjemmesider er, ingen af ovenstående øl har sin egen dedikerede side som kan linkes direkte til på bryggeriet hjemmeside.
Tuborg, som ikke er et mikrobryggeri, har en kampagneside for Julebryggen, men den kan man være sikker på forsvinder så snart julen er overstået og så er linket dødt.
De andre bryggeriers sider er enten flash eller har alle bryggeriets øl beskrevet på en enkelt side, hvor man skal scrolle helt i bund for at finde julebryggen. Det gør livet surt for folk der gerne vil skrive om øllen og sende deres læsere til mikrobryggeriernes hjemmesider. Hvis der nu var en side (URL) per øl type, på bryggeriernes hjemmeside, ville det være muligt præcist at definere hvilken øl det er man skriver om, blot ved at inkludere linket til øllens side (URL).
Hmm, et lille surt opstød ikke på grund af øllene, men bryggeriernes hjemmesider.
Opdatering: 1. december: Jeg er blevet korrigeret og man har fortalt mig at jeg til tirsdagsaftenen for 2 uger siden fik serveret en Carlsberg Semper Ardens Christmas Ale. Ovenstående liste er selvfølgelig blevet opdateret og lister nu også denne øl.
Inspireret af en opstilling i min lokale ISO hvor de præsenterede alle de forskellige julebryg de sælger i år, har jeg sat mig selv den opgave at smage 30 forskellige julebryg før juleaften. Jeg vil selvfølgelig holde jer orienteret efterhånden som jeg løser opgaven og måske skrive en kort kommentar om de enkelte øl, hvis jeg vel og mærke efterfølgende kan huske hvordan de smagte.
When the Volvo Ocean Race (VOR) started a couple of weeks ago, I tried to figure out how to best follow this massive sporting event. I found that the only way for me to follow this event is using the internet, since the media here in Denmark has decided to completely ignore VOR.
Because of the scale of the course it would be great to be able to visualise the boat positions on a world map and VOR acutally have created an application called "Virtual Spectator" which will present the current boat positions on a 3D globe and it looks really great - except I have tried to install it on 4 computers and only been successfull on 1, it appears the application has high requirements for the graphics card.
So I decided that such a visualisation would be a great hack for Google Maps and luckilly Google has made a great API available so everybody can make their own Google Map and overlay any information they want.
Since I never have used the Google Map API before I have given myself good time to make my "Volvo Ocean Race Tracker" and it is still work in progress, but I think it is now ready for you to use.
You can find it on my new Google Map Mashups page or go to it directly at the Volvo Ocean Race Tracker.
I find following the VOR really fascinating, there is an amasing number of stories available on the VOR site, but also the websites for individual teams are great resources for finding great stories, videos, audio and photos.
As I have written earlier, there is actually a hidden RSS feed available from the VOR website, so this is also a great way to follow the stories posted on the VOR website.
Disclaimer: My fascination with this race can be slightly biased by the fact that I am an employee of ABN AMRO and that we have entered two boats in the VOR.
Så skulle vi til det igen, deltage et billetsalg styret af Billetlugen.dk's systemer. Jeg har efterhånden en del erfaring med deres elektroniske kø system:
Nu er jeg efterhånden ved at være træt af at være forsøgskanin i hvad Billetlugen kalder deres elektroniske kø system, så nu vælger jeg at kalde det for et elektronisk lotteri system. Jeg har tidligere skrevet om Billetlugen og de kan forsat ikke håndtere salg af billetter til de virkelig store arrangementer.
Omkring kl. 10 i dag gik jeg på med 2 computere som var forbundet til internettet af to forskellige ruter (TDC ADSL og en proxy server i Stockholm) og som det er sket før så forsvandt Billetlugen fra internettet 1 minut før billetsalget skulle starte. Mange reloads senere lykkes det at komme til forsiden hvor man skal vælge imellem om man vil købe billet til torsdag eller fredag, hvilket er et lidt underligt valg, betyder det at hvis der bliver udsolgt til koncerten torsdag og jeg står i den kø så skal tilbage og starte forfra i køen til koncerten fredag? Sådan fungerer det jo ikke hvis man står i en fysisk kø, der vil man når man er kommet forrest i køen kunne vælge at købe til hvilken af de 2 koncerter.
Oplevelsen med kø systemet var værre end det har været tidligere, de fleste jeg kender blev jævnligt smidt ud af køen, sikkert fordi Billetlugens servere havde for travlt til at svare hurtigt nok. Det er usikkert hvad der præcist sker i disse tilfælde, starter man bagerst i køen når man reloader siden eller bevarer man sin plads? Min oplevelse i dag tyder på at man ryger bagerst i køen, hvordan skal man ellers forklare at man kan stå i kø i samme browser vindue i 7 timer uden at komme igennem til Billetlugen?
For at argumentere for at der virkelig er tale om et lotteri, vil jeg fortælle at en af mine gode venner faktisk kom igennem køen omkring frokost tid og fik købt billetter. I løbet af eftermiddagen fik han ideen at han jo godt kunne stille sig i kø for at hjælpe os andre til at få billetter og det lykkedes ham faktisk at komme igennem endnu en gang. Han havde ikke de samme problemer med at blive smidt af som jeg og andre oplevede, hvilket tæller for at man mister sin plads i køen når man bliver smidt af.
Ved Billetlugens ilddåb med salget af U2 billetter blev det hele tiden vist hvilket nummer man var i køen, dette var selvfølgelig en rigtig dårlig ide for Billetlugen da køberne så kunne se at deres nummer talte ned og når man var tæt på blev man pludselig nummer 12.000 i køen og sådanne rutcheture er selvfølgelig svære at forklare for Billetlugen . Billetlugen har valgt den simpleste løsning på dette problem og fjernet denne vigtig information så man nu sidder i fuldstændig uvidenhed og ikke aner hvilken placering man har.
Det ville også være rigtig rart at have en oplysning om hvor mange billetter der er tilbage, så ville man selv kunne lave et skøn om det var tiden værd at blive i køen. Det er virkelig kraftige følelser der er involveret når man i timevis har siddet og kigget på at et lille vindue på skærmen har opdateret hvert 30. eller 60. sekund og ikke ved om det er om 2 minutter eller 1 time man kan håbe at komme igennem.
Kort sagt, så ville Billetlugen kunne hæve oplevelsen af deres elektroniske kø/lotteri system væsenligt ved at give en lille smule relevant information til køberne. Det vil give os købere mulighed for at tage kvalificerede valg om hvor meget tid vi vil investere i at få fat på en billet. Samtidig vil det sikre at Billetlugen vil investere tid og penge i at forberede systemet for ikke at tabe ansigt, når købere kan holde øje med at det virkelig er et kø system og ikke et lotteri.
Jeg tror man kalder det gennemsigtighed og at det er en god ting? Gennemsigtighed vil sikre at vi billetkøbere har mulighed for at sikre os at Billetlugen sørger for at sælge billetterne på en fair og ordentlig måde.
I løbet af eftermiddag blev jeg træt at af sidde og kigge på skærmen og i min naivitet tænkte jeg det måske ville være muligt at smutte i Fona og få en billet, den værste kø burde jo være væk. Men det var meget meget naiv tankevirksomhed, uden for begge Fona butikker på Østerbrogade var der køer med mere en 100 mennesker. Folk i køerne spiste pizza og der var også en vældig trafik frem og tilbage mellem kaffe cafeerne i området. Derfor fortrak jeg hurtigt tilbage foran skærmene for at holde øje med mine 2 køer.Jeg opgave mine 2 køer lidt efter kl. 17 da jeg havde en aftale, men heldigvis var min søster stædig og det lykkedes hende at komme igennem og købe billetter, lige før kl. 18 hvor begge koncerter blev meldt udsolgt. Juuhuu, vi skal ind og se Robbie på en torsdag om mange mange måneder.
Opdatering (22. november): Pipketer har en rigtig god udredning af problemerne med Billetlugen.dk, han gennemgår problemerne for hver koncert og han har givet indlæget overskriften "Billetlugen - en dundrende fiasko!", hvilket jeg kan slutte fuldstændig op om.
Jeg er netop kommet hjem fra Park Bio efter at have set A History of Violence med Viggo Mortensen (fan side).
A History of Violence er en af de film som rammer en dybt og hvor man skal bruge noget tid til at fortærre den. Jeg kan fuldt støtte de gode anmeldelser filmen har fået i de danske medier og den bør ses af alle.
Historien er langt ude, men ikke utænkelig og stiller en masse spørgsmål som er rigtig svære at besvare. Måden historien fortælles på er med mange close-ups og der træder Viggo Mortensen virkelig i karaktér, ham kan vi godt være stolte af her i Danmark.
Som skrevet, så ramte filmen mig lige der hvor rigtig gode film skal ramme, men da jeg forlod biografen passerede jeg et par piger der grinende diskuterede at det var en af de dårligste film de nogensinde havde set og at de bare havde ventet på et genialt twist, som kunne opfylde deres forventninger til filmen. Men bare rolig, det geniale twist er der, så ned i biografen, læn jer tilbage og nyd filmen.
Anmeldelser i dagbladene:
Følgende er en hurtig summering af de podcasts jeg lytter til, listet efter hvor vigtige de er for mig - altså de øverste på listen bliver lyttet til først, hvis det er tilgængelige. Der er efterhånden så mange gode podcasts at det ikke er altid jeg når at lytte til dem alle, hvilket ærgrede mig i starten, men ved at være opmærksom på at det er nødvendigt at prioritere er det blevet helt godt.
Jeg finder typisk nye podcasts ved at de bliver omtalt i forbindelse med noget jeg læser på nettet eller de bliver omtalt i et af de podcasts jeg lytter til. Men der findes oversigter om podcasts på nettet hvor det er muligt at søge på emne, sprog og den slags. Et par eksempler på sådanne er Indiepodder som er det oprindelige directory og Podcast Directory som er lidt mere avanceret.
De fleste af nedenstående podcasts er tilgængelige på ugentlig basis, enkelte udsendes dagligt og andre har en tilfældig cyklus. Det fremgår vist tydeligt at jeg interesserer mig for teknologi og det
Der er noget jazz jeg hader og der noget jazz jeg elsker, derfor var jeg i aften på JazzHouse for at se Curtis Stigers.
Det er ikke mange måneder siden han sidst var i Danmark, dengang i Operaen i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Med koncerter så tæt på hinanden var jeg lidt nervøs for om det var for tidligt at gå til koncert med ham igen, men det var det absolut ikke. I aften var første af i alt 3 udsolgte koncerter på JazzHouse, at de er udsolgt er heldigt ellers skulle jeg måske have været til koncert igen i morgen.



Det er altid en oplevelse at høre Curtis Stigers på en scene, udover hans formidable stemme formår han at underholde folk og binde koncerten sammen med små anekdoter. Som i Operaen støttes han af kvarteten Tri-Fi som er en fornøjelse at holde øje med, det er tydeligt at de nyder at spille og der leges nærmest på scenen.
Dem der undrer sig over hans stil skifte fra pop til jazz, bør opleve ham live som jazz sanger, så vil de straks forstå hvorfor.
Der var mange sammenfald med koncerten i Operaen, men man kan vel heller ikke forvente andet og når produktet er i topklasse kan man ikke andet en frydes. Koncerten består af en blanding af numre fra hans nye og gamle albums inklusive de gamle pop albums, men oversat til jazz. Han udfører også jazzede udgaver af numre af Police, Beatles, Bob Dylan.
Det forlyder at Curtis Stigers, næste gang han vender tilbage til JazzHouse, vil spille 5 koncerter i træk, så det er bare med at holde sig orienteret og sikre sig billet.
Årets Crazy Christmas Cabaret "Look no Hans" (på Tivolis hjemmeside) er absolut seværdig, væsentlig bedre end sidste års show. Konceptet er det samme som altid, skøre ideer serveret på "næsten" engelsk og i et hæsblæsende tempo og publikum skal deltage.


Som i de sidste mange år foregår det i Glassalen i Tivoli og jeg sad bag en stolpe, men på trods af dette var jeg dog godt underholdt.

Tivoli åbner først i morgen, så hvorfor der stod hundredevis af mennesker i kø udenfor lige før kl. 17 ved jeg ikke, jeg forsøgte at komme ind på mit Tivoli kort men det var ikke muligt, heldigvis havde jeg jo så en billet til cabareten.
The Volvo Ocean Race started yesterday. Big events like this should offcourse have a RSS feed so that we, the virtual spectators, can follow the news stream effortlessly and in the aggregator of our choice.
There is no mentioning of this on the Volvo Ocean Race website, but by accident I stumbled upon this link.
It appears to be an RSS feed of the news stream on the Volvo Ocean Race page and seems to be working just fine, though it appears to be updated every couple of hours and not when a new article is posted on the site.
Claus har fået mig overtalt til at se endnu mere Lauryn Hill, hun er allerede tilbage i Danmark, ikke mange måneder, efter hendes optræden på den nye Havnescene. Denne gang er det sammen med hendes gamle kumpaner i The Fugees som optræder i Forum d. 5. december.
Billetterne er købt, der var slet ingen problemer og der er p.t. stadig billetter til salg på BILLETnet.
Claus gjorde mig opmærksom på et usædvanligt god tilbud på CD Skiven, deres Greatest Hits inkl. bonus Cd for 80kr. Det sjove er at de også sælger Greatest Hits uden bonus CD til 140kr, lidt ligesom den omvendte mængderabat på piller. Desværre har det vist sig at den er i restordre, så jeg håber at den når frem inden koncerten d. 5. december.
Nu jeg er ved at beklage mig over Sony så faldt jeg over dette indlæg "Sony, Rootkits and Digital Rights Management Gone Too Far" af Mark Russinovich (fundet via dette indlæg på Slashdot).
Mark Russinovich fortæller at der blev installeret et rootkit (wikipedia) da han ville lytte til en cd beskyttet af DRM (wikipedia) fra Sony, på sin computer. Uheldigvis for Sony arbejder Mark for Sysinternals som blandt andet lever af at lave programmer der kan afsløre rootkits på ens computer, så han har lavet en udførlig og veldokumenteret beskrivelse af deres svinestreg.
DRM er i sig selv skidt, men (måske) tåleligt. Men, hvis Sony og andre paranoide firmaer vil begynde at invadere deres kunders pc'ere i et misforstået forsøg på at bevare kontrol over deres indhold, så er det altså rigtig rigtig rigtig skidt.
Sysinternals har et gratis program kaldet Rootkit Revealer (RKR) som jeg første gang hørte om i Security Now! with Steve Gibson, Episode 9: Rootkits, med Steve Gibson fra Gibson Research og ShieldsUp og SpinRite berømmelse, for en god uges tid siden. RKR blev øjeblikkeligt en standard del af min Windows sikkerhedspakke (indeholder bla. AVG Anti Virus Free Edition, Kerio Personal Firewall og selvfølgelig Mozilla Firefox), programmet er meget simpelt at bruge og det giver en rar fornemmelse at vide at man har fuld kontrol over hvad der er installeret og kører på ens computer.
Dem der kender mig ved at jeg er en stor Sony fan, hvilket vel også fremgår af mit indlæg fra i går og jeg ejer et Sony 29" TV, en Sony Playstation 2 og en Sony Ericsson P800 som jeg alle er meget tilfreds med.
Men deres insisteren på at bruge deres eget propriotære flash memory format Memory Stick har altid generet mig voldsomt. Der er så mange grunde til hvorfor Memory Stick aldrig skulle have overlevet, men desværre er Sony så store og laver så mange forskellige produkter som de putter Memory Sticks i at det skaber et marked i sig selv. Så det desværre ikke ser ud til at vi ikke slipper for det lige med det samme.
Der er mange problemer med Memory Stick, den primære er at de apperater der understøtter Memory Stick ikke er fremad kompatible med nye Memory Sticks. F.eks. da jeg købte min P800 var den største MemoryStick DUO på 128MB og derfor kan min telefon maksimalt bruge 128MB kort, selvom der siden er kommet kort på 1-2GB. Enheder der er baseret på Compact Flash eller SD-flash har ikke denne begrænsing. Sony vil sikkert argumentere for at denne begrænsing giver dem mulighed for at designe nye bedre og hurtigere kort uden at skele til gamle enheder, men dette har så over tiden resulteret i at der nu findes mange forskellige Memory Stick udgaver, med forskellige karakteristika og som er umulige for den almindelige bruger at skabe sig et overblik over. Og sidst men ikke mindst så har Memory Stick flash ram altid været dyrere end andre flash ram typer.
På det seneste har der i blogospheren været et antal artikler som viser at Sony er fuldstændig ved at miste overblikket.
At Sony også har fundet på et nyt optisk disk format UMD i forbindelse med deres lancering af Sony PSP gør det absolut ikke bedre.
Jeg er i øjeblikket på markedet efter et nyt digital kamera og Sonys påholdenhed med Memory Stick fik mig faktisk til at overveje at købe et Sony digital kamera, så ville jeg jo kunne bruge de samme kort både i min telefon og kameraet og i min fremtidige Sony Playstation 3 og Sony digitale videokamera og Sony Ericsson P990i telefon osv. Det ville være så let, men ikke helt rart...
At jeg ikke er den eneste der har disse kvaler med Sony, kan læses i Chris Pirillos indlæg "Why I Dislike Sony". Spørgsmålet i sager som denne er altid hvor hellig man behøver at være for at firmaerne forstår det, problemerne med Memory Sticks ændrer jo ikke på at Sony producerer nogle suveræne produkter.
I løbet af sidste uge blev der sat et skilt op for Grønne Gårde projektet i blokken hvor jeg bor. Det er en smule tragikomisk at de vælger at sætte skiltet op i netop denne uge - den sidste i oktober. Hvis I kigger på skiltet vil I se at anlægsperioden er ""juni - oktober 2005 og projektet er langtfra færdigt, som det ses på billedet jeg tog tidligere i dag.
Hvorfor bruger Grønne Gårde ikke deres hjemmeside til at samle al relevant information i forbindelse med deres projekter, så beboerne i de berørte ejendomme let kan orientere sig om projektet status?
Note: Grønne Gårde projekt BK 538 er et fælles gård projekt mellem ejendommene i blokken der ligger mellem Århusgade, Jellingegade, Koldinggade og Brammingegade.
I tirsdags sad jeg sammen med Claus og så lidt tv, i løbet af aftenen blev Sonys reklame for Bravia fladskærms TV vist og den er så overvældende, både ideen og billederne, at man naturligt kommer til at tænke over hvordan den er lavet. Efter lidt snakken frem og tilbage konkluderede vi, at det måtte være computer animation - for hvem får lov til at hælde 1 tons hoppebolde ud over San Francisco.
Men i dag læste jeg så at reklamen netop er lavet på denne måde og smarte som Sony er, har de lavet en hjemmeside for at fortælle om dette. På siden kan man selvfølgelig se reklamen, men også en behind the scenes film som skal ses.
Hatten af for Sony for at levere denne oplevelse, som er i samme klasse som Nissans "Isn't it nice when things just works" reklame for nogle år siden.
Opdatering (6. november): Jeg kan se på Google henvisningerne til min side at der er mange der søger information om muskikken der danner lydsporet under Sony Bravia reklamefilmen.
Musikken er en "stripped-down" akustisk udgave af José González' "Heartbeats" (klippet og oversat fra Bravia Commercial).
Det ser ud til at han kun har udgivet en enkelt cd, kaldet "Veneer" og den kan købes billigt på CD Skiven (José González' album "Veneer" på CD Skiven).
MEN, José González har et site på MySpace.com hvor det er muligt at lytte nogle af hans numre, blandt andre "Heartbeats" i dets fulde længde.
Opdatering 2 (stadig 6. november): Jeg vil blot konstatere at der nu er 2 udgaver af Bravia reklamen på TV, den seneste er blot et skud op af bakken hvor alle gummiboldene kommer væltende imod en, ingen panoreringer og den slags, bare en hel masse farver der vælter ud af skærmen. Denne udgave er ikke at finde på hjemmesiden endnu, men mon ikke det er en variant af "Behind the scenes: 250,000 balls coming this way (31 secs)" som snart skulle være tilgængelig?
Opdatering 3 (19. november): Der er nu en udgave af reklamen tilgængelig på Sonys Bravia reklame hjemmeside der varer 150 fantastiske sekunder.
Opdatering 4 (29. november): Vigtigt, vigtigt, jeg havde i første omgang overset at det den danske dokumentar- og reklamefilm instruktør Nicolai Fuglsig der har instrueret. Lidt stolt er man vel altid når en dansker laver noget stort? (Tak til Veerle for at fremhæve denne vigtige deltalje).
Så skete det, i aften kunne jeg læse følgende glædelige post i min Bloglines.
Tillykke Firefox, mere end 100 millioner downloads på under 1 år. Men arbejdet er ikke slut, som jeg har skrevet tidligere så er der ingen grund til ikke at skifte, så se at komme igang.
Note: w00t er forklaret på WikipediaMichelle Wie starter med at betale nogle dyre lærepenge i sin første turnering som pro. Hun blev diskvalificeret efter at have droppet forkert i Samsung World Championships, hun lå ellers til en 4. plads - ærgeligt.
For at dette ikke skal blive en ren Michelle Wie blog lover jeg ikke skrive mere om hende før hun vinder sin første turnering.
De der kan droppereglerne kan aldrig gå helt gal i byen hvis de studerer dette sving.
Så skete det, Michelle Wie har valgt at blive professionel. Det er vel også meget nærliggende når hun i år har deltaget i 7 turneringer på LPGA, klarede cuttet i alle turneringer og ville have vundet over $600.000 som ville have placeret hende på en 12.-13. plads på LPGA penge listen - på kun 7 turneringer og hun er 15 år!
Jeg har tidligere skrevet om Michelle Wie og det bliver spændende at følge hendes karriere. Kombineret med Iben Tinnings flotte præstationer i år der kulminerede i at hun blev vinder af Order of Merit, kan man jo håbe på at kønsfordelingerne i de danske golf klubber kan nærme sig 50/50.
Historien om at Michelle Wie bliver Pro må være dagens største sportsnyhed, alle medier har bragt den. Jeg har samlet nogle få her.
Jeg er måske lidt teknologi skadet, men jeg har netop siddet og brugt nogle minutter for at finde statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale som podcast. En hurtig søgning på Google gav intet resultat og en søgning på Folketingets hjemmeside gav heller ikke noget resultat - det er simpelthen ikke godt nok?
Jeg havde hørt at det var muligt at lytte til åbningstalen som stream og fandt et link i denne artikel DR - Fogh: De svageste skal behandles godt, så nu er jeg igang med det gamle MPlayer trick, at dumpe streamen til wav og siden encode til MP3 eller Ogg/Vorbis, men det er jo ikke særlig let.
Under min søgen fandt jeg ud af at debatterne streames direkte fra folketingssalen, så næste skridt må absolut være at levere debatten som podcasts også. Tænk på hvilket historisk arkiv det kunne blive! Hvis man kombinerer live streamen med folketingets ugeplaner og en smule teknik kunne resultatet være lydfiler indekseret udfra hvad der bliver debateret, af hvem og hvornår. Disse lydfiler skal selvfølgelig stilles til rådighed som podcasts, så hvis man er specielt interesseret i trafikpolitik skal man kunne abonnere på et feed der leverer al debat om trafikpolitik i folketingssalen.
Ovenstående ville også være oplagt at indføre i de nye kommuner, så ville borgerne kunne følge med i hvordan politikkerne behandler de sager de interesserer sig for.
Og vi skal vel ikke stå tilbage for Det Hvide Hus' RSS feeds og podcasts? (fundet via dette indlæg på Biblog)
Her til aften har jeg leget lidt med Pandora.com og det er en oplevelse alle burde unde sig selv.
Pandora er en online radio station baseret på teknologi fra The Music Genome Project. "The Music Genome Project" består fa en gruppe mennesker der har analyseret en stor mængde musik og vurderet den inden for en mængde parametre. Ideen er at deres analyse munder ud i en slags DNA aftryk for de enkelte musik stykker og det er så muligt at se "slægtskab" mellem musikken. Det er denne teknik Pandora benytter sig af og udvælger musik til en ud fra ens musik sang.
Brugen af Pandora er utrolig simpel. Når man åbner siden bliver man præsenteret for et eneste simpelt spørgsmål, "Giv os navnet på en kunstner eller et stykke musik du kan lide?". Baseret på ens svar bliver der dannet en radiostation der kun spiller musik der minder om ens svar - og det virker overraskende godt. Man kan danne så mange radiostationer som man ønsker, så der er rig mulighed for at udforske.
Det er også muligt at uddanne radiostationen, hvis der bliver spillet numre man ikke bryder sig om kan man fravælge sangen og Pandora springer videre til en ny. Det er også muligt at makere sange som nogle man særligt godt kan lide. Men indtil videre er det ganske få numre jeg har fravalgt - altså Pandora gør et godt stykke arbejde og vælge umiddelbart numre jeg godt kan lide.
Min første radiostation blev dannet ud fra U2 og resultatet var et antal sange jeg aldrig har hørt før, men som var ganske gode. Mit næste forsøg var Faithless og inden for 3 sange blev der spillet et Basement Jaxx nummer, godt gået og de andre sange var helt i ånden. Næste forsøg skulle være lidt udfordrene og jeg skrev Röyksopp og igen en række sange inden for genren og de fleste nogle jeg aldrig har hørt før. Overraskelsen var da min Röyksopp station pludselig spillede Daniel Bedingfield, den havde jeg ikke lige ventet, men valget holder. Jeg kan vældig godt lide både Röyksopp og Daniel Bedingfields musik og det er der måske altså en god grund til, ihvertfald ifølge "The Music Genome Project".
Den bedste ting med ved Pandora er selvfølgelig at få spillet musik der falder i ens smag, men det er næsten lige så vigtigt at blive præsenteret for en masse musik man ellers aldrig ville have hørt. Og det er netop det der danner grundlag for Pandoras forretningsmodel, det er billigt, $36 om året, for at abonnere på Pandora og når man hører en sang man godt kan lide kan man klikke på sangen og så er der direkte links til at købe den hos iTunes eller Amazon.
De første 10 timer er gratis, så der er masser tid til at lege og vurdere om Pandora er pengene værd. Jeg har ikke bestemt mig endnu, men jeg har været godt underholdt indtil videre.
Jeg bliver også nød til at nævne Last.fm som minder rigtig meget om Pandora, det er også en personlig radio station der forsøger at blande musik der falder i ens smag. Forskellen på Pandora og Last.fm ligger i det der ligger til grund for udvælgelsen af musikken, hvor Pandora vurderer musikken ud fra en masse parametre er Last.fm baseret på et socialt netværk og de udvælger at sange baseret på de sange man godt kan lide og sammenligner så med andre Last.fm brugeres musik valg og kan så ud fra dette udvælge numre der bør falde i ens smag. På Last.fm er det i bund og grund deres brugere der hjælper hinanden til at blive introduceret til ny musik.
Last.fm spiller mere variet musik, de prøver at skabe det brede billede af ens musik smag og kan alstå godt finde ud af at spille U2 og Röyksopp på den samme radiostation. På Pandora har man flere radiostationer der dækker hver sin genre. Denne forskel tror jeg er grunden til at det tager lang tid at uddanne Last.fm og at Pandora kan give gode valg fra starten.
Det er nogle måneder siden jeg legede med Last.fm og deres evne til at udvælge musik bør selvfølgelig blive bedre med tiden, så jeg må hellere tage et kig igen inden alt for længe. En ting jeg vældig godt kunne lide ved Last.fm var at en radiostation blev udsendt som en mp3 stream og man derfor kunne lytte til den i ens foretrukne media player, Pandora fungerer kun igennem en browser da afspilleren er baseret på Flash.