Jeg er netop kommet hjem fra Park Bio efter at have set A History of Violence med Viggo Mortensen (fan side).
A History of Violence er en af de film som rammer en dybt og hvor man skal bruge noget tid til at fortærre den. Jeg kan fuldt støtte de gode anmeldelser filmen har fået i de danske medier og den bør ses af alle.
Historien er langt ude, men ikke utænkelig og stiller en masse spørgsmål som er rigtig svære at besvare. Måden historien fortælles på er med mange close-ups og der træder Viggo Mortensen virkelig i karaktér, ham kan vi godt være stolte af her i Danmark.
Som skrevet, så ramte filmen mig lige der hvor rigtig gode film skal ramme, men da jeg forlod biografen passerede jeg et par piger der grinende diskuterede at det var en af de dårligste film de nogensinde havde set og at de bare havde ventet på et genialt twist, som kunne opfylde deres forventninger til filmen. Men bare rolig, det geniale twist er der, så ned i biografen, læn jer tilbage og nyd filmen.
Anmeldelser i dagbladene:
- JP: A HISTORY OF VIOLENCE (5 af 6 stjerner)
- Politiken: Viggo er vor helt (5 af 6 hjerter)
- B.T.: Sublime Viggo (5 af 6 stjerner)
- EB: En mand ser rødt (5 af 6 stjerner)
- Berlingske Tidende: Morder mod sin vilje (5 af 6 stjerner)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar