29 september, 2006

Pebble 2.0.0-RC2

Imens jeg var i USA frigav Simon Brown den anden release candidate af Pebble v2 og det er nu den der driver denne blog. Derfor er der, endnu engang, mulighed for at der er dele af dette site der ikke virker og jeg har stadig ikke fået konvereteret mit eget design til at køre under v2 - men det skal nok komme.

Cassete grafik leveret af Cassette Generator - det er nu altid rart med lidt retro når man prøver noget nyt.

25 september, 2006

Hjemme i Danmark igen

I går aftes blev jeg hentet i lufthavnen af hele familien, det var rigtig rart.

Jeg har netop gnavet mig igennem de ca. 600 e-mails på der lå til mig da jeg mødte på arbejde, så nu er jeg tilbage til at have det travlt igen.

23 september, 2006

San Francisco

I dag var min sidste dag i USA og jeg vågnede op i San Francisco efter en sen ankomst til The Greenwich Inn i går aftes og 4-5 afsnit af CSI:Miami på TV.

Min plan var at se om det var muligt at få en billet ud til Alcatraz, men jeg havde allerede kigget på nettet og set at der var totalt udsolgt, men jeg forsøgte nu alligevel men uden held.

Istedet hoppede jeg på et Bay Cruise ud under Golden Gate Bridge og rundt om Alcatraz og det var en success. En sådan tur tager 1 time i modsætning til 2-3 timer for en tur til Alcatraz - men jeg skal nu besøge Alcatraz på et eller andet tidspunkt i fremtiden.

Jeg gik lidt rundt i San Franciscos gader hvilket man bogstaveligt talt ret hurtigt bliver træt af pga. de mange stigninger. På min vandren kom jeg forbi Ghirardelli's chokolade fabrik som guiden på båden havde nævnt som en ting man skal se - eller rettere smage. Man kan følge fremstillingen af chokoladen fra rå bønne til færdigt produkt og der var et par ting at lære. Besøget blev afsluttet med en "Very Berry Sunday" som var lige det der skulle til på endnu en dag med sol fra en klar blå himmel.

Herefter var det tilbage til hotellet for at hente bilen og da jeg boede meget tæt på Lombard St. var det to hurtige sving til venstre og så op af bakken og ned af de berømte hårnåle sving - igen uden at skulle holde i kø.

Jeg havde stadig en halv tank benzin på bilen og der var betalt på aflevering med tom tank så jeg kørte ned at Highway 1 syd for San Francisco for at se hvor langt jeg kunne nå før jeg tilbage til lufthavnen. Netop som jeg kom ud for byen ændrede vejret sig og der kom en tyk tåge ind fra Stillehavet og slog temperaturen over på koldt - men ikke så meget at jeg ikke stadig kunne køre med callechen nede.

Da jeg nåede Santa Cruz, som jeg ikke rigtig kunne finde ud af hvorfor jeg kender ud over at det har ståeet på "modetøj" siden 80'erne, var halvdelen af benzinen og min tid brugt og jeg vendte rundt og to de store freeways tilbage lufthavnen hvor jeg nu sidder og venter på mit fly tilbage til hverdagen.

Da jeg drejede fra til lufthavnen tændtes advarselslampen for benzin, så det var ret godt timet.

Jeg var så heldig at komme igennem et større sikkerhedscheck, hvilket er helt fint og meget interessant når man har god tid. Jeg skulle først aflevere alt som ved et normalt sikkerhedscheck til gennemlysning, herovre skal man også af med sko og bælte. Derefter kom jeg ind i en maskine der pustede trykluft på mig og derefter angiveligt lugtede efter sprængstoffer og den slags. Også mine elektroniske ting blev checket en ekstra gang og udsat for en anden maskine der også lugtede efter sprængstoffer. Heldigvis var personerne der udførte dette snaksagelige så jeg fik en god forklaring på hvad det var de var igang med.

Dette er mit sidste indlæg skrevet på min tur i USA og jeg glæder mig til selv at få tid til at læse dem igennem for de 3 uger er gået hurtigt og alle ting er slet ikke sunket til bunds endnu. Når jeg tænker tilbage på de ting jeg har set og oplevet virker det lige nu som et stort virvar af indtryk og billeder - men hvor har det været godt at være afsted og hvor bliver det godt at komme hjem.

22 september, 2006

San Geronimo

Da jeg sidst var i USA til min kusines bryllup, for 13 år siden, kørte jeg med mine forældre og søster fra Los Angeles til Portland og passerede på turen San Francisco. Under vores ophold i SF spillede jeg en golfbane som min mor kunne huske lå på "Sir Francis Drake Blvd" og som sikkert hed "San Geronimo"

For sjov skyld kørte jeg efter denne og fandt den uden problemer. Som sædvanlig holdt min tidsplan ikke helt og jeg ankom lidt sent i forhold til at nå 18 huller, men pro'en forsikrede mig om at jeg snildt kunne nå det.

Så afsted i golfcart og efter 2 huller var der kø, derfor slog jeg mig sammen Chris, en lokal spiller og han var fantastisk sjov og fik os hurtigt vinket igennem et par langsomme bolde. På hul 10 var der igen kø og derfor lavede vi en 4-bold med et par mexicanere.

Jeg spillede ganske godt på de fleste huller, men havde også nogle katastrofer, men selskabet var hyggeligt og der blev snakket meget undervejs.

Det er sjovt at spille sådan en bane som man stort set har glemt, men hvor der af og til kommer glimt tilbage af hvordan man klarede hullet sidst man var der. Jeg kunne også huske banens signatur huller, det var i det hele taget et godt gensyn.

Highway 1

I dag var det tid til at nå det sidste stykke til San Francisco via Highway 1 som bogstavligt talt snor sig på kanten af Stillehavet.

Hele dagen snoede vejen sig i hårnåle sving op og ned, et øjeblik helt tæt på havet, i det hele taget en krævende tur - men meget smuk. Jeg var glad for Mustangens mange kræfter, automatgear og cruise control som gør det hele til en leg.

I dag var solen fremme fra start til slut og jeg er blevet stegt godt igennem.

Kyst og Redwoods

I går var en transport dag hvor jeg primært skulle komme tættere på San Francisco, men der er så meget at se på at man hurtigt bliver distraheret.

Dagen startede med lidt morgengus fra Stillehavet, men jeg kunne se at jeg kørte mod blå himmel og inden længe var det sol fra skyfri himmel.

Stillehavet er imponerende og kyststrækningen på Oregons vestkyst er svær at beskrive som andet end køn.

På et tidspunkt krydsede jeg grænsen til Californien og ikke længe efter kørte jeg på en fantastisk highway der kørte igennem en skov bestående af kæmpe Redwoods. Jeg var inde på et information center og de anbefalede en lille omvej via "Avenue of the Giants" og det var en gigantisk oplevelse.

Man føler sig virkelig lille i selskab med Redwoods, disse ældgamle skove er eventyrlige og jeg slet ikke forestille mig hvordan det har virket på de første settlers når de har skulle forcere en sådan skov. Redwoods står tæt sammen selv om mange af dem er næsten 100m høje og skaber en nærmest katedral agtig stemning inde i skoven.

21 september, 2006

Battle Rock Motel

Når man ikke har bestilt motel eller hotel i forvejen, det er mørkt og regner kan 101 være en smule stressende for der er lange passager hvor der ikke er bebyggelse og jeg har ikke rigtig fået kigget på kortet hvor jeg ville kunne forvente at finde et motel.

Efter at være blevet afvist på et par moteller fordi der kun var "familly rooms" tilbage og have kørt forbi et par "No Vacancy" skilte endte jeg på Battle Rock Motel hvor jeg fik et fint lille værelse.

Som sagt var det meget mørkt og regnvejr da jeg ankom havde jeg ingen ide om hvordan området så ud, men da jeg stod op i morges var dette udsigten fra mit værelse.

Nu er det videre mod San Francisco...

Bandon Dunes

I går spillede jeg 9 huller på Bandon Dunes, der var desværre ikke tid til at spille flere og heller ikke rigtig råd. Prisen for 18 huller er $245, så jeg nøjes med 9 huller til $105 (tror jeg nok, har ikke turret kigge på kvitteringen).

Men denne bane, som også er i Golf Digest Top 100, er alle pengene værd. Det er måske den bedste bane jeg nogensinde har spillet, at det var vindstille og Stillehavets buldren i baggrunden hele tiden hjalp også.

Udover at være vindstille var det en smule støvregn af og til, men ikke så meget at jeg var nød til at trække i regnfrakke.

Jeg gik hæderlige 9 huller og var klar til 9 mere men desværre var solen ved at gå ned så istedet spiste jeg aftensmad på klubbens pub.

19 september, 2006

Graciegaard

I dag har jeg været ude at spille golf med min fætter, ingen af os spillede rigtig godt men det var en dejlig bane og dejligt afslappende.

Efter golfen tog vi ud for at se på deres nye hus som er ved at blive bygget. Det var godt at se deres ny hus, hvor tømrerne var begyndt at sætte vægge op netop i dag og de var allerede nået langt. Det bliver en fantastisk hus med god plads og nogle gode værelser.

I mens vi var derude kom "contracter" forbi og gav en hurtig tur iblandt de halvfærdige vægge med hvor hvilke rum kommer til at være. Lidt senere kom tømmeren forbi og der blev diskuteret nogle tekniske detaljer som skulle på plads for at få det hele til at se ordenligt ud. Måden amerikanske huse bygges på, i træ fremfor sten, har altid facineret og at deltage i et sådan byggemøde var en rigtig sjov oplevelse.

Jeg glæder mig til næste gang jeg kommer forbi herovre og kan se det færdige resultat.

Dagen blev afsluttet med festmiddag hos faster og onkel med frikadeller og koldskål, hvilken dag.

Klar til turen ned til San Francisco

Nu er jeg klar til turen til San Francisco. Den rare Hertz dame forstod præcis hvad jeg mente da jeg spurgte efter pris på "a compact or a convertible", hun kiggede i sin computer og fandt en Ford Mustang til "compact" pris.

The Lab and The Farms

I går kørte jeg på egen hånd til Immunology Consultants Laboratory hvor både min fætter og onkel slår sine folder. Det var rigtig rart at se "the lab" som jeg har hørt referencer til i mange år og aldrig rigtig fået set. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad det er der produceres, hvis det har interesse kan I følge linket ovenfor og blive meget klogere end noget jeg kunne få flikket sammen.

Efter besøget på lab'et kørte vi ud forbi Lenegaard for at se på kyllingerne som er grundlaget for noget af produktionen på lab'et. Fra Lenegaard kørte vi videre til Kingsgate Ranch hvor min onkel har sine Hereford køer gående, det er flotte dyr og et smukt område at færdes i.

Vi sluttede dagen på en rigtig god kinesisk restuarant i Newburn. Der er stor forskel på kinesiske restuaranter i USA og Danmark, jeg mener engang at have læst at det er fordi de fleste kinesiske restuaranter i Danmark dækker det cantonesiske køkkken og her i USA er det szechwan'ske køkken - og jeg kan meget bedre lide kinesisk mad herovre.

17 september, 2006

Mount Hood

I dag var den første dag, siden jeg ankom til Portland, hvor Mount Hood kunne ses fra min faster og onkels hus, det er en fantastisk udsigt der er fra huset og Mt Hood er et impornerende syn.

Det var allerede planlagt at vi skulle en tur ud til Mt Hood og se den aktive vulkan på lidt tættere hold. Turen derud byder på impornerende natur og gode blik til Mt Hood som i dag var badet i solskin og med en sky hængende fast på toppen.

Vi kørte op til Timberline Lodge, som navnet antyder ligger lige i trægrænsen og har frit udsyn (hvis der altså ikke er skyer) til toppen. Håber billedet giver bare et lille indblik i det imponerende syn.

I løbet af de første dage jeg var i Portland faldt der 5" sne på Mt Hood og derfor var Mt Hood stadig klædt i sne og det var sjovt allerede i september at kunne lege lidt med sne.

Star Trek i 40 år

Jeg har helt glemt 40 års jubilæet for Star Trek, den 8. september 1966 havde Star Trek(: The Original Series) premiere.

Det er kun fordi jeg i øjeblikket er på ferie og ikke læser min blogroll ellers ville dette have været nævnt på dagen.

I øjeblikket er der jo noget stille omkring Star Trek, der bliver ikke produceret nogen serier længere og det eneste vi rigtig har at se frem til er en mulig ny film om Kirk og Spocks møde tilbage da de gik på Star Fleet Acadamy.

Men der er bliver produceret meget fan materiale i øjeblikket, det vigtigste er sitet Star Trek: New Voyages som er en gruppe trekkies der er gået igang med at producere 6. sæson af TOS som om den aldrig sluttet.

Et par andre gode links for at få stillet sin Star Trek sult er Star Ship Exeter og Star Ship Farragut

Hip hurra og tillykke til Gene Roddenberry og resten af Star Trek universtet med jubilæet og hold humøret oppe, der skal nok komme nyt Star Trek materiale - håber jeg.

Game Day

Lørdag herovre er college football, så efter at have været en hurtig tur på den lokale driving range og ude at handle bukser i et outlet, så var det tid til at se American Football sammen med min fætter.

Min fætter støtter Washington State University's hold The Huskies og hans kone støtter Oregon University's The Ducks, så der er meget intern snak om hvilket hold der vil gøre sig godt.

The Ducks spille mod Oklahoma Sooners og vandt selvom de var bagud med kun 1:45 tilbage af kampen, meget dramatisk og vældig underholdende.

The Huskies spillede mod The Bulldogs og vandt også deres kamp, så der var bredde smil hos alle.

Columbia River

I forgårs tog min faster og onkel ud på en køretur op langs Columbia River ud til Bonneville Dam.

På vejen derud så vi Multnomah Falls, der er det anden højeste vandfald i USA der løber hele året. Faldet er ca. 200m højt og meget smukt. Hele området her omkring Portland er smukt, det er storslået natur, meget grønt og frodigt og sat med bjergkæden The Cascades som baggrund.

Vi gik den lille tur op til broen der ses på billedet og kom tæt på vandfaldet, som på denne tid af året er på sit mindste selvom der stadig kommer meget vand ned over klipperne. På grund af højden er det lige før vandet forvandles til "tåge" på vej ned.

Efter Multnomah Falls kørte vi et lille stykke videre til Bonneville Dam, som er et elektricitetsværk fra tiden omkring anden verdenskrigs hvor der skulle bruges store mængder strøm til aluminiums produktion.

I forbindelse med dæmningen er der et "Fish Hatchery" hvor staten Oregon opdrætter laks til udsætning i et forsøg på at bevare fiskene i floderne.

Oregons floder er hjemsted for støren og på Fish Hatchery'et har de et viewing area hvor man kan opleve disse kæmpe fisk. Støren har ikke forandret udsende i de sidste mange millioner år og den ligner også et fortidslevn fra den tid. Den største de har i bassinet er støren Herman som er 65 år gammel og vejer ca. 900kg.

Efter at have kigget på stør gik vi lidt rundt i blandt bassinerne og endte et sted hvor der var et skilt hvor der stod "The salmon is in" og det viser sig at de to typer laks der hedder Chinook og Coho netop nu er på vej op i vandløbene for at gyde. Laks vender tilbage til det samme sted som de er klækket for at gyde og derfor vender alle de opdrættede laks tilbage til Hatchery'et når de er klar, hvilket typisk tager 3-5 år alt efter race.

Men der stod tusindvis af store 10-15kg laks i kø for at komme ind i Hatchery'et - et virkelig imponerende syn. Hatchery'et tager de bedste fisk fra til at tage æg fra og bruge som basis for næste hold opdræt og resten af fiskene bliver slagtet og solgt til fiskehandlere og overskuddet bliver brugt til at støtte projektet.

Vi var heldige at tale med en leder på stedet som fortalte os mange fakta om laksene og stedet og samtidig kunne fortælle os at de netop var ved at gå i gang med sorterings og slagtnings processen, så det så vi også.

Et rigtig interessant sted hvor vi brugte lang tid.

Vi var også en tur oppe på Bonneville Dam, hvor der er en fisketrappe hvor laksene bliver talt og i forbindelse med denne er der vinduer så almindelige mennesker også kan kigge med på at laksene svømme opstrøms og kæmper med strømmen.

På vej hjem stoppede vi ved et sted der hedder McMenimans for at spise, det sted er en hel historie i sig selv, blot vil jeg fortælle at de laver deres egen øl og vin og serverer rigtig gode sandwich.

Om aftenen var jeg ude at spise med min fætter og hans kone på et sted kaldet Salvador Molly's hvor de serverer meget krydret mad, som forret fik jeg serveret en "Great Ball of Fire" som jeg kun fik spist halvdelen af, den var simpelthen for stærk. Hvis man spiser 5 stk inkl. dressingen til får man sit billede på væggen og al respekt til dem der hænger der.

15 september, 2006

Portland

I går sov jeg længe. Da jeg endelig stod op og havde spist morgenmad kørte min faster og jeg rundt i området hvor de bor. Det er 13 år siden jeg var her sidst og de er flyttet siden dengang, så vi kørte forbi deres gamle hus. På grunden der hørte til huset og området omkring er der bygget mange nye huse, derfor er der lavet et par nye veje og de er blevet opkaldt efter min faster og onkel.

Vi var også forbi AAA (svarende til FDM) for at få nogle kort til min tur ned til San Francisco, der var god tid på AAA så vi blev serviceret meget fint og jeg gik derfra med mange kort og en meget detaljeret plan for min køretur.

I går var min faster fødselsdag så vi var ude at spise med hele familien her i Portland. Vi spiste på en dejlig restuarant kaldet "The Painted Lady". Maden var rigtig god og det var en rigtig hyggelig restuarant der er indrettet i en almindelig villa, så det var nærmest som at være på besøg hos nogle venner.

14 september, 2006

Velankommet til Portland

På grund af et par lamper i cockpittet der ikke opførte sig som kaptjanen ville have dem til, ankom jeg en halv time forsinket i Portland hvor min faster hentede mig.

Nu skal jeg slappe lidt af og nyde at være sammen med familien herovre.

13 september, 2006

Transport dag

I dag er transport dag, hvor jeg flytter mig fra New York til Portland for at besøge min faster og hendes familie.

Lige nu sidder jeg og venter i Cincinnati, Ohio (tror jeg nok) hvor flyet har en mellemlanding på en times tid.

Sylvia's

I går var det eneste faste program en tur til Harlem for at spise hos Sylvia's, resten af dagen skulle bruges på at opsuge storby liv og lidt shopping.

Jeg blev anbefalet Sylvia's af NewYorkerByHeart og jeg har også læst om det i diverse guidebøger. Dette er stedet at komme hvis man vil have soul food og det fik jeg.

Jeg valgte fra menu kortet; chicken fingers med honey mustard dressing, ribben med Sylvia's sassy sauce og til sidst peach cobler - det hele rigtig god mad. Og jeg var meget mæt da jeg gik de 50m tilbage til subway og kørte tilbage til Time Square for at trisse rundt og kigge på butikker.

12 september, 2006

Rockefeller Center

Et par minutter efter jeg havde skrevet forrige indlæg gik jeg forbi Rockefeller Center og det slog mig at deroppe på toppen måtte være et billede der skulle tages.

Rockefeller Center eller "The Top of the Rock" som de kalder udsigtplatformen er næsten lige så imponerende som Empire State Building. Elevator turen op til 67. etage er et kapitel i sig selv, den foregår i en elevator med glas tag og man derfor følge med i hvor hurtigt man rent faktisk kører.

Når man færdes i disse store bygninger er man ikke et øjeblik i tvivl om at de er bygget af mennesker der har villet cementere deres rigdom og magt for eftertiden. Udsmykningen i Rockefeller Center er om muligt endnu mere imponerende end den i Empire State Building.

På toppen af rock'en var det optimalt vejr til at kigge ud over New York og byen tog sig meget bedre ud i dag, nok fordi det var blevet rigtig mørkt og fordi man kan se Empire State Building og i dagens anledning de to Freedom Lights der markerer World Trade Center.

Jeg brugte 2 timer på toppen og det gik alt for hurtigt, udsigten var Empire State Building er bedre en fra Rockefeller, men i dag var det herfra at New York skulle opleves.

911

I anledning af 5 års dagen for 11. september er frihedslysene som er placeret hvor World Trade Center tårnene stod, tændt for en enkelt aften.

At komme gående ned af 5th Avenue med Empire State Building i national farver og disse to kæmpe lys søjle i baggrunden er et impornerende syn og giver indtryk af hvilket tab det har været for New York.

Jeg har forsøgt at tage et billede, men har slet ikke formået at fange oplevelsen - men I får nu fornøjelsen af billedet alligevel. Hvis man kigger godt efter kan man se de to lyssøjler i baggrunden og det er dem der oplyser skyen øverst i billedet.

Apple kuben på 5th Avenue

Endnu en af de ting der stod højt på listen over steder at se i New York, den nye Apple Store på 5th Avenue.

Hvor må det være ærgeligt for den udlejer som har udlejet nogle billige kælderlokaler til Steve Jobs med klausul om at der ikke måtte dækkes for bygningen bagved (en historie jeg helt selv har fundet på).

Denne butik besidder stil og klasse som få og der var hundredevis af mennesker så det er sikkert også en god forretning - selvom de fleste vist brugte stedet som en internetcafe.

American Museum of Natual History

Når jeg nu var i nærheden var jeg nød til at gå ind og se på dinosaurer på American Museum of Natural History - det ligger midt for den vestlige side af Central Park

Et kæmpe museum, med en masse som jeg ikke havde lyst eller tid til at studere, men med en enorm samling af dinosaur forsteninger. Dinosauerne er sat sammen og stillet op på den måde forskerne forestiller sig dyrene har stået.

Rigtig interessant og viser virkelig hvor store nogle af disse dyr har været. Udstillingen er nærmest overvældende, det er svært at koncentrere sig om et dyr når der lige om hjørnet står et lige så spændende.

På vej op til dinosaur udstilling havde jeg set at der også var en oceanografisk udstilling og efter netop at have set virkelig hvaler måtte jeg lige ind og kigge her også. Udstillingen syntes jeg ikke var noget særligt, men inde i det enorme rum hang en fuldskala model af en blåhval og sådan en er altså rigtig stor - meget større end de pukkelhvaler vi så i onsdags.

Jeg sluttede i indganghallen (vist nok bagindgangen, da hovedindgangen var lukket på grund af 911) hvor der var en fin udstilling af universets målestokforhold (powers of ten), centreret omkring en kæmpe sfære (Hayden sphere) ca. 26m i diameter og den blev blandt andet brugt til at vise hvor stor jorden er i forhold til jorden - sølle 24cm (tallene er fra hukommelsen og kan være forkerte).

Central Park

Det er fuldt forståeligt at Manhattans beboere (New Yorkianere?) værdsætter Central Park. Jeg gik ind fra den sydlige ende og straks var man i et nærmest eventyrland med klipper der stikker frem, træer og store græs arealer.

Byens larm er ikke helt væk, men blandes og bliver til parkens lyd. Højhusene i horisonten bliver nærmest bjerge og virker meget langt væk - indtil man drejer af og pludselig er ude på 5th Avenue igen.

Jeg tilbragte mange timer nærmest på skovtur i Central Park, liggende på en klippe og nyde solen, på eventyr via af små stejle stier eller på march rundt om reservoiret.

11 september, 2006

Empire State Building

Hvis jeg på forhånd havde skulle vælge en enkelt ting at opleve i New York ville det være Empire State Building.

Jeg havde timet min ankomst så jeg kom til sidst på dagen og jeg håbede at nå op til sol nedgang, så jeg kunne se lysende i New York tændes.

Jeg havde hørt at man kunne komme til at stå i kø i lang tid for at komme op til udsigtsplatformen på 86. etage og ligeledes til 102. etage. Da jeg ankom gik jeg lige igennem uden at stå i kø og købte billet til både 86. etage og 102. etage, samme ved elevatorerne og så var jeg pludselig på 86. etage mindre end 10 min efter jeg var gået ind af hoveddøren og der var næsten ingen mennesker på udsigtsdækket.

Udsigten fra Empire State Building er imponerende og kan ikke slet ikke beskrives. Min plan om at opleve New York både i dagslys og skymring lykkedes til fulde.

Turen op til 102. etage var en oplevelse i sig selv, jeg var den eneste der skulle derop med elevatoren og den ældre mand som styrede elevatoren var enormt underholdende - han kunne virkelig godt lide at snakke, så det gjorde vi, han skulle høre om vikinger og fortalte nogle gode historier om andre passagerer han havde haft i sin elevator.

På 102. etage var jeg helt alene pånær et ægtepar som diskuterede hvilke billeder på digital kameraet der skulle slettes for at de kunne tage nogle billeder deroppe fra. 102. etage er meget højt opp, desværre er man spærret inde bag glas så oplevelsen er faktisk bedre på 86. etage, men udsigten til Central Park er klart bedre på 102. etage hvor man kan se henover Rockefeller Centre.

På vej ned til 86. etage gav elevatormanden mig lov til at styre elevatoren der har et gashåndtag til at bevæge elevatoren op og ned. Jeg fik også lov til at stige ud på en af etagerne mellem 86. og 102. etage og tage et par billeder.

Genial oplevelse og på vej ned til gadeniveau var der heller ikke kø. På vej ned til subway'en for at tage et tog hjem sad elevatormanden på en bænk og spiste en hotdog, så vi hilste og han sagde at jeg skulle pakke mit kamera væk og have en god aften.

World Trade Center

Fra Brooklyn Bridge er det en kort gåtur til Ground Zero hvor World Trade Center en gang stod. I går var dagen før 5 års dagen for d. 11. september og efterhånden som jeg kom tættere på kom der mere og mere politi, 3-5 betjente på hvert gadehjørne og rigtig mange politibiler. Da jeg rundende det sidste hjørne ned til området stoppede 3 sorte 4 hjulstrækkere og ud steg en "sniper"-gruppe inkl. deres rifler. Det var her omkring jeg syntes de passede rimelig godt på dette område.

Bygningerne omkring Ground Zero var udsmykkede med gigantiske amerikanske flag. Da jeg endelig kom frem gik jeg direkte ind i en anti-Bush demonstration med alle typerne; dem der går rundet og råber højt, dem med skilte med tekster ala "LIARS", "Bush engineered 911" og så videre.

Området omkring Ground Zero var ved at blive spærret af og jeg troede først det var forberedelse til 5 års dagen, men da jeg spurgte en politibetjent hvad der foregik fik jeg besked på at Præsident Bush's ankomst var nært forestående og at det var derfor der var alt det postyr.

Så for at undgå for meget bøvl besluttede jeg at jeg havde set Ground Zero. Også fordi jeg ikke rigtig syntes jeg hørte til der, det er noget jeg har set på TV men ikke rigtig er en del af - og stemningen ved Ground Zero er også speciel.

Brooklyn Bridge

Jeg var også, af Troels, blevet anbefalet at gå over Brooklyn Bridge så det var næste punkt på programmet.

Jeg gik også ned til broen for det bragte mig igennem Little Italy og China Town, begge steder med rigtig meget stemning og tæt pakket med restuaranter og special butikker.

På midten af broen hævet over trafikken er der en gangbro til gående og cyklister og det er en god gåtur på ca. 2km hver vej. På vej over har man et fint udsyn til Brooklyn, Manhattan og selvfølgelig selve broen.

Dagen i går var startet med sol fra en blå himmel, men imens jeg passerede broen blev det overskyet og det var jeg faktisk glad for så faldt temperaturen til en mere behageligt niveau.

Katz's Deli

NewYorkerByHeart havde anbefalet mig at spise en Reuben Sandwich på Katz's Deli.

Stedet er en klassiker i New York ikke kun fordi de serverer nogle af byens bedste sandwich og hotdogs, men også fordi det var her at "Harry mødte Sally".

Jeg købte som anbefalet en Reuben Sandwich og det er absolut en af de bedste sandwich jeg nogensinde har fået. Måden man bestiller på er lidt spøjs, når man entrerer får man udleveret en lille lyserød billet. Man bestiller mad ved en lang disk hvor man stiller sig i kø ud for den "cutter" som laver det man gerne vil have. Når man bestiller bliver der skrevet på billetten hvor meget man skylder og man betaler så på vej ud. Et ret effektivt system.

10 september, 2006

US Open

Laura (og Sune) havde skaffet mig billetter til Super Saturday i US Open og det var en fantastisk oplevelse. Jeg har tidligere været til Copenhagen Open et par gange og US Open er mange gange større.

At se tennis live er helt anderledes end på TV, der sker så meget andet en det man kan følge på skærmen.

Jeg var en smule forsinket fordi jeg skulle rundt om Manhattan først, men nåede frem til herrenes anden semifinale mellem Roddick og Youzhny. Roddick var selvfølgelig favorit og på hjemmebane, men jeg synes nu Youzhny havde meget godt fat i Roddick til tider, men Roddick vandt alligevel overbevisende.

Efter herre semifinalen var det tid til at gå på opdagelse US Open byen og jeg nåede også ind at se det sidste parti af herrenes double finale som Damm og Paes vandt over Bjørkman og Mirnyi.

Så var det tid til dagens store oplevelse damernes single finale mellem Sharapova og Henin-Hardenne. Der blev spillet tennis af meget høj klasse og en spændende match som faldt ud til Sharapovas fordel.

Dagens bonus var Martina Navratilovas afskeds kamp, som meget passende var en finale i mixed double i US Open. Hun har spillet tennis al den tid jeg kan huske og hun har faktisk været professionel tennis spille lige så lang tid som jeg har levet. Hun og hendes makker Bob Bryan tværede deres modstandere og vandt uden problemer.

Efter en lang dag og spændende dag under åben himmel og solskin tog jeg subwayen tilbage til hotellet hvor jeg har sovet mange timer og er nu klar til at indtage New York igen, hvad jeg skal se har jeg ikke besluttet endnu, men solen skinner igen i dag så det skal være noget udendørs.

Opdatering (24/7/2007): Jesper H. har fundet nedenstående sammenklip af de 2 vindere af (nu) sidste års US Open.

Rundt om Manhattan

I går startede jeg dagen med at forvisse mig om at Manhattan rent faktisk er en ø og tog med Circle Line på den 3 timer lange rundtur, som bragte mig hele vejen rundt, under 23 broer og forbi Frihedsgudinden.

Med alle skyskraberne forandrer skyline sig hele tiden og jeg har nu et rigtig godt indtryk af hvor de forskellige bygninger ligger i forhold til hinanden og jeg har også set områder jeg ellers aldrig ville have fået set. De mange broer er imponerende i sig selv, de fleste bærer tydligt præg at være bygget for mange år siden og er typisk bygget i stål og naglet sammen - det er et indblik i hvad der gemmer sig inde i de fleste af skyskraberne da de er bygget efter samme principper.

3 spændende timer, selvom guiden ikke helt kunne holde hvad han lovede, at det ville være de 3 hurtigste timer man kunne tilbringe på vandet, men han har selvfølgelig heller ikke lige været på hvaltogt i Plymouth.

Der var solskin hele vejen rundt, selvom det var lidt diset så det var svært at tage gode billeder.

Shakira i Madison Square Garden

Det har været en hektisk start på New York for mig, jeg ankom midt på eftermiddagen fredag og skulle samme aften til koncert med Shakira i Madison Square Garden.

Madison Square Garden er nok verdens bedst kendte arena så jeg føler mig heldig at jeg kunne kombinere at opleve denne med en koncert med Shakira. Madison Square Garden virker meget intim og jeg har netop slået op at der til koncerter kan være ca. 20.000 publikummer, så det er nok forklaringen på at det så ud som om alle var tæt på scenen.

Opvarmningen var Wyclif fra The Fugees og der var gang i ham, han spillede guitar som Jimmi Hendrix og blandende med mange forskellige stilarter. Han sluttede af med et par Fugees numre og lavede selvfølgelig også nummeret med at kravle op på balkonen og ud i blandt publikum (det gjorde han også i Forum da vi var inde og se The Fugees).

Selv om Wyclif varmede godt op under publikum steg stemning mange grader da en tændt Shakira indtog scenen. Jeg tror også New York er stedet at opleve hende, for 80% af mine med-publikummer var af latin amerikansk oprindelse og derfor var de fleste numre også på spansk (tror jeg nok), men det gjorde ikke noget for der var energi og musikken var stadig på toppen.

Shakira har svært ved at stå stille og jeg kan vist bedst beskrive hende som et yndefuldt legebarn, hun kan simpelthen bevæge sig som få og hun har det fantastisk sjovt imens hun gør det.

Alt i alt en super koncert og den optimale måde at starte et par dage i NYC.

Kombinationen med Madison Square Garden på toppen og Penn Station under jorden virker fantastisk, i løbet af 5 min. var jeg ombord på et tog og på vej tilbage til hotellet.

08 september, 2006

Velankommet til New York City

I morges skiltes Teesen Cup Master og jeg personligt tog med Amtrak fra Boston til New York. For at være sikker på at nå toget tog jeg tidligt afsked med de andre Masters og begav mig med lokal banen til Boston South Station, hvor jeg ankom flere timer i forvejen.

Da jeg skulle indløse min billetreservation tilbød den rar billetdame at ændre min billet til det tidlige tog mod NYC, hvilket ville betyde at jeg sparede penge (og tid) så det takkede jeg pænt tak til og 15 min senere var der "All board" på toget.

Jeg havde købt billet til lyntoget og på 1. klasse, så der var servering af frokost og drikkervarer undervejs.

Turen syd på foregik glat og igennem rigtig smukt landskab, over mange floder og små fjorde. Men toget kørte også forbi rigtig mange gamle forfaldne industribygninger, vinduerne er smadret og bygningerne ser ud til at være klar til nedrivning.

Ankommet til Pen Station på Manhattan gik et lys op for mig at Pen Station ligger direkte under Madision Square Garden hvor jeg skulle hente min billet i "Will Call" til Shakira koncerten i aften, så det var rigtig let. Jeg har også købt et Metro kort, men valgte nu alligevel at tage en taxi til hotellet - jeg har jo en golf bag at slæbe rundt på.

Hotellet er fint, det er et lille værelse og lige hvad jeg har brug for. Badet og toilettet på gangen er langt over min forventing, så det skal nok blive godt.

Nu sidder jeg på Barnes & Nobles og har købt lidt internet tid for at læse e-mails og skrive et par indlæg på Teesen Cup bloggen og denne blog.

I morgen har Laura og Sune sørget for billetter til US Open, hvor jeg både skal se mændenes semifinaler og damernes finale - det glæder jeg mig virkelig til.

01 september, 2006

Boston Duck Tours

Den første uge af min tur til USA foregår i Teesen Cup regi, så det er på Teesen Cup bloggen jeg opdaterer om vore færden og oplevelser.

Jeg vender tilbage her på bloggen når jeg drager til New York City om en uges tid.