Det er fuldt forståeligt at Manhattans beboere (New Yorkianere?) værdsætter Central Park. Jeg gik ind fra den sydlige ende og straks var man i et nærmest eventyrland med klipper der stikker frem, træer og store græs arealer.
Byens larm er ikke helt væk, men blandes og bliver til parkens lyd. Højhusene i horisonten bliver nærmest bjerge og virker meget langt væk - indtil man drejer af og pludselig er ude på 5th Avenue igen.
Jeg tilbragte mange timer nærmest på skovtur i Central Park, liggende på en klippe og nyde solen, på eventyr via af små stejle stier eller på march rundt om reservoiret.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar