12 september, 2006

Central Park

Det er fuldt forståeligt at Manhattans beboere (New Yorkianere?) værdsætter Central Park. Jeg gik ind fra den sydlige ende og straks var man i et nærmest eventyrland med klipper der stikker frem, træer og store græs arealer.

Byens larm er ikke helt væk, men blandes og bliver til parkens lyd. Højhusene i horisonten bliver nærmest bjerge og virker meget langt væk - indtil man drejer af og pludselig er ude på 5th Avenue igen.

Jeg tilbragte mange timer nærmest på skovtur i Central Park, liggende på en klippe og nyde solen, på eventyr via af små stejle stier eller på march rundt om reservoiret.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar