18 oktober, 2006

Så er den her, den nye Bravia reklame

Som skrevet tidligere har Sony været igang med at producere en ny tv reklame for deres Bravia fladskærmsfjernsyn.

At lave en opfølgning på den hoppeboldsreklamen er ikke nogen nem opgave, men nu er ventetiden ovre og vi kan alle se den nye reklame og istedet for hoppebolde er det maling i overflod der er hovedpersonen.

De er sluppet ret godt afsted med at lave en efterfølger til hoppeboldene, men ideen med at slippe 500.000 hoppebolde løs i San Franciscos gader er enestående og kombinationen med José González' "Heartbeats" gjorde det kun bedre. Men maling i store mængder og bomber virker også og jeg glæder mig til at opleve reklamen på et HD TV - slut scenen hvor maling i alle regnbuens farver daler til jorden er fænomenal.

Opdatering: 1. november, 2006 - I aften var første gang jeg så Bravia reklamen i en reklameblok på dansk tv, tror det var på TV2.

09 oktober, 2006

GoogleTube

Nu er det vist på tide at EPIC 2014 bliver opdateret endnu engang, Google har netop anonceret at de har købt YouTube!

Da jeg sidst skrev om EPIC 2014 var der slet ikke tænkt på YouTube, et fænomen der har hærget internettet og skabt noget meget større end den niche mange havde troet video på internettet skulle være.

For dem der vil have lidt hurtig baggrundshistorie kan jeg anbefale at lytte til afsnit 15 af Inside the Net hvor Amber MacArthur og Leo Laporte interviewer Steve Chen, en af grundlæggerne af YouTube. Det er en beretning om et sandt internet-eventyr.

Der har længe været udstedt en "dødsdom" over YouTube, da det længe har været kendt at de bruger mere end 1 million dollar om måneden på båndbredde og de ikke har formået at skabe en forretningsmodel og tjene penge, derfor har de indtil videre levet af venturekapital og sådanne penge er en meget begrænset resource - tror nok sidste prognose jeg hørte, var at de ville løbe tør for penge først i det nye år.

Dette bliver spændende at følge og kan have fundemental indflydelse på fremtidens medieverden, læs eventuelt denne artikel af "I, Cringely" som bringer nogle rygter på banen og om ikke andet sætter tanker for hvad der er i vente for internettets fremtid.

Jeg ved der er mange der ikke ved hvad YouTube er, på trods af mine utallige hints om at folk skulle kigge det efter - så dette er endnu et hint om at bruge 15min (det er svært at bruge mindre) på YouTube og se hvor fremtiden ligger. Enkelte har dog fuldstændig fanget ideen og bedste eksempel er Master of Ceremony's trailer for vores tur til Boston. Når I følger linket vil I sikkert tænke hvor YouTube kommer ind i billedet, men det er en af deres fornemmeste præstationer at stille denne uvurderlige service tilrådighed så den kan implementeres direkte i andre internetsider - kig godt efter, YouTube er at finde midt på siden.

"Det kan godt være at Nord Korea har fået en atombombe, men Google har fået YouTube!", nu er det vist på tide at komme i seng.

Update:

Jeg har selv lavet logo mashup'et som findes først i dette indlæg, men faldt efterfølgende over dette mashup som er meget sejere og meget mere gennemtænkt. Det er faktisk så gennemtænkt, at man kommer til at tænke på om YouTube rent faktisk har haft dette i tankerne dengang de valgte deres lidt underlige og alligevel velvalgte navn.

07 oktober, 2006

Trailer på Teesen Cup Masters Boston 2006

Dette er en hurtig cross-post for at sikre at alle får set traileren til næste års filmhit.

Det er for godt til at gå glip af og ventetiden på den endelige film bliver lang.

Via Bardenfleth bloggen

01 oktober, 2006

Sådan skal bonus point bruges.

Jeg har aldrig rigtig forstået flyselskabernes bonus point programmer, hvor man optjener point til gratis rejser, men aldrig helt nok til at bruge på noget der giver mening.

Men en britisk mand har optjent 2 millioner "frequent flyer miles" hos Virgin Express og dem har han indløst til en rumrejse med Virgin Galactic.

Nu skal jeg blot finde ud af hvordan man optjener 2 millioner bonus point, han havde gjort det ved at flyve frem og tilbage mellem England og USA 40 gange - det kan også være at det bare er lettere at spare de 1,2 millioner kroner sammen som rejsen koster, hvis man køber den direkte.

Via Slashdot

29 september, 2006

Pebble 2.0.0-RC2

Imens jeg var i USA frigav Simon Brown den anden release candidate af Pebble v2 og det er nu den der driver denne blog. Derfor er der, endnu engang, mulighed for at der er dele af dette site der ikke virker og jeg har stadig ikke fået konvereteret mit eget design til at køre under v2 - men det skal nok komme.

Cassete grafik leveret af Cassette Generator - det er nu altid rart med lidt retro når man prøver noget nyt.

25 september, 2006

Hjemme i Danmark igen

I går aftes blev jeg hentet i lufthavnen af hele familien, det var rigtig rart.

Jeg har netop gnavet mig igennem de ca. 600 e-mails på der lå til mig da jeg mødte på arbejde, så nu er jeg tilbage til at have det travlt igen.

23 september, 2006

San Francisco

I dag var min sidste dag i USA og jeg vågnede op i San Francisco efter en sen ankomst til The Greenwich Inn i går aftes og 4-5 afsnit af CSI:Miami på TV.

Min plan var at se om det var muligt at få en billet ud til Alcatraz, men jeg havde allerede kigget på nettet og set at der var totalt udsolgt, men jeg forsøgte nu alligevel men uden held.

Istedet hoppede jeg på et Bay Cruise ud under Golden Gate Bridge og rundt om Alcatraz og det var en success. En sådan tur tager 1 time i modsætning til 2-3 timer for en tur til Alcatraz - men jeg skal nu besøge Alcatraz på et eller andet tidspunkt i fremtiden.

Jeg gik lidt rundt i San Franciscos gader hvilket man bogstaveligt talt ret hurtigt bliver træt af pga. de mange stigninger. På min vandren kom jeg forbi Ghirardelli's chokolade fabrik som guiden på båden havde nævnt som en ting man skal se - eller rettere smage. Man kan følge fremstillingen af chokoladen fra rå bønne til færdigt produkt og der var et par ting at lære. Besøget blev afsluttet med en "Very Berry Sunday" som var lige det der skulle til på endnu en dag med sol fra en klar blå himmel.

Herefter var det tilbage til hotellet for at hente bilen og da jeg boede meget tæt på Lombard St. var det to hurtige sving til venstre og så op af bakken og ned af de berømte hårnåle sving - igen uden at skulle holde i kø.

Jeg havde stadig en halv tank benzin på bilen og der var betalt på aflevering med tom tank så jeg kørte ned at Highway 1 syd for San Francisco for at se hvor langt jeg kunne nå før jeg tilbage til lufthavnen. Netop som jeg kom ud for byen ændrede vejret sig og der kom en tyk tåge ind fra Stillehavet og slog temperaturen over på koldt - men ikke så meget at jeg ikke stadig kunne køre med callechen nede.

Da jeg nåede Santa Cruz, som jeg ikke rigtig kunne finde ud af hvorfor jeg kender ud over at det har ståeet på "modetøj" siden 80'erne, var halvdelen af benzinen og min tid brugt og jeg vendte rundt og to de store freeways tilbage lufthavnen hvor jeg nu sidder og venter på mit fly tilbage til hverdagen.

Da jeg drejede fra til lufthavnen tændtes advarselslampen for benzin, så det var ret godt timet.

Jeg var så heldig at komme igennem et større sikkerhedscheck, hvilket er helt fint og meget interessant når man har god tid. Jeg skulle først aflevere alt som ved et normalt sikkerhedscheck til gennemlysning, herovre skal man også af med sko og bælte. Derefter kom jeg ind i en maskine der pustede trykluft på mig og derefter angiveligt lugtede efter sprængstoffer og den slags. Også mine elektroniske ting blev checket en ekstra gang og udsat for en anden maskine der også lugtede efter sprængstoffer. Heldigvis var personerne der udførte dette snaksagelige så jeg fik en god forklaring på hvad det var de var igang med.

Dette er mit sidste indlæg skrevet på min tur i USA og jeg glæder mig til selv at få tid til at læse dem igennem for de 3 uger er gået hurtigt og alle ting er slet ikke sunket til bunds endnu. Når jeg tænker tilbage på de ting jeg har set og oplevet virker det lige nu som et stort virvar af indtryk og billeder - men hvor har det været godt at være afsted og hvor bliver det godt at komme hjem.

22 september, 2006

San Geronimo

Da jeg sidst var i USA til min kusines bryllup, for 13 år siden, kørte jeg med mine forældre og søster fra Los Angeles til Portland og passerede på turen San Francisco. Under vores ophold i SF spillede jeg en golfbane som min mor kunne huske lå på "Sir Francis Drake Blvd" og som sikkert hed "San Geronimo"

For sjov skyld kørte jeg efter denne og fandt den uden problemer. Som sædvanlig holdt min tidsplan ikke helt og jeg ankom lidt sent i forhold til at nå 18 huller, men pro'en forsikrede mig om at jeg snildt kunne nå det.

Så afsted i golfcart og efter 2 huller var der kø, derfor slog jeg mig sammen Chris, en lokal spiller og han var fantastisk sjov og fik os hurtigt vinket igennem et par langsomme bolde. På hul 10 var der igen kø og derfor lavede vi en 4-bold med et par mexicanere.

Jeg spillede ganske godt på de fleste huller, men havde også nogle katastrofer, men selskabet var hyggeligt og der blev snakket meget undervejs.

Det er sjovt at spille sådan en bane som man stort set har glemt, men hvor der af og til kommer glimt tilbage af hvordan man klarede hullet sidst man var der. Jeg kunne også huske banens signatur huller, det var i det hele taget et godt gensyn.

Highway 1

I dag var det tid til at nå det sidste stykke til San Francisco via Highway 1 som bogstavligt talt snor sig på kanten af Stillehavet.

Hele dagen snoede vejen sig i hårnåle sving op og ned, et øjeblik helt tæt på havet, i det hele taget en krævende tur - men meget smuk. Jeg var glad for Mustangens mange kræfter, automatgear og cruise control som gør det hele til en leg.

I dag var solen fremme fra start til slut og jeg er blevet stegt godt igennem.

Kyst og Redwoods

I går var en transport dag hvor jeg primært skulle komme tættere på San Francisco, men der er så meget at se på at man hurtigt bliver distraheret.

Dagen startede med lidt morgengus fra Stillehavet, men jeg kunne se at jeg kørte mod blå himmel og inden længe var det sol fra skyfri himmel.

Stillehavet er imponerende og kyststrækningen på Oregons vestkyst er svær at beskrive som andet end køn.

På et tidspunkt krydsede jeg grænsen til Californien og ikke længe efter kørte jeg på en fantastisk highway der kørte igennem en skov bestående af kæmpe Redwoods. Jeg var inde på et information center og de anbefalede en lille omvej via "Avenue of the Giants" og det var en gigantisk oplevelse.

Man føler sig virkelig lille i selskab med Redwoods, disse ældgamle skove er eventyrlige og jeg slet ikke forestille mig hvordan det har virket på de første settlers når de har skulle forcere en sådan skov. Redwoods står tæt sammen selv om mange af dem er næsten 100m høje og skaber en nærmest katedral agtig stemning inde i skoven.

21 september, 2006

Battle Rock Motel

Når man ikke har bestilt motel eller hotel i forvejen, det er mørkt og regner kan 101 være en smule stressende for der er lange passager hvor der ikke er bebyggelse og jeg har ikke rigtig fået kigget på kortet hvor jeg ville kunne forvente at finde et motel.

Efter at være blevet afvist på et par moteller fordi der kun var "familly rooms" tilbage og have kørt forbi et par "No Vacancy" skilte endte jeg på Battle Rock Motel hvor jeg fik et fint lille værelse.

Som sagt var det meget mørkt og regnvejr da jeg ankom havde jeg ingen ide om hvordan området så ud, men da jeg stod op i morges var dette udsigten fra mit værelse.

Nu er det videre mod San Francisco...

Bandon Dunes

I går spillede jeg 9 huller på Bandon Dunes, der var desværre ikke tid til at spille flere og heller ikke rigtig råd. Prisen for 18 huller er $245, så jeg nøjes med 9 huller til $105 (tror jeg nok, har ikke turret kigge på kvitteringen).

Men denne bane, som også er i Golf Digest Top 100, er alle pengene værd. Det er måske den bedste bane jeg nogensinde har spillet, at det var vindstille og Stillehavets buldren i baggrunden hele tiden hjalp også.

Udover at være vindstille var det en smule støvregn af og til, men ikke så meget at jeg var nød til at trække i regnfrakke.

Jeg gik hæderlige 9 huller og var klar til 9 mere men desværre var solen ved at gå ned så istedet spiste jeg aftensmad på klubbens pub.

19 september, 2006

Graciegaard

I dag har jeg været ude at spille golf med min fætter, ingen af os spillede rigtig godt men det var en dejlig bane og dejligt afslappende.

Efter golfen tog vi ud for at se på deres nye hus som er ved at blive bygget. Det var godt at se deres ny hus, hvor tømrerne var begyndt at sætte vægge op netop i dag og de var allerede nået langt. Det bliver en fantastisk hus med god plads og nogle gode værelser.

I mens vi var derude kom "contracter" forbi og gav en hurtig tur iblandt de halvfærdige vægge med hvor hvilke rum kommer til at være. Lidt senere kom tømmeren forbi og der blev diskuteret nogle tekniske detaljer som skulle på plads for at få det hele til at se ordenligt ud. Måden amerikanske huse bygges på, i træ fremfor sten, har altid facineret og at deltage i et sådan byggemøde var en rigtig sjov oplevelse.

Jeg glæder mig til næste gang jeg kommer forbi herovre og kan se det færdige resultat.

Dagen blev afsluttet med festmiddag hos faster og onkel med frikadeller og koldskål, hvilken dag.

Klar til turen ned til San Francisco

Nu er jeg klar til turen til San Francisco. Den rare Hertz dame forstod præcis hvad jeg mente da jeg spurgte efter pris på "a compact or a convertible", hun kiggede i sin computer og fandt en Ford Mustang til "compact" pris.

The Lab and The Farms

I går kørte jeg på egen hånd til Immunology Consultants Laboratory hvor både min fætter og onkel slår sine folder. Det var rigtig rart at se "the lab" som jeg har hørt referencer til i mange år og aldrig rigtig fået set. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad det er der produceres, hvis det har interesse kan I følge linket ovenfor og blive meget klogere end noget jeg kunne få flikket sammen.

Efter besøget på lab'et kørte vi ud forbi Lenegaard for at se på kyllingerne som er grundlaget for noget af produktionen på lab'et. Fra Lenegaard kørte vi videre til Kingsgate Ranch hvor min onkel har sine Hereford køer gående, det er flotte dyr og et smukt område at færdes i.

Vi sluttede dagen på en rigtig god kinesisk restuarant i Newburn. Der er stor forskel på kinesiske restuaranter i USA og Danmark, jeg mener engang at have læst at det er fordi de fleste kinesiske restuaranter i Danmark dækker det cantonesiske køkkken og her i USA er det szechwan'ske køkken - og jeg kan meget bedre lide kinesisk mad herovre.

17 september, 2006

Mount Hood

I dag var den første dag, siden jeg ankom til Portland, hvor Mount Hood kunne ses fra min faster og onkels hus, det er en fantastisk udsigt der er fra huset og Mt Hood er et impornerende syn.

Det var allerede planlagt at vi skulle en tur ud til Mt Hood og se den aktive vulkan på lidt tættere hold. Turen derud byder på impornerende natur og gode blik til Mt Hood som i dag var badet i solskin og med en sky hængende fast på toppen.

Vi kørte op til Timberline Lodge, som navnet antyder ligger lige i trægrænsen og har frit udsyn (hvis der altså ikke er skyer) til toppen. Håber billedet giver bare et lille indblik i det imponerende syn.

I løbet af de første dage jeg var i Portland faldt der 5" sne på Mt Hood og derfor var Mt Hood stadig klædt i sne og det var sjovt allerede i september at kunne lege lidt med sne.

Star Trek i 40 år

Jeg har helt glemt 40 års jubilæet for Star Trek, den 8. september 1966 havde Star Trek(: The Original Series) premiere.

Det er kun fordi jeg i øjeblikket er på ferie og ikke læser min blogroll ellers ville dette have været nævnt på dagen.

I øjeblikket er der jo noget stille omkring Star Trek, der bliver ikke produceret nogen serier længere og det eneste vi rigtig har at se frem til er en mulig ny film om Kirk og Spocks møde tilbage da de gik på Star Fleet Acadamy.

Men der er bliver produceret meget fan materiale i øjeblikket, det vigtigste er sitet Star Trek: New Voyages som er en gruppe trekkies der er gået igang med at producere 6. sæson af TOS som om den aldrig sluttet.

Et par andre gode links for at få stillet sin Star Trek sult er Star Ship Exeter og Star Ship Farragut

Hip hurra og tillykke til Gene Roddenberry og resten af Star Trek universtet med jubilæet og hold humøret oppe, der skal nok komme nyt Star Trek materiale - håber jeg.

Game Day

Lørdag herovre er college football, så efter at have været en hurtig tur på den lokale driving range og ude at handle bukser i et outlet, så var det tid til at se American Football sammen med min fætter.

Min fætter støtter Washington State University's hold The Huskies og hans kone støtter Oregon University's The Ducks, så der er meget intern snak om hvilket hold der vil gøre sig godt.

The Ducks spille mod Oklahoma Sooners og vandt selvom de var bagud med kun 1:45 tilbage af kampen, meget dramatisk og vældig underholdende.

The Huskies spillede mod The Bulldogs og vandt også deres kamp, så der var bredde smil hos alle.

Columbia River

I forgårs tog min faster og onkel ud på en køretur op langs Columbia River ud til Bonneville Dam.

På vejen derud så vi Multnomah Falls, der er det anden højeste vandfald i USA der løber hele året. Faldet er ca. 200m højt og meget smukt. Hele området her omkring Portland er smukt, det er storslået natur, meget grønt og frodigt og sat med bjergkæden The Cascades som baggrund.

Vi gik den lille tur op til broen der ses på billedet og kom tæt på vandfaldet, som på denne tid af året er på sit mindste selvom der stadig kommer meget vand ned over klipperne. På grund af højden er det lige før vandet forvandles til "tåge" på vej ned.

Efter Multnomah Falls kørte vi et lille stykke videre til Bonneville Dam, som er et elektricitetsværk fra tiden omkring anden verdenskrigs hvor der skulle bruges store mængder strøm til aluminiums produktion.

I forbindelse med dæmningen er der et "Fish Hatchery" hvor staten Oregon opdrætter laks til udsætning i et forsøg på at bevare fiskene i floderne.

Oregons floder er hjemsted for støren og på Fish Hatchery'et har de et viewing area hvor man kan opleve disse kæmpe fisk. Støren har ikke forandret udsende i de sidste mange millioner år og den ligner også et fortidslevn fra den tid. Den største de har i bassinet er støren Herman som er 65 år gammel og vejer ca. 900kg.

Efter at have kigget på stør gik vi lidt rundt i blandt bassinerne og endte et sted hvor der var et skilt hvor der stod "The salmon is in" og det viser sig at de to typer laks der hedder Chinook og Coho netop nu er på vej op i vandløbene for at gyde. Laks vender tilbage til det samme sted som de er klækket for at gyde og derfor vender alle de opdrættede laks tilbage til Hatchery'et når de er klar, hvilket typisk tager 3-5 år alt efter race.

Men der stod tusindvis af store 10-15kg laks i kø for at komme ind i Hatchery'et - et virkelig imponerende syn. Hatchery'et tager de bedste fisk fra til at tage æg fra og bruge som basis for næste hold opdræt og resten af fiskene bliver slagtet og solgt til fiskehandlere og overskuddet bliver brugt til at støtte projektet.

Vi var heldige at tale med en leder på stedet som fortalte os mange fakta om laksene og stedet og samtidig kunne fortælle os at de netop var ved at gå i gang med sorterings og slagtnings processen, så det så vi også.

Et rigtig interessant sted hvor vi brugte lang tid.

Vi var også en tur oppe på Bonneville Dam, hvor der er en fisketrappe hvor laksene bliver talt og i forbindelse med denne er der vinduer så almindelige mennesker også kan kigge med på at laksene svømme opstrøms og kæmper med strømmen.

På vej hjem stoppede vi ved et sted der hedder McMenimans for at spise, det sted er en hel historie i sig selv, blot vil jeg fortælle at de laver deres egen øl og vin og serverer rigtig gode sandwich.

Om aftenen var jeg ude at spise med min fætter og hans kone på et sted kaldet Salvador Molly's hvor de serverer meget krydret mad, som forret fik jeg serveret en "Great Ball of Fire" som jeg kun fik spist halvdelen af, den var simpelthen for stærk. Hvis man spiser 5 stk inkl. dressingen til får man sit billede på væggen og al respekt til dem der hænger der.

15 september, 2006

Portland

I går sov jeg længe. Da jeg endelig stod op og havde spist morgenmad kørte min faster og jeg rundt i området hvor de bor. Det er 13 år siden jeg var her sidst og de er flyttet siden dengang, så vi kørte forbi deres gamle hus. På grunden der hørte til huset og området omkring er der bygget mange nye huse, derfor er der lavet et par nye veje og de er blevet opkaldt efter min faster og onkel.

Vi var også forbi AAA (svarende til FDM) for at få nogle kort til min tur ned til San Francisco, der var god tid på AAA så vi blev serviceret meget fint og jeg gik derfra med mange kort og en meget detaljeret plan for min køretur.

I går var min faster fødselsdag så vi var ude at spise med hele familien her i Portland. Vi spiste på en dejlig restuarant kaldet "The Painted Lady". Maden var rigtig god og det var en rigtig hyggelig restuarant der er indrettet i en almindelig villa, så det var nærmest som at være på besøg hos nogle venner.