Der er styr på sagerne og efter at have checket in blev jeg kørt i shuttle op til driving rangen (det blev man faktisk også på Bandon Dunes), undervejs passerede jeg et af de store områder de telt byer der er igang med at blive opført til US Open 2010 som spilles om et par måneder på Pebble Beach.
Efter opvarmning var det tilbage i shuttle til 1. tee og slå ud. Det er ikke tit at jeg er nervøs for at skulle slå ud, men jeg må sige at hænderne rystede lidt da jeg slog mit 2 jern midt ned af banen og en smule forbi dogleg'et rough - ganske godt tilfreds.
Jeg var blevet sat sammen med 2 flinke australske læger der også var på besøg på Pebble Beach.
Banen er frygtindgydende, men fantastisk smuk og alt er i top. Fairways er klippet smalle og rough er klippet højere end normalt som forberedelse til US Open, så det var en svær udgave vi fik lov til at slås med.
Jeg kan ikke beskrive hvor tæt og saftig græsset er, det er tættere end gulvtætte og en tur i roughen kræver gode kræfter.
Det tog mig 16 huller før jeg fik føling for greens, som udover at være ekstremt hurtige var meget sværre at læse.
Hullerne 6, 7, 8, 9, 10 og 18 bringer udfordringer og scenerier som man aldrig har forestillet sig (også selv om man har spillet Pebble Beach på computer).
Hvor Pacific Dunes havde 18 huller hvert enkelt af meget høj kvalitet så har Pebble Beach nogle lidt kedeligere huller ind imellem, men hullerne ovenfor er så imponerende udfordrende og smukke at den samlede oplevelse af Pebble Beach bliver højere. Og vejret var også noget bedre, sol og en god vind.
Oplevelsen af at have spillet Pebble Beach er ikke helt fordøjet endnu, men en ting er sikker jeg har mægtig lyst til at spille den igen og igen - men det gælder nu også for Bandon Dunes og Pacific Dunes.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar