For nogle uger siden var der en vældig debat om licensen og dens fremtid i medierne, siden har jeg gået og tumlet lidt med hvorfor vi har licensen.
Det er ikke public service jeg brokker mig over i dette indlæg. Jeg mener at public service radio og TV er vigtigt for den danske samfund, det er vores (og statens) garanti for at der er bred nyhedsdækning i DK og samtidig skaber det også rigtig meget kultur, som binder os sammen og giver os et fælles grundlag at forstå og diskutere ting udfra. På mange måder kan licens pengene sammenlignes med de penge staten bruger på at støtte biblioteker, kunstere, museer og lignende.
Men licensen som den eksisterer i dag har altid provokeret mig, primært fordi jeg aldrig har forstået hvorfor der skal opkræves en afgift for en service som ALLE i det danske samfund bruger og tilmed er svær at administrere.
Det er selvfølgelig et problem, at det ikke er let umiddelbart at flytte en sådan afgift til vores nuværende progresive skattesystem. Den umiddelbare løsning ville være at afsatte en fast sum penge på finansloven hvert år, men så ville dem der tjener mest betale mest til public service radio og TV - men er det så forkert når man kigger på andre ting der betales på denne måde, som f.eks. bibliotekerne?
Hvis man flytter finanseringen af Danmarks Radio til finansloven kan man også frygte at det vil ændre DRs fokus, da man kan argumentere at DRs kundekreds ændres. I dag betaler vi seerne licens direkte til DR og derfor er det os der er kunderne. Hvis DR istedet finansieres over finansloven så bliver det staten der er kunden, som betaler DR for at servicere os seere. Der er nogle der frygter at en sådan ændring af kundekredsen for DR vil give staten (regeringen) for stor indflydelse på hvad DR producerer og hvordan de agerer. Men spørgsmålet er hvor meget en sådan ændrig reelt vil ændre, da der allerede i dag er medlemmer af DRs bestyrelse der er politisk udpeget.
Endnu en fare ved at have DR på finansloven er at finansieringen vil blive genstand for politisk gidseltageri i forbindelse med forhandling af eventuelle forlig, men allerede i dag bliver størrelsen på licensen fastsat af folketinget så jeg kan ikke helt se den store forskel.
Der er mange gode argumenter for at flytte finansieringen af DRs public service forpligtelser til en post på finansloven, jeg har allerede nævnt at licensen er en afgift der er svær at administrere. Den er let at undgå og dette skaber en lede i samfundet, for hvorfor skal jeg betale når andre snyder sig fra det? For at modvirke denne lede i samfundet bruger DRs licenskontor mange penge på at fange licenssnyltere og orientere os andre om deres indsats for at fange disse.
Licenskontoret bruger ikke længere pejlevogne for at finde elektromagnetisk stråling fra huse og så sammenholde dette med en liste over dem der har betalt licens. Istedet er indberetter radio/TV forretningerne navn og adresse på dem der køber nyt TV, video eller radio. Licenskontoret sammenholder så disse oplysninger med hvem der har betalt licens, hvis en adresse ikke findes på listen bliver der automatisk sendt et girokort med opkrævning af licens. Da al unødvendig registrering er af det onde, vil en finansiering af DR på finansloven fjerne en lille del af den om sig gribende registrering i DK.
Licensen betales som en afgift per hustand og derfor slipper famillier i det praktiske med halv licens per hoved i forhold til dem der bor alene. Dette har selvfølgelig rod i en tid hvor der typisk kun var en enkelt TV kanal og et enkelt TV i hver hustand, ligegyldigt hvor mange medlemmer hustanden havde. I dag vil jeg tro at det er meget svært at finde en familie hvor der kun findes et enkelt TV.
Så se at flytte licensen over på finansloven, det kan endda være at der er overskud på statens finanser til at gøre det uden at hæve skatten?
I et senere indlæg vil jeg beskrive hvordan jeg overvejer at gøre mig selv licensfri - og igen jeg er absolut ikke imod public service, kun licens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar