01 december, 2005

Julebryg nr. 6 - 10

Så er det tid til en hurtig opdatering på min 30 forskellige julebryg for juleaften opgave, det går stadig lidt trægt, men jeg skal nok nå det.



  • Winterbier fra Christoffel købes i 2,5L flaske. Lars F. serverede den som en del af hans heltekvad til vikingernes julefrokost. Det er en rigtig god øl, klart den bedste vi drak til julefrokosten. De præcise smagsindtryk fik jeg ikke skrevet ned og de er derfor desværre tabt for eftertiden. (drukket d. 25. november)


  • Thy Jule Ren fra Thisted Bryghus blev drukket samme aften som ovenstående, der var dog passeret en del timer og et par enkelte ekstra øl. Men oplevelsen var suveræn, Mikkel K. og jeg forlod Ludvigsen for at få en mundfuld frisk luft og ente på værtshuset på den anden side af Vesterbrogade hvor de havde denne dejlige øl. Selv om den er ret stærk var den en befrielse, det var lige det jeg havde brug for at holde den gående resten af natten. Masser af god humlesmag. (drukket d. 25. november)


  • Corsendonk Christmas Ale fra Du Bocq er meget skummende, meget sød og mange krydderier. Ikke den perfekte kombination for mig, men var en interessant oplevelse da smagsindtrykkende ændrede sig meget, først let og en smule sød, eftersmagen er meget tungere og svag karamel. (drukket d. 27. november)


  • Julebryg 2005 fra Bryggeriet Skands havde jeg store forventninger til da Julebryg 2004 sidste år vandt stor anderkendelse og blev vist kåret som bedste julebryg. Jeg smagte den ikke sidste år, men jeg tror ikke årets julebryg får den samme anderkendelse. Der er tale om en rigtig god øl, men den skiller sig ikke særligt ud og virker faktisk en smule kedelig når der nu er tale om en julebryg. (drukket d. 29. november)


  • Julebryg fra Fur Bryghus er en lidt smagsløs julebryg og faldt slet ikke i min smag. Den er let drukket, men jeg kan ikke rigtig se den stå op i mod god julefrokost mad. (drukket d. 29. november)

I dag har jeg været i ISO for at proviantere til weekendens julefrokoster. ISO har begået en genialitet, i deres seneste tilbudsavis havde et indstik med, hvad jeg troede var, alle de julebryg de sælger og man opfordres til at tage indstikket ud og gemme - genialt. Min forbavselse var stor, da jeg på hylderne så adskillige julebryg som ISO ikke har nævnt i deres avis, ISO skal have stor ros for deres dedikerede indsats for at give os adgang til de mange spændende danske og udenlandske øl.At de så samtidig mener at de giver 15% rabat på julebryggene er også et plus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar