19 juli, 2005

Lauryn Hill på Havnescenen

Claus skrev for noget tid siden om vi ikke skulle se Lauryn Hill og efter lidt chat frem og tilbage blev det en aftale. Koncerten viste sig også at være premieren på den nye Havnescene som er en stor tømmerflåde med tag som kan placeres rundt omkring i Københavns Havn. Her til aften var den placeret i havnebasinet ved Nordre Toldbod.

Opvarmningen var Camille Jones og hun gjorde en god figur, selv om lydniveauet gjorde det svært helt at høre nuancerne i musikken. Men jeg skal ud og have købt hendes seneste cd, der var virkelig gang i hende.


Efter lidt omrokering på scenen var det endelig tid for Lauryn og hendes kæmpe band (ca. 15 musikere og kor) at indtage den Havnescenen. Igen var blev der spillet højt og måske lidt højere en anlægget kunne klare, det var i hvertfald svært at høre Lauryn, det var faktisk blevet anonceret inden hun gik på scenen at hendes stemme var slidt efter den lange tour. Om det var anlægget eller stemmen der manglede var svært at høre.

Men efterhånden som tusmørket sænkede sig over Nordre Toldbod blev enten anlægget justeret eller stemmen varm og koncerten endte som en kæmpe oplevelse.

Kudos til personen der hoppede i havne basinet og nåede helt over til scenen før sikkerhedspersonalet opdagede det.

Mariah Carey i Tivoli

Mariah Carey på Plænen i Tivoli det skal opleves. Hun giver sjældent koncert og da både min søster og jeg har Tivoli kort var det ikke svært at tage beslutningen.


Jeg mødte tidligt op for at få en god plads og det var faktisk sjovt at stå og betragte folk der går forbi en - der er godt nok mange spøjse typer i Tivoli. I ventetiden kunne jeg også betragte arbejdet på scenen og blandt andet kan jeg fortælle at scenen fik vasket gulv 2 gange.

Koncerten blev i første omgang anonceret 20 minutter forsinket, hvilet skabte en smule buh'en fra publikum. Da de 20 minutter var gået talte publikum ned i takt fra 10,9,8, ... 3,2,1 og bum så skiftede teksten på storskærmen til koncerten vil blive 30 minutter forsinket, så der er en teknikker der har humor. Publikums reaktion var dog så negativ at der var en speaker der nervøst forklarede at Mariah var blevet forsinket og at de regnede med koncerten ville starte om 5 minutter.

Publikums utilfredshed forsvandt dog i det øjeblik divaen gik på scenen.


Koncerten var lidt underlig, måske er R'n'B sådan? Men der var mange pauser og det flød aldrig rigtigt.

Men Mariah hun kan synge og hun sang fra hele repetoiret, så koncerten var en stor oplevelse og absolut ventetiden værd.

Festival evaluering 2005

Som traditionen byder og det kan ikke komme som en overraskelse, selv om der nu var mange der faldt fra i svinget, så er der evaluering af festivalen i den første weekend efter festivalen.

Morten havde, næsten, frivilligt meldt at han lagde sommerhus til, så evaluering fandt i år sted i Vig Lyng. Vejret var optimalt og en stor del af lørdagen blev brugt på stranden.

Før middagen blev vikingespillet fundet frem og jeg vil på vegne af Mette, Ulrik og mig selv gerne takke Morten, Kristian og Lars for en god og fair kamp - det er sjældent folk kan holde humøret højt efter at blive ydmyget på det groveste.

Resten af dagen og natten gik med at grille, hygge, spille lidt TP og til sidste, næsten, blev der nat badet i Sejerø bugten.

Tak Morten, for at arrangere perfekt vejr i dejlige omgivelser.

Curtis Stigers i Operaen

Som skrevet tidligere forærede min søster og jeg vores mor billetter til Copenhagen Jazz Festival koncerten med Curtis Stigers. Jeg har gået og glædet mig meget til denne koncert, Curtis Stigers er i sig selv en oplevelse tilsæt Operaen og der må være serveret en kæmpe oplevelse.

For en god uges tid siden oprandt dagen endelig og jeg mødtes med mine forældre, Anne Marie og Thomas i den bagende sommerhede foran Operaen.


Som skrevet var koncerten en del af Copenhagen Jazz Festival og det var faktisk en dobbelt koncert, før Mr. Stigers spillede Madeleine Peyroux først et ikke alt for langt sæt. Jeg har aldrig hørt om hende før, men hun synger rigtig godt og der nogle af sangene der havde rigtig meget nerve. Men der manglede lidt energi og selv om sættet kort blev det til sidst en smule kedeligt.

Imellem koncerterne var der en kort pause som vi tilbragte i Operaens fornemme forhal, den opleves så stor og lys at det føles som om man er udenfor. Og udsigten ind over Frederiksstaden er fantastisk.


Curtis Stigers åbnede koncerten ved at sige "Nice little club you got here!" til stor morskab for publikum og så blev der ellers skruet op for jazzen. Han er en fantastisk sanger og han havde fat i publikum fra start. Han og bandet fremførte en del numre fra hans seneste plade, som jeg aldrig har hørt før, men det blev heldigvis også til rigtig mange fra bag kataloget og jazz'ede udgaver af diverse pop/rock hits.

Udover at kunne synge er han også en god entertainer og fortæller små historier, jokes og anekdoter så publikum måtte overgive sig totalt.


Vi havde bestilt bord i Opera Caféen til kl. 20:30 hvor koncerten var anonceret færdig (den startede kl. 18:30), men Curtis Stigers blev ved til 21:50, så en stor tak til personalet i caféen som blev og servede en rigtig god burger.

Efter sigende kommer Curtis Stigers tilbage i November for at spille i Jazz House - ses vi? Selvfølgelig!

18 juli, 2005

Cirkusrevyen på Bakken 2005

Arbejdet inviterede til Cirkusrevy 2005 og jeg tilmeldte mig, selv om jeg faktisk har besluttet mig for, at revy genren er forældet og at der ikke kan gå mange generationer før revyer ikke længere findes.

Men efter en god middag, med usædvanlig god øl til og en enkelt soft-ice fandt vi teltet og vores pladser på gulvet.

Der var ingen overraskelser i revyen, de laves over skabelon og der kommenteres meget blødt på diverse aktuelle emner fra året. Men der var enkelte guldkorn, Ulf havde 25 års jubilæum og det ville han da gerne fortælle os og vi skulle da ikke holde os tilbage for at råbe et hurra. Adam og Eva sketchen var også rigtig sjov, dog mest på grund af de geniale Adam-kostumer.

Alt i alt en rigtig fornøjelig aften i selskab med gode kolleger og en revy over gennemsnittet.

Det blev lidt senere en planlagt da vi var nød til at gå i tørvejr på "Malmø" og drikke en øl, fordi det begyndte at regne voldsomt under 2. akt og ikke var holdt op da revyen var forbi - man kan jo altid finde en undskyldning...

15 juli, 2005

Svar fra Ilva

Sidste emne fra backloggen før jeg skal i seng, jeg har jo lovet at bringe ILVAs svar på mit indlæg om skjult reklame for Christiania.

Efter 2. henvendelse, med spørgsmål om det var bevidst at deres reklame kampagne dannede Christianias logo når plakaterne blev sat i DSBs standere hvor der sad 3 plakater ved siden af hinanden, fik jeg endelig nedenstående kortfattede og ikke særligt overraskende svar.

Kære Laust M. Ladefoged,

En gul cirkel med sort udsalgsbudskab er det gennemgående grafiske blikfang i ILVAs markedsføring under udsalget.

En evt. lighed med Christianias logo pga. 3 plakater opsat ved siden af hinanden er utilsigtet.

Med venlig hilsen
Susanne Benz
Marketing Manager

Det er lang tid siden kampagnen er slut, så Christianias logo hærger ikke længere DSBs stationer. Og med forsikringen fra ILVA om at det var en simpel tilfældighed at deres plakater i enkelte situationer dannede Christianias logo, kan jeg nu igen sove roligt om natten.

P.S. Jeg har siden jeg skrev indlæget om skjult reklame opdaget at der i øjeblikket må være gået mode i af bruge rød og gul i reklame kampagner, hvilket får alle plakaterne til at ligne hinanden og det kan vel ikke være ideen med en reklame kampagne?

Søndag på festivalen

Tidligt op og pakke lejren sammen, hvilket altid er en oplevelse med blandede følelser, kroppen er træt og man er glad for at festivalen snart er slut, MEN desværre er festivalen snart slut...


Laid Back spillede tidligt på Metropol og igen var vi en lille gruppe der sad i den støvede sol og nød musikken. Laid Back var endnu en af festivalen positive overraskelser og jeg skal have købt en cd eller to for at udforske deres univers.

Søndagen blev en koncentreret kamp for at få brugt de øl-billetter diverse afleverede efterhånden som de gav op og tog hjem. Men, med lidt hjælp fra Ulrik, stod Lars og jeg det igennem.


Lars havde spottet at Jamie Cullum (anmeldelse på Gaffa.dk) spillede på Arena. Han leverede en fornem koncert direkte fra hjertet, det er sjældent jeg har set en jazz pianist/sanger give sig fuldt ud og publikum var med ham. Der var desværre tidpunkter hvor musikerne fortabte sig lidt for meget morderne jazz, som jeg simpelthen ikke forstår.


Årets sidste koncert for mit vedkommende var Brian Wilson (anmeldelse på Gaffa.dk) endnu en legende og med et hit repetoire der må gøre næsten alle andre sangskrivere grønne i hovedet at misundelse. Selv om han sad bag en klaveritur og læste sangene fra fladskærme imens han sang dem, havde han fat i hele pladsen.

Sidste punkt på årets festival blev en skiburger...

Mette kom for at hente Lars og jeg fik en lift til stationen. Tog strækningen mellem Roskilde og København må næsten betegnes som en del af festivalpladsen. 80% af passagererne på det tog jeg kom med var festival deltagere og det var tydeligt at årets festival havde været i en klasse for sig selv - man kunne høre en nål falde til jorden, alle var fuldstændig brugt.

Lørdag på festivalen

Lørdag morgen blev jeg inviteret med i kolonihavehus for at få et bad og en god brunch. Badet gjorde mig overraskende frisk, det var nemlig koldt men ganske rart. Desværre fandt vi under brunchen ud af at jeg ikke var kommet i seng kl. 24 som jeg regnede med da jeg stod op kl. 7:45, men først kl. 3:30 - det kan man godt blive en smule træt af - maden smagte dog dejligt.


Med truende regnskyer væltende ind fra vest tog vi tilbage til festivalpladsen for at se Bikstok Røgsystem (anmeldelse på Gaffa.dk) spille på Arena. Heldigvis valgte skyerne at forbarme sig og lod regnen falde alle andre steder. Personligt synes jeg ikke koncerten var noget specielt og jeg tror jeg må konkludere at jeg ikke forstår mig på hip hop reggae - i retrospekt ville jeg nok have nydt lidt dansk R'n'B med Karen på Pavilion.


Efter Bikstok var det tid til Strawberry Magaritas i tømmer containeren, det er et altid festligt indslag og giver en god basis for resten af lørdag aften.


Efter lidt vandkamp, var det tid at komme forbi mediebyen og ønske Signe tillykke med fødselsdagen. Mikkel K. har siden de blev anonceret sagt at vi skulle over og høre Eskobar på Odeon. Musikken var fin, men det er ikke så meget jeg kan huske da Kristian og jeg fuldstændig optaget af at lege med plastik soldater.


Jeg nåede at drikke en del af Signes fødselsdagsøl før jeg drog til Metropol for at høre Röyksopp (anmeldelse på Gaffa.dk). Det var en af de koncerter jeg skulle høre på festivalen. For nogle år siden, samtidig med at de havde en hit på Boogie, var Röyksopp opvarmning for Moby i Valby hallen og der gjorde en rigtig god figur. Koncerten på festivalen var også en absolut højde punkt.

Den kvikke læser vil have bemærket at jeg linker flittigt til Gaffas anmeldelser af koncerter på årets festival og det er der 2 grunde til. Hovedsageligt fordi Gaffa.dk er et mægtig vellykket site med rigtig mange gode artikler, nyheder og anmeldelser, men også fordi jeg før festivalen deltog i en af deres konkurrencer og i denne uge har jeg vundet det seneste Röyksopp album "The Understanding".


Så var det Green Day (anmeldelse på Gaffa.dk) på Orange. Jeg vidste godt, på forhånd, at Green Day er et band med nogle år og plader på bagen som for nylig er blevet genopdaget. Men jeg kendte kun deres seneste hits, så derfor overraskede det mig lidt at de havde så mange gode numre jeg aldrig havde hørt før.

De snød dog lidt og brugte nogle billige tricks for at få publikum til at gå helt amok. De inviterede blandt andet en trommeslager, en basist og en guitarist fra publikum op og spille en nummer. Og det havde været ude at købe de store fyrværkeri batterier.


Duran Duran skulle selvfølgelig opleves helt oppe foran. De holdte lidt igen med at spille deres super hits men de kom til sidst og det løftede koncerten. Det var kæmpe stort at få lov til at skråle med på hits fra den tid da man gik i folkeskolen


Godt brugt, men stadig på benene drog jeg over til Metropol, denne gang for at høre Carl Cox endnu en gigant inden for sit felt. Han fyldte telten med volumiøs dansemusik og man kunne ikke andet en overgive sig og forsøge at danse med.

14 juli, 2005

Fredag på festivalen

Nu er festivalen kommet lidt på afstand og jeg kan begynde at tage nogle bider af backloggen, der er mange ting der skal skrives om - men først skal festivalen helt overståes.


Første koncert fredag var Opto (feat. Thomas Knak og Carsten Nicolai) som spillede på Metropol tidligt på eftermiddag. Det var lykkedes at få Mette og Lars med og for at høre dem så vi satte os i den støvede sol uden for teltet og drak en kold øl. Musikken var ok, men den faldt lidt igennem så tidligt på dagen og i den varme. Halvvejs igennem, troppede Pernille, Pia og Kristian op og så kom der lidt mere gang i den.


Efter lidt afslapning med nogle kolde øl og en tur i lejren var det blevet tid til Snoop Dog, som vel (desværre) må betegnes som et af hovednavnene på årets festival. Vi var en stor flok der stod i udkanten af området foran Orange og der nåede energien ikke helt ud. Jeg var dog inde for at tage et billede og tættere på scenen var der rigtig gang i den.

En enkelt anke var at Snoop startede showet med 15-20min. videoer på storskærmene og det holder simpelthen ikke på en festival. Og forresten, så har jeg på fornemmelsen, at det er meget provokerende at bande voldsomt i U.S.A., men det er det ikke i DK og så bliver det en smule trættende i længden.


Valget for næste koncert var faldet på The Tears på Grøn(anmeldelse på Gaffa.dk), som består af de samme som engang udgjorde grundstammen i Suede. Jeg har aldrig været den store Suede fan, men det var tydligt at musikken var i samme klasse og stil. De spillede kun The Tears numre og man bør vel have respekt for at det ikke valgte den lette vej og spillede et par Suede numre. Brett Anderson er en fantastisk entertainer og han havde rigtig godt fat i publikum, han nåede også uden for teltet hvor vi havde valgt at placere os.


Tilbage på Orange var det blevet tid til en af rockens legender Ozzy Osbourne og Black Sabbath (anmeldelse på Gaffa.dk) som jeg havde glæde mig til. Man kan ikke andet end få respekt for Ozzy efter han har været på reality tv. Musikken var tung og Ozzy fik sat rigtig gang i publikum, der var tæt pakket foran scenen. Fornem koncert af et band med en forsanger hvis højeste gang hastighed er under 1 m/s.


Efter Ozzy's kraftpræstation tog Majbritt, Mikkel og jeg en hurtig beslutning og efter en hurtig tur i en øl bod stod vi i kø for at komme helt op foran til D.A.D (anmeldelse på Gaffa.dk. D.A.D. på Roskilde er en tradition og det plejer at være en fest.

Koncerten startede med at der blev hejst et kæmpe ko-kranie med lysende øjne op bag Orange og fra det øjeblik var der gang i folk. Der var desværre blevet lukket en lille smule for mange mennesker ind bag sikkerhedshegnene og derfor blev der skubbet en del, men det ændrede ikke ved at Orange og fredagen blev lukket med maner af D.A.D.

Efter en lang dag på festivalen var jeg blevet træt og måtte derfor gå tidligt i seng.

06 juli, 2005

Roskilde Festival 2005

Vigtigste først, her er billederne jeg fik taget med min telefon under årets festival.

Og så var det vist godt at jeg fik taget et forbehold om, at jeg kun ville lave opdateringer under festivalen hvis mobilnettet kunne holde sig oppe, for som CBB kunde var i store perioder ikke muligt at sende SMS'er eller komme online på GPRS. Derfor opgav jeg hurtigt at holde jer orienteret under festivalen og i stedet koncentrede mig om at være på festival - det vil sige bruge tid sammen med vennerne, drikke øl, høre musik og overraskende nok nyde det gode vejr.

Følgende er skrevet så godt man nu kan huske 4-5 dage med konstant pres på opleveren og med en stigende søvnunderskud, derfor kan der være afvigelser og forglemmelser men ret mig endelig og jeg skal føre det til protokols.


Vi er nogle stykker der arbejder i tømmergruppen og derfor starter festivalen faktisk 10 dage før festivalen officelt åbner torsdag eftermiddag. Der er mange aspekter ved at være en del af det at have en lille andel i det store arbejde det er at opbygge festivalen.

  • Det er imponerende på tæt hold at kunne følge forvandlingen af dyreskuepladsen og områderne omkring den til en festival der kan modtage næsten 100.000 mennesker (60-70.000 deltagere + 30.000 frivillige).
  • Det er vældig underholdende at være på tømmerholdet, humøret er altid højt og selv om der er mange af disse mennesker man ser denne ene gang om året er der en rigtig god stemning.
  • Man kommer gratis på festival.
  • Der bliver serveret strawberry margaritas i containeren lørdag aften.
  • Og mange flere jeg ikke kan komme på i øjeblikket.

Klokken 8 søndagen før festivalen åbnes der for campingområdet og på grund af grusgravning på områder der tidligere var camping areal er det de senere år blevet nødvendigt at møde tidligt op søndag og deltage i den Klondyke agtige kamp om teltpladserner tæt på festivalpladsen. Forlyderne siger at der i løbet af de første par timer var 10.000 der slog telt op. I år holdte man de frivillige medarbejder tilbage i 15 minutter til fordel for de betalende gæster, om dette er helt fair kan jeg ikke helt finde ud af men heldigvis havde vi en hold på ydersiden der skaffede os en plads i det område vi helst vil ligge (tak til Søren, Gert, Lasse og Jesper for deres hjælp).

Jeg havde planlagt at sove i teltet fra tirsdag aften, men da jeg kom derud og pumpede luftmadrasen op opdagede jeg at den var punkteret. Derfor tog jeg hjem til Århusgade for at sove og komme ud at købe en luftmadras næste dag.

Så onsdag blev første aften i telt og med fest på pladsen. Festivalen havde i år åbnet et lille område af festivalpladsen med en enkelt scene. Jeg nåede ikke at høre musik onsdag aften, men det blev til en enkelt drink i Gringo Bar og til en masse øl og gin i lejren sammen med Søren, Gert og Jesper som havde boet der siden søndagen.

Lettere kvæstet, blev jeg torsdag formiddag sat i arbejde af Christian (tømmer bossen), der skulle sættes nogle ekstra tisserender op ved Orange scene. Klokken 16 åbnes portene til campingområdet og det er en begivenhed der er værd at bruge lidt tid på. Gæsterne løber ind foran Orange scene for at komme helt foran til åbningskoncerten.

Med hele pladsen åben er det også rigtig festival for os i vores lejr og vi fejrede dette med en kold øl i lejren.

Jeg har allerede kort beskrevet min torsdag i det forrige indlæg og jeg i de følgende dage få skrevet korte referater af de resterende dage.

01 juli, 2005

Torsdag på festivalen

En hurtig opdatering fra festivalen, vi er kommet helskindet igennem torsdagen - selvom det var hårdt.

Musisk blev det til Icheltaskel (eller hvordan man nu staver til det) derefter en koncert med Tom Wek og aftenen blev sluttet af men en kanon koncert af Kent på Orange (anmeldelse hos Gaffa.dk).

050630-07-Kent

Hvis jeg husker det og nettet holder til det, så vil jeg forsøge at uploade billeder fra de koncerter jeg kommer rundt til på min flickr.com foto blog.