22 januar, 2005

Billedrevy 2004 fra min SE P800

Jeg har for nylig ryddet op på min telefon og måtte erkende at jeg har taget mange billeder af steder jeg har været og mennesker jeg har mødt.

Og hvad er mere oplagt end at bruge min blog til at præsentere disse for alle der er interesserede. Samtidig var det en mulighed for at lege lidt med Picasa.

Som skrevet så er det en bunke billeder jeg har taget med min telefon igennem det sidste års tid.

Forår

Ænderne nyder også en af de første rigtige forårsdage, nyd det bare indtil september.

Ænder ved Kastellet

N.C. & Ingas sølvbryllup

Et par fantastiske dage i Skive, vi boede på campingpladsen nedenfor min farfars gård Marienlyst. Den er nu en produktionshøjskole.

Udsigten fra campingpladsen

Marienlyst

Teesen Cup

Dette billede er taget fra balkonnen i klubhuset på Bornohlm.

Solvej

Pia og Kristians bryllup

Fantastisk aften.

Brudeparret dagen før - Thomas med bøjle

Mary og Frederiks bryllup

Militærparaden for Mary og Frederik var en oplevelse og det lykkedes mig at være det både til generalprøve og på dagen.

Kongeskibet - Mary og Frederik - Sergent Dupont - Dannebrog

Grundlovsdag

En dejlig tradition at bruge Grundlovsdag ude på Roskilde fjord og i år var vejret med os - eneste problem var at der ingen vind var og derfor kom vi en anelse for sent tilbage til Herslev havn.

Jesper, Lars, Ulrik og Kristian

En anelse overbelyst, samme besætning

Puttgarden-Gedser

På tur med Mette for at hente forsyninger til festivallen, højt solskin som selvfølgelig skal nydes på soldækket.

Sol på dækket

Roskilde Festival

Hvad kan gå galt når nogle af de mennesker man holder mest af mødes til Danmarks største fest i Roskilde - så vi kan komme hjem og bade.

I år lancerede vi vores gule "Ryd Christiania" t-shirts og de vakte megen begejstring og hos enkelte noget der må betegnes som det modsatte.

En flink person har henledt min opmærksomhed på Ryd Christiania sangen, som absolut er hørværdig og kan bringe et smil på læben.

Afslapning i lejren.

Kampen om den gode plads er vundet og lejren næsten på plads

EM 2004

Teesen Cup masters medlemmerne mødes normalt normalt til god mad hos Caretaker når der er landsholdsfodbold - og selvfølgelig er EM ingen undtagelse.

Danmark - Bulgarien

Danmark - Italien

Danmark - Sverige

Nationalsangen

En hyggelig dag i Fælledparken

Mai-Britt blev færdig, tillykke og tak for en hyggelig dag i Fælledparken - i baggrunden bankede Karnevallet.

Fælledparken

Om lidt skal der spilles kroket

Samba

M/S SKAT

Bliver altid lige imponeret over denne båd når den ligger i Københavns Havn.

Amalienhaven, M/S SKAT og Operaen

Stævn

Agter

Østerbrogade

Når man står og keder sig foran Park Bio kan man altid tage et billede og her er det så.

Østerbrogade

Mikkels polterabend

En meeeeget våd dag, på alle måder.

Legepladsen

Mikkel og hans bankrådgiver

2 rum, 1 billede

M&M bryllup

Måske det billede jeg er mest tilfreds med at have taget i hele 2004 - næsten alle vikinger med valkyrier samlet.

Vikinger i pænt tøj

Pernille og Claus' nye

Tillykke endnu engang og velkommen Mikkel.

Claus og Mikkel

Fælledparken

En tilfældig aften i Fælledparken

Pavillonen i Fælledparken

Jeppe 30 år

Fødselsdagsfest på Bornholm og der har de gang i den store peberkværn.

Tillykke Jeppe

Nødlanding i Århusgade

Det lokale overskudslager benyttede en periode med stillads foran deres butik til at lave en lille happening; en faldskærmsudspringer der landet i stilladset.

Dukke iført faldskærm

Susegården

450+ patroner skydt og næææsten lige så lerduer ramt på Susegården.

Der skydes

Peter - Tom

Gefionspringvandet

Gefionspringvandet har været tørlagt i nogle år for at blive gjort tæt. Jeg var så heldig at se den første dag der var vand på igen.

Et par dage senere kom jeg forbi om aftenen og det er et imponerende springvand når der er lys på.

Simon & Garfunkel

Alt hvad der skal skrives er allerede skrevet.

Folk på vej hjem

Legender på scenen

Kulturnat i København

En dejlig aften (Kulturnatten), en anelse hektisk fordi vi aldrig fik lavet en plan - det gør vi til næste år.

Springvandet i Amaliehaven - fyrværkeri på Bryggen - Metroen - Mette og Lars

Faithless i K.B. Hallen

Som altid en stor oplevelse at se Faithless live, som skrevet tidligere må de snart udgive en live CD - jeg er blevet oplyst at de har udgivet nogle fan/bootleg agtige singler med live optagelser, så mon ikke det kommer snart.

Sister Bliss & Maxi Jazz på scenen - den er god nok, det er dem.

Sting

Endnu en stor oplevelse - musik skal ikke downloades det skal opleves live.

Kun en enkelt legende på scenen

25 december, 2004

Glædelig jul!

Så blev det julemorgen (måske ikke så meget morgen mere - men alligevel) og jeg vil ønske jer alle glædelig jul.

Julen bliver i år (som altid) holdt på Lindegaarden og så kan intet vel gå galt. Bortset fra en oversvømmet kælder, så dagens afslapning står på lidt kloakarbejde.

Glæder mig til januar, synes december bliver ved med at være hårdt arbejde. Følgende mangler før det er januar; familiejulefrokost, julejagt og nytåraften - og så selvfølgelig også et par dage på arbejdet.

21 december, 2004

Teesen Cup Vest 2004 opfølgning

Efter mit kamera (og pokalen) har været på den obligatoriske sejrstur rundt i Danmark (tak for hjælpen, Jeppe), er de begge endelig landet i Århusgade igen.

Dette betyder at jeg har fået lagt billederne fra året turnering på min server.

Teesen Cup Vest 2004 blev på grund af vejrliget afholdt i simulatorer i Grøndalscenteret og oplevelsen var klart over gennemsnittet.

Jeg undskylder den ringe kvalitet af billederne, med golf i simulatorer er en umulig opgave for et lille digital kamera.

14 december, 2004

Sting i Forum

For efterhånden mange måneder siden lod jeg mig overtale til at købe en billet til Sting (discography) d. 9. december, 2004 i Forum.

Jeg var dog lidt i tvivl, billet prisen var på den anden side af 500, - men jeg bukker mig i støvet (siger tak til Signe der fik mig overtalt) og må erkende at oplevelsen var alle pengene værd.

Først en lille historie, som de fleste ved var Sting på plænen i Tivoli for et par år siden - jeg tænkte når jeg alligevel har et sæson kort kan jeg vel ligeså godt gå ind og se hvad han kan finde ud af.

Problemet med Stings optræden i Tivoli var at mange tusinder havde tænkt nøjagtig den samme tanke. Der var totalt kaos, som det kun opleves når det er TV-2 eller Nick & Jay der optræder. Faktisk var det relativt let at komme ind for dem der havde sæson kort (det var før prisen blev sat ned og nu har inden for 50km fra Kbh. har et sådannet).

Eneste problem var at der var så mange mennesker i Tivoli at man rent bogstaveligt ikke selv kunne kontrollere hvor man blev ført hen - en stor menneskeligt rør system. I første forsøg var jeg desværre kommet i det rør der ledte til udgangen bag voksmuseet og i løbet at 5min. efter at have tænkt, "Kool, det var jo let at komme ind" var jeg ude igen.

Men man lader sig vel ikke kue af sådan en oplevelse, så ind gennem samme indgang og denne gang fik jeg valgt røret der ledte forbi Café Ketchup. En barmhjertig dørmand tillod mig at komme ind. Resten af aftenen forløb med at stå i baren på terassen, drikke Bloody Marys, se og høre Sting (godt nok lidt på afstand - men ingen skubben og masen).

Jeg skulle have mødt min mor og søster derinde, men det var en umulighed. Der var så mange mennesker i Tivoli at mobilnettet var brudt sammen. Derfor var det meget passende at det var mor, Anne Marie og min søster veninde Signe der var mine ledsagere denne aften.

Billetterne Signe havde skaffet til koncerten i torsdags var simpelthen fabelagtige, 3. række næsten midtfor (sådan vil jeg ihvertfald huske det, se billederne).

Sting leverede! En skøn blanding af klassikere, både hans egne og Police, og nogle af hans nyere ikke så interessante numre.

Jeg er ikke enige med anmelderne, koncerten var i top. Jeg tror der må være meget musik snobberi i DK og det vil være en katastrofe for en musikanmelder at skrive en rosende anmeldelse om en kunster hun/han ikke selv har opdaget.

Jeg har fundet følgende anmeldelser i de danske dagblade:

P.S. Som i kan se i galleriet var jeg også i Magasin for at få en underskrevet udgave af Stings selvbiografi,men endnu engang havde han skabt kaos agtige situationer - så jeg mangler stadig at købe julegave til min søster.

13 december, 2004

Faithless i K.B. Hallen

Lidt fra backloggen.

Faithless (discography) optrådte i K.B. Hallen d. 30. november, 2004 og vi (Lars, Mette og undertegnede) troppede selvfølgelig op.

Opvarmning var Blue Foundation (discography) præsenterede en god solid gang elektronisk musik - lyden i K.B. Hallen var dog elendig.

Note til mig selv: Husk at købe Blue Foundations seneste album.

Da Faithless endelig gik på var lyden dog væsentlig forbedret, også selv om det måske var en smule højt (her er ikke lavet plads til en du bliver også ældre joke ;-).

Super koncert - de må simpelthen snart udgive en live cd. Når de spiller live er der lag på lag af guitar henover deres velkendte numre. Numrene forandres og der bliver tilføjet mange nye nuancer man savner når man hører numre derhjemme bagefter.

Næsten alle hittene blev leveret og vi kunne fornøjet gå hjem.

Google Suggest er i Beta

Må jeg henlede opmærksomheden på den seneste tilføjelse af Google Beta tests: Google Suggest.

Dette er sådan søgemaskiner skulle have været lavet starten. Dette må give inspiration/ærefrygt hos en masse andre web applikationer rundt omkring - Gmail har allerede hævet baren, men med Google Suggest viser Google at det kan bruges i meget krævende situationer. Prøv at tænk på den mængde forespørgelser dette skaber tilbage mod Google i forhold til en søgning på den normale søgemaskine.

Vi må dog håbe at de snart rykker ud af beta da URL'en er noget svær at greje.

16 november, 2004

Teesen Cup Vest 2004

Her er så endelig planen for Teesen Cup Vest 2004.

  • kl. 09:00 - Mødetidspunkt (måske kl. 8:00 læs mere nedenfor).
  • kl. 10:00 - Ankomst golfbane
  • kl. 10:30 - Første start
  • kl. 15:00 - Øl på terassen
  • kl. 18:00 - Ankomst amasadør bolig

På grund af det for året fremskredne tidspunkt for afholdelse er vi i vejrgudernes vold mht. hvor vi skal spille. Jeg kommer med en udmelding om hvilken bane der vi skal spille baseret på vejrudsigten på fredag.

Banerne der er i puljen:

  1. Roskilde Golf Klub
  2. Vasatorp (eller Bögskogens)
  3. Smørum Golf Bane

Hvis vejret er dårligt i DK og ser ud til at blive fint i Sverige bliver møde tidspunktet fremrykket til kl. 8 for at vi kan nå over broen/færge.

Alt er som sædvanlig på sammenskudbasis og jeg stoler på at finansministeren vil stå for opkrævning og administrationen af en fælles pulje på dagen.

Nærmere information omkring middagen kommer i løbet af tirsdagen, jeg skal have arrangementet godkent af formanden i morgen.

- Protocaleur.