Arrghhh, Sony Memory Stick

Dem der kender mig ved at jeg er en stor Sony fan, hvilket vel også fremgår af mit indlæg fra i går og jeg ejer et Sony 29" TV, en Sony Playstation 2 og en Sony Ericsson P800 som jeg alle er meget tilfreds med.

Men deres insisteren på at bruge deres eget propriotære flash memory format Memory Stick har altid generet mig voldsomt. Der er så mange grunde til hvorfor Memory Stick aldrig skulle have overlevet, men desværre er Sony så store og laver så mange forskellige produkter som de putter Memory Sticks i at det skaber et marked i sig selv. Så det desværre ikke ser ud til at vi ikke slipper for det lige med det samme.

Der er mange problemer med Memory Stick, den primære er at de apperater der understøtter Memory Stick ikke er fremad kompatible med nye Memory Sticks. F.eks. da jeg købte min P800 var den største MemoryStick DUO på 128MB og derfor kan min telefon maksimalt bruge 128MB kort, selvom der siden er kommet kort på 1-2GB. Enheder der er baseret på Compact Flash eller SD-flash har ikke denne begrænsing. Sony vil sikkert argumentere for at denne begrænsing giver dem mulighed for at designe nye bedre og hurtigere kort uden at skele til gamle enheder, men dette har så over tiden resulteret i at der nu findes mange forskellige Memory Stick udgaver, med forskellige karakteristika og som er umulige for den almindelige bruger at skabe sig et overblik over. Og sidst men ikke mindst så har Memory Stick flash ram altid været dyrere end andre flash ram typer.

På det seneste har der i blogospheren været et antal artikler som viser at Sony er fuldstændig ved at miste overblikket.

• Engadget: Memory Stick Micro M2, yet another memory format
• Gizmodo: Sony Memory Stick Blunders
• Gizmodo: Sony?s New Proprietary Memory Scheme - Compact Vault

At Sony også har fundet på et nyt optisk disk format UMD i forbindelse med deres lancering af Sony PSP gør det absolut ikke bedre.

Jeg er i øjeblikket på markedet efter et nyt digital kamera og Sonys påholdenhed med Memory Stick fik mig faktisk til at overveje at købe et Sony digital kamera, så ville jeg jo kunne bruge de samme kort både i min telefon og kameraet og i min fremtidige Sony Playstation 3 og Sony digitale videokamera og Sony Ericsson P990i telefon osv. Det ville være så let, men ikke helt rart...

At jeg ikke er den eneste der har disse kvaler med Sony, kan læses i Chris Pirillos indlæg "Why I Dislike Sony". Spørgsmålet i sager som denne er altid hvor hellig man behøver at være for at firmaerne forstår det, problemerne med Memory Sticks ændrer jo ikke på at Sony producerer nogle suveræne produkter.

Århusgade: Grønne Gårde projekt BK 538

I løbet af sidste uge blev der sat et skilt op for Grønne Gårde projektet i blokken hvor jeg bor. Det er en smule tragikomisk at de vælger at sætte skiltet op i netop denne uge - den sidste i oktober. Hvis I kigger på skiltet vil I se at anlægsperioden er ""juni - oktober 2005 og projektet er langtfra færdigt, som det ses på billedet jeg tog tidligere i dag.

Informationsstrømmen, efter igangssættelsen af projektet, har indtil videre bestået af 2 sedler ophængt i opgangen, med lidt relevant information omkring brug af skraldespande og den slags, men ingen information om hvordan projektet forløber eller om en forsinkelse. I forbindelse med dette indlæg har jeg søgt efter Grønne Gårde på Københavns Kommunes hjemmeside og fundet salgspræsentation af Grønne Gårde hvor eneste information om vores projekt er det endelige skitseforslag.

Hvorfor bruger Grønne Gårde ikke deres hjemmeside til at samle al relevant information i forbindelse med deres projekter, så beboerne i de berørte ejendomme let kan orientere sig om projektet status?

Note: Grønne Gårde projekt BK 538 er et fælles gård projekt mellem ejendommene i blokken der ligger mellem Århusgade, Jellingegade, Koldinggade og Brammingegade.

En reklame - like.no.other

I tirsdags sad jeg sammen med Claus og så lidt tv, i løbet af aftenen blev Sonys reklame for Bravia fladskærms TV vist og den er så overvældende, både ideen og billederne, at man naturligt kommer til at tænke over hvordan den er lavet. Efter lidt snakken frem og tilbage konkluderede vi, at det måtte være computer animation - for hvem får lov til at hælde 1 tons hoppebolde ud over San Francisco.

Billede fra Sony Commercial foto sættet på Flickr.com

Men i dag læste jeg så at reklamen netop er lavet på denne måde og smarte som Sony er, har de lavet en hjemmeside for at fortælle om dette. På siden kan man selvfølgelig se reklamen, men også en behind the scenes film som skal ses.

Hatten af for Sony for at levere denne oplevelse, som er i samme klasse som Nissans "Isn't it nice when things just works" reklame for nogle år siden.

Opdatering (6. november): Jeg kan se på Google henvisningerne til min side at der er mange der søger information om muskikken der danner lydsporet under Sony Bravia reklamefilmen.

Musikken er en "stripped-down" akustisk udgave af José González' "Heartbeats" (klippet og oversat fra Bravia Commercial).

Det ser ud til at han kun har udgivet en enkelt cd, kaldet "Veneer" og den kan købes billigt på CD Skiven (José González' album "Veneer" på CD Skiven).

MEN, José González har et site på MySpace.com hvor det er muligt at lytte nogle af hans numre, blandt andre "Heartbeats" i dets fulde længde.

Opdatering 2 (stadig 6. november): Jeg vil blot konstatere at der nu er 2 udgaver af Bravia reklamen på TV, den seneste er blot et skud op af bakken hvor alle gummiboldene kommer væltende imod en, ingen panoreringer og den slags, bare en hel masse farver der vælter ud af skærmen. Denne udgave er ikke at finde på hjemmesiden endnu, men mon ikke det er en variant af "Behind the scenes: 250,000 balls coming this way (31 secs)" som snart skulle være tilgængelig?

Opdatering 3 (19. november): Der er nu en udgave af reklamen tilgængelig på Sonys Bravia reklame hjemmeside der varer 150 fantastiske sekunder.

Opdatering 4 (29. november): Vigtigt, vigtigt, jeg havde i første omgang overset at det den danske dokumentar- og reklamefilm instruktør Nicolai Fuglsig der har instrueret. Lidt stolt er man vel altid når en dansker laver noget stort? (Tak til Veerle for at fremhæve denne vigtige deltalje).

W00t, Firefox 100.000.000 downloads

Så skete det, i aften kunne jeg læse følgende glædelige post i min Bloglines.

Tillykke Firefox, mere end 100 millioner downloads på under 1 år. Men arbejdet er ikke slut, som jeg har skrevet tidligere så er der ingen grund til ikke at skifte, så se at komme igang.

Note: w00t er forklaret på Wikipedia

Michelle Wie diskvalificeret i første pro turnering

Michelle Wie starter med at betale nogle dyre lærepenge i sin første turnering som pro. Hun blev diskvalificeret efter at have droppet forkert i Samsung World Championships, hun lå ellers til en 4. plads - ærgeligt.

For at dette ikke skal blive en ren Michelle Wie blog lover jeg ikke skrive mere om hende før hun vinder sin første turnering.

De der kan droppereglerne kan aldrig gå helt gal i byen hvis de studerer dette sving.

Michelle Wie er blevet Pro

Så skete det, Michelle Wie har valgt at blive professionel. Det er vel også meget nærliggende når hun i år har deltaget i 7 turneringer på LPGA, klarede cuttet i alle turneringer og ville have vundet over $600.000 som ville have placeret hende på en 12.-13. plads på LPGA penge listen - på kun 7 turneringer og hun er 15 år!

Jeg har tidligere skrevet om Michelle Wie og det bliver spændende at følge hendes karriere. Kombineret med Iben Tinnings flotte præstationer i år der kulminerede i at hun blev vinder af Order of Merit, kan man jo håbe på at kønsfordelingerne i de danske golf klubber kan nærme sig 50/50.

Historien om at Michelle Wie bliver Pro må være dagens største sportsnyhed, alle medier har bragt den. Jeg har samlet nogle få her.

• PGATOUR: Wie announces she's turning pro
• Busknet: Michelle Wie er blevet pro
• TV2: 15-årige Wie bliver professionel
• EB: 15-årig bliver golf-prof
• Technorati

Statsministerens åbningstale som podcast, NOT!

Jeg er måske lidt teknologi skadet, men jeg har netop siddet og brugt nogle minutter for at finde statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale som podcast. En hurtig søgning på Google gav intet resultat og en søgning på Folketingets hjemmeside gav heller ikke noget resultat - det er simpelthen ikke godt nok?

Jeg havde hørt at det var muligt at lytte til åbningstalen som stream og fandt et link i denne artikel DR - Fogh: De svageste skal behandles godt, så nu er jeg igang med det gamle MPlayer trick, at dumpe streamen til wav og siden encode til MP3 eller Ogg/Vorbis, men det er jo ikke særlig let.

Under min søgen fandt jeg ud af at debatterne streames direkte fra folketingssalen, så næste skridt må absolut være at levere debatten som podcasts også. Tænk på hvilket historisk arkiv det kunne blive! Hvis man kombinerer live streamen med folketingets ugeplaner og en smule teknik kunne resultatet være lydfiler indekseret udfra hvad der bliver debateret, af hvem og hvornår. Disse lydfiler skal selvfølgelig stilles til rådighed som podcasts, så hvis man er specielt interesseret i trafikpolitik skal man kunne abonnere på et feed der leverer al debat om trafikpolitik i folketingssalen.

Ovenstående ville også være oplagt at indføre i de nye kommuner, så ville borgerne kunne følge med i hvordan politikkerne behandler de sager de interesserer sig for.

Og vi skal vel ikke stå tilbage for Det Hvide Hus' RSS feeds og podcasts? (fundet via dette indlæg på Biblog)

Pandoras æske med musik

Her til aften har jeg leget lidt med Pandora.com og det er en oplevelse alle burde unde sig selv.

Pandora er en online radio station baseret på teknologi fra The Music Genome Project. "The Music Genome Project" består fa en gruppe mennesker der har analyseret en stor mængde musik og vurderet den inden for en mængde parametre. Ideen er at deres analyse munder ud i en slags DNA aftryk for de enkelte musik stykker og det er så muligt at se "slægtskab" mellem musikken. Det er denne teknik Pandora benytter sig af og udvælger musik til en ud fra ens musik sang.

Brugen af Pandora er utrolig simpel. Når man åbner siden bliver man præsenteret for et eneste simpelt spørgsmål, "Giv os navnet på en kunstner eller et stykke musik du kan lide?". Baseret på ens svar bliver der dannet en radiostation der kun spiller musik der minder om ens svar - og det virker overraskende godt. Man kan danne så mange radiostationer som man ønsker, så der er rig mulighed for at udforske.

Det er også muligt at uddanne radiostationen, hvis der bliver spillet numre man ikke bryder sig om kan man fravælge sangen og Pandora springer videre til en ny. Det er også muligt at makere sange som nogle man særligt godt kan lide. Men indtil videre er det ganske få numre jeg har fravalgt - altså Pandora gør et godt stykke arbejde og vælge umiddelbart numre jeg godt kan lide.

Min første radiostation blev dannet ud fra U2 og resultatet var et antal sange jeg aldrig har hørt før, men som var ganske gode. Mit næste forsøg var Faithless og inden for 3 sange blev der spillet et Basement Jaxx nummer, godt gået og de andre sange var helt i ånden. Næste forsøg skulle være lidt udfordrene og jeg skrev Röyksopp og igen en række sange inden for genren og de fleste nogle jeg aldrig har hørt før. Overraskelsen var da min Röyksopp station pludselig spillede Daniel Bedingfield, den havde jeg ikke lige ventet, men valget holder. Jeg kan vældig godt lide både Röyksopp og Daniel Bedingfields musik og det er der måske altså en god grund til, ihvertfald ifølge "The Music Genome Project".

Den bedste ting med ved Pandora er selvfølgelig at få spillet musik der falder i ens smag, men det er næsten lige så vigtigt at blive præsenteret for en masse musik man ellers aldrig ville have hørt. Og det er netop det der danner grundlag for Pandoras forretningsmodel, det er billigt, $36 om året, for at abonnere på Pandora og når man hører en sang man godt kan lide kan man klikke på sangen og så er der direkte links til at købe den hos iTunes eller Amazon.

De første 10 timer er gratis, så der er masser tid til at lege og vurdere om Pandora er pengene værd. Jeg har ikke bestemt mig endnu, men jeg har været godt underholdt indtil videre.

Jeg bliver også nød til at nævne Last.fm som minder rigtig meget om Pandora, det er også en personlig radio station der forsøger at blande musik der falder i ens smag. Forskellen på Pandora og Last.fm ligger i det der ligger til grund for udvælgelsen af musikken, hvor Pandora vurderer musikken ud fra en masse parametre er Last.fm baseret på et socialt netværk og de udvælger at sange baseret på de sange man godt kan lide og sammenligner så med andre Last.fm brugeres musik valg og kan så ud fra dette udvælge numre der bør falde i ens smag. På Last.fm er det i bund og grund deres brugere der hjælper hinanden til at blive introduceret til ny musik.

Last.fm spiller mere variet musik, de prøver at skabe det brede billede af ens musik smag og kan alstå godt finde ud af at spille U2 og Röyksopp på den samme radiostation. På Pandora har man flere radiostationer der dækker hver sin genre. Denne forskel tror jeg er grunden til at det tager lang tid at uddanne Last.fm og at Pandora kan give gode valg fra starten.

Det er nogle måneder siden jeg legede med Last.fm og deres evne til at udvælge musik bør selvfølgelig blive bedre med tiden, så jeg må hellere tage et kig igen inden alt for længe. En ting jeg vældig godt kunne lide ved Last.fm var at en radiostation blev udsendt som en mp3 stream og man derfor kunne lytte til den i ens foretrukne media player, Pandora fungerer kun igennem en browser da afspilleren er baseret på Flash.