Igen nogenlunde tidligt fra start med Docklands Light Railway uden igennem the Docklands for at komme til Greenwich via fodgængertunnellen under Thames.
Det første man ser når man kommer op på den anden side er Cutty Sark som nu er pakket helt ind fordi den brændte tidligere på året.
Spiste en god gang English Breakfast på The Yacht med udsigt over Thames og ud til The O2 (tidligere The Millennium Dome).
Godt mæt gik igennem parken op til The Royal Observatory, som er stedet hvor 0-medianen udgår fra.
Og hvor de opbevarer John Harrissons timekeepers. For nogle måneder siden sendte DR en miniserie om tilblivelsen af disse fantastiske mekaniske mesterværker og de er en vigtig grund til at jeg rejste til London.
Efter at have brugt rigtig lang tid i Greenwich tog jeg en turbåd tilbage til Tower.
Jeg købte billet til at tage op i Tower Bridge og nyde udsigten fra toppen og for at se det hele indefra.
Herefter gik jeg ud til The Prospect of Withby, som er en af de ældste pubber i London og hvor jeg har været nogle gange før, for at spise aftensmad. Jeg kom til at sidde på en lille terasse ud mod floden og nød det gode vejr.
Næste punkt på dagen var en tur med London Eye, som er et kæmpe pariserhjul med god udsigt over London.
The London Eye er imponerende og flot lavet, en runde tager en halv times tid og man kan se langt omkring.
Efter at være landet igen, fik jeg en pludselig indskydelse og gik jeg i London IMAX teatret for at se Harry Potter (igen) som her vises med slutiningen i 3D. Det kan ikke forklares, men det er en oplevelse og fungerer rigtig godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar