Synes selv jeg neglede min første dag i London, som jeg eller havde lavet et stramt program for.
Jeg stod tidligt op og gik en kort tur for at se Agurken (The Guerke) som Swiss Res højhus bliver kaldt. Det er et fantastisk hus og meget mere imponerende i virkeligheden end noget billede kan vise. På vejen op til Agurken kom jeg forbi huset som de er ved at rive ned nedefra og op.
Så var jeg et hurtigt smut i Currys for at købe en WiFi radio og som jeg glæder mig til at komme bruge når jeg kommer hjem.
Efter et hurtigt pitstop på hotellet var det videre til Seatwaves kontro for at hente min billet til Prince koncerten tirsdag aften. Deres kontor ligger i en sidegade til en sidegade til Oxford St. så jeg brugte lejligheden til at kigge på butikker bla. Apple Store.
Jeg havde på forhånd bestilt billet til at se The Bourne Ultimatum i The Electric Cinema om eftermiddagen og fandt derfor ud af at der findes et lørdags marked i Portobello Rd. hvor biografen ligger og det var en kamp at passere den store menneske mængde for at nå frem til biografen. The Electric er en oplevelse i sig selv, det er den ældste biograf i England og er nu indrettet med individuele læderlænestole med puf og bord til de drinks man har købt i baren - filmen var også rigtig god. Som forfilm viste de nedenstående film som jeg var så heldig at finde på YouTube, meget smuk og tankevækkende.
Efter filmen var markedet heldigvis slut så det var noget lettere at komme tilbage til stationen hvor jeg tog tuben tilbage til Victoria Station hvorfra London Evening Tours har deres udgangspunkt. Det var en flot tur, i skumringen, på toppen af en dobbeltdækker rundt og se det meste af London. Jeg hoppede af ved Tower som var det næstsidste stop på turen og gik tilbage til hotellet.
jeg havde ikke nået at spise aftensmad endnu så jeg begav mig op på Mile End Road hvor jeg fandt en gade fyldt med restauranter af alle arter og spiste en god curry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar