3:10 til Yuma

I tirsdags fik jeg pludselig mulighed for at se "3:10 til Yuma" til forpremiere igennem BioZonen men det har taget mig nogle dage helt at finde ud af hvad jeg skulle skrive her, fordi

Det er en Western af bedste klasse, opgraderet til den nye stil hvor en cowboyder gerne må bande, man kan se at det var en hård tid at leve i og hvor alting ikke er sort og hvidt.

Hvis man er det mindste til western film (eller Deadwood) eller måske går lidt og savner dengang de viste dem sendt lørdag aften på DR så skal "3:10 til Yuma" ses, der er ingen vej uden om.

Det jeg har gået og spekuleret over de sidste par dage var, hvad var lige filmens pointe? Og jeg er kommet frem til at der ikke er nogen, denne film drejer sig om at fortælle en fantastisk historie, men der er ingen pointe - bare en historie som måtte fortælles fremført af skuespillere som giver personerne en dybde jeg aldrig før har set i en western.

Der går ikke lang tid af filmen før man ved hvem der er skurken og hvem der er helten, men når filmen er slut og man forlader biografen er det blevet meget svært at pege helt så præcis på helte og skurke.