Der var engang hvor Dan Raclin bestyrede Musikquizen på P3, i en af disse udsendelser blev Kylie Minogue nævnt og Dan gik igang med en ren lovprisning af hendes koncerter - derfor skrev jeg mig det bag øret at hun skulle opleves, hvis jeg fik muligheden for det.
Så, for nogle måneder siden, læste jeg at Kylie havde valgt at placere hendes eneste koncert i Skandinavien i Danmark, nærmere betegnet Aalborg. Hmm, det var jo ikke lige en del af planen, men så kan se hvor forvænt man er og når man går og tror at alle koncerter bliver placeret i København.
Men så kom ideen, min kusine Marie bor i Aalborg og hvorfor ikke lave en tur ud af det - det kunne jo også være at min søster ville med. Lidt kommunikation via e-mail og messenger og det var besluttet at vi skulle op og besøge vores kusine.
Jeg var lidt nervøs om hvor svært det var at få billetter, dem der har fulgt lidt med i pressen har måske set at de blev udsolgt på under 2 timer. På Roskilde posthus var det dog ikke noget problem at få 3 billetter, jeg var den eneste i køen til BilletNet, personalet valgte endda at overse mig og først åbne skranken 5 minutter over.
Hurtigt frem til i lørdags, hvor Anne Marie og jeg stod på toget til Aalborg, 4 timer og 8 minutter senere var vi i Aalborg. Marie ringede og sagde hun desværre ikke kunne komme og hente os på stationen da hun havde fået en hemmelig gæst og han var ikke til at få ud af sengen, derfor skulle vi tage en taxi. Det var jo en noget pudsig meddelse... Da vi ankom til hendes lejlighed viste det sig at det var vores fætter Chresten der havde taget toget til Aalborg aftenen før og hevet Marie med i byen og det var først kommet hjem kl. 10 om formiddagen - det var derfor det var lidt svært at hente os på stationen kl. 15:04.
På grund af deres tilstand (ohned ifølge "Madsens ÆØÅ") blev det en stille aften foran kassen med H.C. Andersen show - tak Lars Ulrich for at bringe lidt personlighed ind i showet.
Søndagen brugte vi på at gå rundt i Aalborg (billeder), se nogle af seværdighederne både dem fra Nordkraft og de mere almindelige.
Og så er vi fremme ved koncerten, eller nærmere showet, Kylies optræden søndag aften i Aalborg er noget af det mest imponerende jeg nogensinde har set. Det eneste der er i samme klasse er U2 Pop Tour og Aero koncerten med Jean Michel Jarre for nogle år siden (så det er 2-1 til Nordjylland).
Set listen (fra BT)
- Showgirl Theme
- Better the Devil You Know
- In Your Eyes
- Giving You Up
- On A Night Like This
- Shocked
- Do You Dare
- Keep on Pumpin' It Up
- It's No Secret
- What Kind of Fool
- What Do I Have To Do
- I'm Over Dreaming Over You
- Spinning Around
- Finally
- Step Back In Time
- Such a Good Feeling
- In Denial
- Je Ne Sais Pas Pourqui
- Confide In Me
- Red Blooded Woman
- Where The Wild Roses Grow
- Slow
- Please Stay
- Lover in Need of Love Today
- Especially For You
- Rainbow Prequel
- Somewhere Over the Rainbow
- The Flight
- Come Into My World
- Chocolate
- I Belive In You
- Dreams
- Hand On Your Heart
- Locomotion
- I Should Be So Lucky
- Your Disco Needs You
- Theme From Close Encounters
- Theme From Star Wars
- Put Yourself in My Place
- Can't Get You Out Of My Head
- Love at First Sight
Kylies musik er perfekt til en fest og det var det der var i Gigantium den aften. Koreografien var imponerende og scenen, lysshowet og kostumerne dannede en perfekt ramme for festen.
Jeg har aldrig været til et Las Vegas show, men hvis man kan stole på det man ser på TV, så var Kylies show fuldt på højde med de bedste.
Det har været lidt trættende, at det er EB's anmeldelse der er blevet nævnt i TV2 nyhederne og derfor den som, de der ikke var der, bruger som reference for at tale om koncerten. Jeg er uenig med stort set alt Henrik Queitsch skriver i sin anmeldelse og han bringer blot mere næring til min tese om at anmeldere hellere vil skrive en anmeldelse der er sønderlemmende end objektiv kritisk, hvis det kan skaffe lidt opmærksomhed om anmelderen selv.
Både JP og BT's anmeldelser er meget mere i tråd med mine oplevelser af koncerten.
Eneste lille anke jeg har var at hun ikke sang Kids, duetten med Robbie Williams. Hun sang en lille smule fra hendes duet med Nick Cave, Where the Wild Roses Grow. Jeg har hørt både Nick Cave og Robbie Williams synge henholdsvis Kids og Wild Roses, så det ville have været rart at slutte ringen med at høre Kylie synge disse, men desværre sang hun kun den ene - men så er der jo en grund til at gå til hendes næste koncert i DK.
Dagbladenes kritikkere om Kylie:
- BT: Kylie - hun er bare dejlig
- Jyllands Posten: Gigantium: KYLIE MINOGUE
- EB: Fem fjer gør ingen Kylie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar