I forbindelse med at vi i andelsboligforeningen Århus-/Jelligegade har fået fælles internet forbindelse har jeg skrevet nedenstående indlæg om at sikre sin computer. Da jeg af og til får spørgsmål om dette emne har jeg valgt også at offentliggøre indlæget her.
Dette site kører på min private server, som står og larmer herhjemme i min stue. Denne maskine løser også andre opgaver for mig så derfor kan det af og til være at den ikke er tilgængelig, det vil dog sjældent vare længere end en halv times tid før sitet igen er online - så her gælder reglen prøv igen senere.
Dette website er udformet som en weblog eller kortere en blog. En blog er et personligt nyhedssite på nettet hvor man kan skrive sine om sine tanker og oplevelser. Det siger sig selv at dette site ikke er så personligt endda, men blogs kan også bruges som et simpelt nyhedssite for en forening eller lign - og det er det vi gør her.
En af de store fordele ved blogs er RSS (Really Simple Syndication). RSS gør det muligt at abonnere på opdateringer fra en blog eller et site (f.eks. DR leverer deres nyheder som RSS feeds). Man abonnerer på nyhederne i et program kaldet en aggregator (nyhedslæser) som jævnligt kontrollerer om der er kommet opdateringer på de sites man abonnerer på. Aggregatorer kommer i mange afskygninger og kan være integreret i ens browser, være en desktop applikation eller en webapplikation.
Jeg benytter personligt en webapplikation kaldet Bloglines, dette gør jeg fordi den giver mig en række fordele som en desktop applikation ikke ville kunne give mig.
- Gratis
- Tilgængelig fra alle maskiner jeg bruger (også hvis man er ude at rejse)
- Velgennemtænkt og simplet interface - og ingen reklamer (endnu)
Det at finde RSS feeds er ikke svært, man skal bare holde øjnene åbne på de sites man læser meget. Typisk vil der være et lille ikon eller .
Man kan også kigge efter ikoner eller links med følgende tekster: RSS, RDF, Atom, XML eller Syndication.
I nogle tilfælde kan sites have flere feeds i forskelligt format, f.eks. er Atom og RSS to forskellige formater men leverer den samme information. Hvilket format man vælger afhænger lidt af en aggregator, men typisk vil der ikke være forskel da de fleste efterhånden håndtere alle formater.
Dette site Overskrift.dk og Danske RSS-feeds og XML-feeds indeholder gode lister med danske feeds.
Programmer der kan bruges til at læse RSS feeds:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar