Der er mange måder at opsummere et år på og jeg har haft et indlæg i pipelinen længe om Sonys Playstation Portable (PSP), dette gadget har været årets bedste køb og underholdt mig i så mange timer at det fortjener lidt omtale her på bloggen.
Det tog mig virkelig lang tid at tage mig sammen til at købe PSP'en, den har tit været oppe til overvejelse på grund af den store og gode skærm og i kombination med min MythTV maskine ville det pludselig give mig meget rigere mulighed for at få set de programmer jeg optager.
Den blev først købt da en masse ting var faldet på plads og en deadline nærmede sig,
- turen til USA nærmede sig og en PSP ville gøre flyveturene og ventetid i lufthavne meget lettere at overstå.
- PSP'en kom i en pæn porcelænshvid.
- mit køb af DSC-H1 har gjort at jeg har overgivet mig til Sony's Memory Stick format og efterhånden har godt med kort.
- der var flere og flere gode rapporter om at transcode til video til PSP'en under Linux.
PSP'en gør bestemt transporttid til en god ting, jeg nåede at se hele 2. sæson af Battlestar Galactica under USA turen og nu flyver tiden afsted når jeg kører med tog mellem Østerport og Lejre - rejsetiden er ca. 47 min og et typisk serie afsnit er på 42 min, så det passer helt perfekt.
Men det bedste ved PSP'en er kommet efter at jeg har købt den, jeg havde en lille håndfuld ankepunkter men med opgradering til den nyeligt frigivede version 3 af firmwaren er disse alle udryddet og PSP'en er blevet til den ultimative podcast lytte/se maskine.
Nu kan PSP'en vågne fra sin dvaletilstand og automatisk hente de seneste podcast via WiFi, så nu er der ikke længere behov for at synkronisere med en computer.
Min PSP vågner kl. 6 om morgenen, downloader de nyeste podcasts og så alt jeg ønsker at lytte til er klart når jeg putter den i lommen på vej ud af døren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar