Vores sidste høst på Lindegaarden

I år skulle vi høste for sidste gang på min forældres gård Lindegaarden, min far har besluttet at det er tid til at forpagte jorden ud så han kan begynde at slappe lidt af.

Høsten var som altid hektisk, først med ventetiden hvor man går og kontrollerer vejrudsigten og håber at det bliver godt vejr hurtigt og på dage hvor man ikke har fået lavet andre aftaler. Derefter når det er blevet høst vejr og kornet er blevet tørt nok til at høste, så er det bare at se at komme igang og ud at køre med mejetærskeren og kun holde pause når det er absolut nødvendig. Sidste år regnede det voldsomt mindre end 1 time efter vi var blevet færdige, så det er meget vigtigt at få høstet så meget som muligt når muligheden først er der.

Min far havde høstet det korn der skal bruges i kornfyret på forhånd, men ellers gik vi i gang fredag eftermiddag og nåede en god del, så vi burde kunne nå resten om lørdagen.

Lørdag gik vi igang sidst på formiddagen, der kom ekstra pres på fordi forpagteren begyndte at rive halmen sammen til presning og sidst på dagen begyndte at presse bigballer. Så vi kørte med fuld tryk og det gik fint lige indtil vi havde 2-3 hektar tilbage og maskinen begyndte at opføre sig underligt og knivene satte sig og ville ikke længere køre frem og tilbage.

Det var absolut ikke fedt, meget meget dårlig følelse og letteste udvej var hvis forpagterens samarbejdsparter kunne høste det sidste, så det blev aftalt at han skulle komme forbi samme aften eller næste formiddag for at høste den sidste bid. Det var ren nedtur og en rigtig dårlig måde at slutte den sidste høst på.

Næste formiddag gik min far alligevel igang med at undersøge det gear der var problemet og fandt ud af at det måske ikke var så umuligt at reparere da det "bare" var et kugleleje der var gået i stykker.

Den store mejestærsker af forpagterens kom forbi i løbet af formiddagen og var ude for at se om kornet var tørt nok til at blive høstet, det var det ikke, så han kørte igen og med aftale om at komme tilbage senere på dagen. Men det så godt nok sjovt ud den korte tur han kørte, med min far i den gamle Massey Ferguson ved siden af, det illusterer på bedste vis den udvikling der er sket i landbruget over de sidste 10-20 år hvor maskinerne er blevet større og større.

Min far har haft denne mejetærsker i 5-6 år og hvert eneste år (på nær sidste år) har vi skulle reparere en eller anden større ting på maskinen og jeg havde troet at alt efterhånden var skiftet, men der var altså en ting mere der kunne gå i stykker. Vi gik igang med krum hals og forsøgte at skille mekanismen ad, men på en næsten 30 år gammel maskine er der ting der er groet så godt sammen at det er umuligt at vriste fra hinanden, så løsningen blev at smelte en god del af kuglelejet med skærebrænder og vriste delene ud efterfølgende ved at svejse en brækstang direkte på de tilbageblevne dele. Den procedure tager lang tid og ser undervejs håbløs ud, i lange perioder flytter delene sig ikke, tilgengæld er det så med så meget større tilfredstillelse når det endelig giver sig. Sivertsen havde heldigvis et nyt kugleje på lager og det var faktisk en lige så stor kamp at få det nye leje på plads som det var at få det gamle ud. Jeg tror jeg har slået mindst 1000 hammerslag på det nye leje før det endelig kom forbi et bestemt punkt og gled på plads med et par enkelte sidste slag - dejlig fornemmelse. Så var der bare tilbage at samle det hele igen og sørge for at alle bolte og møtrikker blev sat i de rigtige steder.

Nu kunne vi selv høste det sidste, så vi gik straks igang med at høste den sidste smule og mejetærskeren opførte sig næsten eksemplarisk selvom den begyndte at spilde lidt korn til sidst.

Vi blev færdige ret hurtigt og det var en fantastisk følelse og meget vedmodigt at kunne køre hjem for sidste gang og høsten var i hus.

Min søster var ude i marken og tage en masse super gode billeder som jeg har uploadet til Flickr og dem er I velkommen til at se med på, man kan også komme til større udgaver af billederne ovenfor ved at klikke på dem.

Den gode gamle mejetærsker er allerede solgt, snart ryger vendeploven, stubharven, vognene og det bliver nok en underlig tom fornemmelse at gå ned i laden fremover.

Dette er virkelig en epoke i mit og min families liv der er slut.