Glædelig jul til alle, håber I har nået at indhente jer selv her i den travle juletid og bruger tiden på at slappe af.
Årets julegave fra mig til alle er en rigtig tidsrøver men også muligheden for at få adgang til tankerne fra nogle af verdens klogeste personer.
TED (Technology, Entertainment og Design) er en årlig konferrence som samler de klogeste hoveder inden for de områder som er oppe i tiden og lader dem holde korte præsentationer om deres felt og giver dem mulighed for at præsentere deres tanker for andre.
At deltage på TED har været for de inviede (og dem med $10.000) men for godt et års tid siden begyndte de at offentliggøre foredragene på TED.com og det er et af de mest interessante steder på internettet og man kommer til at bruge rigtig lang tid når man først er blevet hooked.
Selve sitet er velorganiseret og giver adgang til at søge imellem videoerne på flere måder, det er bare at følge det der interesserer en.
Præsentationerne kan ses som Flash film direkte på sitet eller hentes ned som MP4 på ens computer til senere fortærring.
Desuden er der et feed af de seneste offentliggjorte videoer som man kan abonnere på, i f.eks. iTunes og få leveret videoerne direkte til ens computer, PSP, iPod, AppleTV eller hvad man nu bruger til at koble internettet sammen med ens verden.
Og så kommer jeg til den svære del af dette indlæg, jeg bør vel dele mit favorit foredrag, men det er godt nok svært, der er så megen god information fra virkelig gode formidlere på TED så jeg kan ikke sige at nedenstående er min favorit men kun en i mængden af alle dem man SKAL se.
Jeff Hawkins er manden bag Palm computerne, at lave håndholdte computere har altid været hans hobby, hans virkelige passion er at forstå hvordan vores hjerne virker. Han har skrevet en fantastisk bog "On Intelligence" som kun kan anbefale at læse og som jeg gerne låner ud.
P.S. Det kan godt være at I fremover af og til vil komme en liste her på bloggen med essentielle foredrag som skal ses.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar