25 december, 2004

Glædelig jul!

Så blev det julemorgen (måske ikke så meget morgen mere - men alligevel) og jeg vil ønske jer alle glædelig jul.

Julen bliver i år (som altid) holdt på Lindegaarden og så kan intet vel gå galt. Bortset fra en oversvømmet kælder, så dagens afslapning står på lidt kloakarbejde.

Glæder mig til januar, synes december bliver ved med at være hårdt arbejde. Følgende mangler før det er januar; familiejulefrokost, julejagt og nytåraften - og så selvfølgelig også et par dage på arbejdet.

21 december, 2004

Teesen Cup Vest 2004 opfølgning

Efter mit kamera (og pokalen) har været på den obligatoriske sejrstur rundt i Danmark (tak for hjælpen, Jeppe), er de begge endelig landet i Århusgade igen.

Dette betyder at jeg har fået lagt billederne fra året turnering på min server.

Teesen Cup Vest 2004 blev på grund af vejrliget afholdt i simulatorer i Grøndalscenteret og oplevelsen var klart over gennemsnittet.

Jeg undskylder den ringe kvalitet af billederne, med golf i simulatorer er en umulig opgave for et lille digital kamera.

14 december, 2004

Sting i Forum

For efterhånden mange måneder siden lod jeg mig overtale til at købe en billet til Sting (discography) d. 9. december, 2004 i Forum.

Jeg var dog lidt i tvivl, billet prisen var på den anden side af 500, - men jeg bukker mig i støvet (siger tak til Signe der fik mig overtalt) og må erkende at oplevelsen var alle pengene værd.

Først en lille historie, som de fleste ved var Sting på plænen i Tivoli for et par år siden - jeg tænkte når jeg alligevel har et sæson kort kan jeg vel ligeså godt gå ind og se hvad han kan finde ud af.

Problemet med Stings optræden i Tivoli var at mange tusinder havde tænkt nøjagtig den samme tanke. Der var totalt kaos, som det kun opleves når det er TV-2 eller Nick & Jay der optræder. Faktisk var det relativt let at komme ind for dem der havde sæson kort (det var før prisen blev sat ned og nu har inden for 50km fra Kbh. har et sådannet).

Eneste problem var at der var så mange mennesker i Tivoli at man rent bogstaveligt ikke selv kunne kontrollere hvor man blev ført hen - en stor menneskeligt rør system. I første forsøg var jeg desværre kommet i det rør der ledte til udgangen bag voksmuseet og i løbet at 5min. efter at have tænkt, "Kool, det var jo let at komme ind" var jeg ude igen.

Men man lader sig vel ikke kue af sådan en oplevelse, så ind gennem samme indgang og denne gang fik jeg valgt røret der ledte forbi Café Ketchup. En barmhjertig dørmand tillod mig at komme ind. Resten af aftenen forløb med at stå i baren på terassen, drikke Bloody Marys, se og høre Sting (godt nok lidt på afstand - men ingen skubben og masen).

Jeg skulle have mødt min mor og søster derinde, men det var en umulighed. Der var så mange mennesker i Tivoli at mobilnettet var brudt sammen. Derfor var det meget passende at det var mor, Anne Marie og min søster veninde Signe der var mine ledsagere denne aften.

Billetterne Signe havde skaffet til koncerten i torsdags var simpelthen fabelagtige, 3. række næsten midtfor (sådan vil jeg ihvertfald huske det, se billederne).

Sting leverede! En skøn blanding af klassikere, både hans egne og Police, og nogle af hans nyere ikke så interessante numre.

Jeg er ikke enige med anmelderne, koncerten var i top. Jeg tror der må være meget musik snobberi i DK og det vil være en katastrofe for en musikanmelder at skrive en rosende anmeldelse om en kunster hun/han ikke selv har opdaget.

Jeg har fundet følgende anmeldelser i de danske dagblade:

P.S. Som i kan se i galleriet var jeg også i Magasin for at få en underskrevet udgave af Stings selvbiografi,men endnu engang havde han skabt kaos agtige situationer - så jeg mangler stadig at købe julegave til min søster.

13 december, 2004

Faithless i K.B. Hallen

Lidt fra backloggen.

Faithless (discography) optrådte i K.B. Hallen d. 30. november, 2004 og vi (Lars, Mette og undertegnede) troppede selvfølgelig op.

Opvarmning var Blue Foundation (discography) præsenterede en god solid gang elektronisk musik - lyden i K.B. Hallen var dog elendig.

Note til mig selv: Husk at købe Blue Foundations seneste album.

Da Faithless endelig gik på var lyden dog væsentlig forbedret, også selv om det måske var en smule højt (her er ikke lavet plads til en du bliver også ældre joke ;-).

Super koncert - de må simpelthen snart udgive en live cd. Når de spiller live er der lag på lag af guitar henover deres velkendte numre. Numrene forandres og der bliver tilføjet mange nye nuancer man savner når man hører numre derhjemme bagefter.

Næsten alle hittene blev leveret og vi kunne fornøjet gå hjem.

Google Suggest er i Beta

Må jeg henlede opmærksomheden på den seneste tilføjelse af Google Beta tests: Google Suggest.

Dette er sådan søgemaskiner skulle have været lavet starten. Dette må give inspiration/ærefrygt hos en masse andre web applikationer rundt omkring - Gmail har allerede hævet baren, men med Google Suggest viser Google at det kan bruges i meget krævende situationer. Prøv at tænk på den mængde forespørgelser dette skaber tilbage mod Google i forhold til en søgning på den normale søgemaskine.

Vi må dog håbe at de snart rykker ud af beta da URL'en er noget svær at greje.