31 marts, 2006

Overskud!

Nu skal vi til at tænke på en helt anden måde, der er overskud på betalingsbalancen! Det er en første i mit liv, simpelthen for kewlt.

Nu jeg alligevel skriver om en smule politik, så vil jeg anbefale podcastet Djævelens Advokat. Deres mision, en sådan skal et podcast selvfølgelig have, lyder (sakset fra deres hjemmeside):

P3 har fået konkurrence af Voice og Sky og 100 små lokalstationer, der sender pop, hip-hop, og salsa døgnet rundt. Der er radioer for religiøse, radioer for sportsfanatikere og radio for lokalpatrioter. Men der er ingen seriøs dansk, politisk eller debatskabende radio udenfor monopolets hegemoni.

De 2 første podcasts har været enormt informative og ganske tankevækkende når man er vandt til at lytte til DR P1, det er nemlig dem der er monopolet og Djævlens Advokat vil diskutere samfundspolitiske emner med en borgerlig indgangsvinkel - respekt.

23 marts, 2006

Lyssværd

I dag blev min koncentration forstyrret da jeg et øjeblik kom til at følge et link om en grøn laser, det var fordi Steve Wozniak (wikipedia) de seneste gange han har været gæst på TWiT har talt varmt for lasers i forskellige farver.

Steve Wozniak skabte sammen med Steve Jobs skabte den første Apple computer, det er absolut værd at lytte til disse foredrag fra Gnomedex 4.0: Steve Wozniak Part 1, Steve Wozniak Part 2. Det er god og lærerig underholdning om hvem og hvordan de tidlige computer pionerer var. I samme genre vil jeg lige nævne The Soul of a New Machine(Maskinen på dansk) som intet har med Apple at gøre, men er en spændingsroman der bygger på en virkelig historie, om skabelsen af en af de første minicomputere.

Men tilbage til den grønne laser, linket jeg fulgte førte til Wicked Lasers og de har en masse forskellige laser produkter, men desværre kun i de gængse røde og grønne farver. Jeg havde læst at nogle af deres lasere erkraftige nok til at smelte plastik så som at sprænge balloner og derfor var jeg lige nød til at kigge forbi deres video gallery og nu kommer vi til den virkelige historie i dette indlæg.

Endnu en gang ledt af et ikke ventet sidespor, i video galleriet er der blandt andre et klip med titlen Real SaberLaser!, som viser et lyssværd hvor strålen, som i Star Wars filmene,udvider sig langsomt fra skæftet og det ser fantastisk ud. Hvordan det er lavet kan læses i dette forum indlæg, genialt men ikke lige projektet for alle ogisær ikke fordi laser lys kan være ganske farligt for øjnene og hvem har lyst til at rende rundt i natten med mørke sikkerhedsbriller på?

Et stykke nede i forum indlægget henvises der til denne videoFirebox og hvis man leder lidt på deres side kan man finde dette produkt Star Wars Force FX Lightsaber som har samme effekt,men bruger lysdioder istedet for en laser. En tilføjet effekt er lydeffekterne som er klippet direkte fra filmene og afspillesnår man svinger sværdet. Dette er så absolut en gadget der står højt på ønskelisten...

Og der findes selvfølgelig et DIY projekt "Darth Maul LED light saber"der benytter samme metode til den seje tænd/sluk effekt og skæftet laves på 33 minutter efter denne opskrift.

Det var en historie om hvordan man hurtigt kan blive forstyrret når man ræser rundt på nettet.

08 marts, 2006

En opskrift på SPAM?

I dag kom jeg fejlagtigt til at markere en mail som SPAM, heldigvis er det let i Gmail at rette denne fejl. Imens jeg rettede fejlen bemærkede jeg at Google har valgt en humoristisk vinkel på et ellers seriøst problem.

Når man er i Spam sektionen af Gmail bliver der i bjælken hvor der normalt vises "Web Clips" istedet præsenteret links til madopskrifter hvor SPAM er på ingredienslisten. Opskriften der linkes til i ovenstående udklip er denne opskrift på Creamy Spam Broccoli Casserole og den skal da prøves til en tirsdagsaften.

Tak for et godt grin og en ny vinkel på et problem hvor jeg normalt ellers taler med store ord og viser ringe forståelse over for dem der udsender Spam, de skulle ......

Hmmm, mon der er en desertopskrift med Spam så er der pludselig indhold til en tematirsdag.

23 februar, 2006

Snøft, Midi skal sælges.

Et fast holde punkt (kan man kalde en båd det?) i mit liv er sat til salg, det er min gode ven Lars der har sat sin Drabant 24 til salg og selvom Midi ikke er en V70 er det et godt skib.

Midi har været samlingpunkt for Grundlovsdags turene hvor vi er stævnet ud fra Herslev Strand Sejlklub for at have en god dag på fjorden. De sidste mange år (billeder 2002, 2004, 2005) har det været en fast tradition at Lars inviterer på herrefrokost denne dag.

Det har også altid været en fornøjelse at møde Lars på havnen og drikke en øl imens næste projekt for Midi blev planlagt. Lars har lagt mange timer i Midi og de har altid været særdeles grundigt forberedt.

God vind fremover Midi og tak for de gode stunder jeg har fået lov til at tilbringe ombord.

Herrefrokosten i år er heldigvis reddet, da Lars har købt en ny og større båd og jeg glæder mig allerede.

18 februar, 2006

GUI v?

Historie skabes hele tiden og den kan være svær at huske, men i vores tidsalder er vi så heldige at meget bliver fanget på film eller video. Med internettet bliver disse gjort tilgængelige for alle og så bliver det muligt at skabe reference punkter for os alle.

Tilbage i 1968 lavede Doug Engelbart en præsentation der skulle vise sig at ændre vores måde at arbejde med computere på. Den banebrydende opfindelse han præsenterede var blandt andet computer musen som er grundlaget for den måde vi interagerer med computere i dag.

Det utrolige er at denne præsentation blev optaget på film og vi kan nu alle se den via nettet. Alle bør se denne film og opleve hvad virkelig visionære mennesker kan bidrage med.

Men nu til grunden til dette indlæg, jeg har for nylig set en kort film der ramte mig på samme måde som første gang jeg så Engelbarts præsentation af musen.

Det er forskere fra NYU der har opfundet en trykfølsomskærm der forstår flere samtidige tryk punkter hvilket åbner op for nogle vilde muligheder. Jeg har efterhånden set filmen mange gange og den er lige "mindblowing" hver gang - sådan vil jeg arbejde med min computer, min mobil, billedet på væggen og ...

P.S. YouTube imponerer også, sådan skal video deling laves.

16 februar, 2006

Curling - hvorfor må jeg ikke se det?

Lige nu kæmper de danske curling piger til OL i Torino. Desværre kan jeg ikke følge med, fordi TV2 har valgt at gemme kampen væk på TV2 Zulu, som kun kan ses hvis man har parabol (og et Canal Digital abonnement) eller hvis man har TDC kabelnet.

Måske, er det forståeligt at TV2 gerne vil have flere betalende seere til TV2 Zulu, men jeg er noget utilfreds med at det i denne omgang er vores eneste deltagelse i Vinter OL der bliver brugt til at kæmpe denne kamp.

Det er frustrende at se de korte indslag i nyhedsudsendelserne som kun viser de afgørende sten og ikke den taktiske del af curling som netop gør det til en spændende sportsgren at følge på tv.

Det var lettere at følge med da vi vandt medaljerne ved Vinter OL i Nagano tilbage i '98, der skulle man bare stå meget tidligt op for at se det på TV2.

Held og lykke til pigerne i Italien, håber isen er med jer resten af vejen til en ny dansk Vinter OL medalje.

Opdatering: Har netop kigget lidt grundigere på det officielle Vinter OL site og fundet ud af at der selvfølgelig er live scoring. Der kan man dog trods alt følge pigerne, så nu det dufter lidt af fugl. Bare ærgeligt at aftenens kamp endte med et stort nederlag, kom igen.

15 februar, 2006

F1 2006

Med under en måned til starten for Formel 1 sæsonen 2006 skydes igang i Bahrain har jeg brugt lidt tid på nettet for at se hvilke resourcer der er til rådighed omkring Formel 1.

Først og fremmest er det slående at hverken det officielle F1 site eller Jubii's F1 site linker til eksterne sites, ikke engang de deltagene teams hjemmesider. Derfor bringer jeg her en hurtig liste med links til hjemmesiderne for F1 teams.

Så er det bare at gå igang, der er masser af information at finde og mulighed for at tilmelde sig nyhedsbreve og den slags. Desværre har jeg kun kunnet finde en enkelt officiel hjemmeside der er kommet rigtigt ind i det nye årtusinde og har en blog med et RSS feed og det er Renault (RSS feed). Her skriver de om hvad der nu rører sig på teamet og senest er en af deres test kører begyndt at blogge om hvad han oplever og hvordan det er at være test kører.

Hvor er det dog sørgeligt at de andre hold ikke har forstået hvor nettet bevæger sig hen i øjeblikket. De mange danske medier (DR, TV2 og Jubii) der skriver om F1 har heller ikke forstået det, de har godt nok RSS feeds men de er generelle og indeholde blandende sportsnyheder hvilket vil sige primært fodbold. Jubii F1 havde engang et feed men det fungerer ikke længere og jeg kan ikke finde en erstatning på deres site, så der er det gået tilbage.

BBC Sport har et RSS feed som koncenterer sig om Formel 1, så må vi håbe at dette også forplanter sig til de danske medier.

Husk at sætte jer ind i de nye regler (på Jubii, på Formula1.com) der er lavet meget om i forhold til sidste sæson.

Sidste år skrev jeg om hvordan man kan højne oplevelsen af at se F1 på TV ved at samtidig følge med på Live Timings på internettet. Det er stadig muligt og kan varmt anbefales - men husk at lade være med at bruge den hvis du har valgt at se et løb der sendes forskudt.

14 februar, 2006

Rejseblogs

Jeg har mange gange foreslået min venner at oprette en blog for at kunne berette direkte fra deres rejser rundt omkring i verden, som alternativ til gruppe mailen der alligevel efterhånden er blevet standard.

Nu har min kollega Jesper Hammerich heldigvis taget faklen og er løbet til Australien hvor han jævnligt rapporterer om sine og hans brors oplevelser, det er spændende læsning og et strålende eksempel på hvad en rejseblog kan være. En bonus er at Jesper ramte Melbourne netop som inport sejladsen i Volvo Ocean Race skulle sejles og han har været heldig og få plads på en tilskuer båd, så beretningen herfra er specielt interessant for mig da jeg jo er kommet til at følge VOR tæt.

Jespers blog giver hans famillie, venner og kollegaer mulighed for at mærke lidt af suset og når Jesper vender hjem har han dokumenteret sine oplevelser næsten som i en dagbog. At andre tilfældigt kan komme forbi bloggen via en søgning på f.eks. Google og måske får et tip til deres egen tur til Australien er jo bare et ekstra krydderi.

For at det hele ikke skal være tekst har Jesper også oprettet en billedstrøm hvor han uploader enkelte billeder når han har mulighed for det.

Værtøjerne Jesper har brugt ligger lige for og er ganske gratis at bruge. Bloggen er oprettet på Blogger og billedstrømmen er oprettet på Flickr. Jeg har tidligere skrevet en kort vejledning til hvordan man kommer igang med Blogger, så bliver det vist ikke lettere?

Jesper, tak fordi du har brugt tiden på at berette om din tur og for at have givet mig det perfekte argument når jeg fremover skal have overtalt folk. Hvis du forsætter med at skrive indlæg, af og til, når du er kommet hjem er min mission komplet og der er et nyt medlem i blogosfæren.

26 januar, 2006

Var det noget med sæson 2 af Firefly?

Ja tak og i øjeblikket er der et uafhængigt produktionsselskab der undersøger om det er muligt at lave anden sæson af Firefly uden om Fox og Universal.

For at skabe sig et overblik over hvad vi fans ønsker og er villige til at betale for dette, beder de Firfly fans om at udfylde et spørgeskema. Jeg har udfyldt det og vil opfordre alle andre Firefly fans til at gøre det samme.

20 januar, 2006

Comments disabled!

Due to an amazing amount of comment spam lately I have decided to disable comments for the moment.

Comments will be back when I have installed/implemented somekind of captcha in the comment form. I found that Glen Smith has allready done some work on this topic, so hopefully it should not be take too long before comments are back.

08 januar, 2006

What the frack?

Som nævnt tidligere var denne weekend ventet med længsel efter Battlestar Galactica sluttede første halvdel af anden sæson med en voldsomt nervepirrende clifhanger, så var det endelig tid til forsættelsen.

Forsættelsen lever fuldt op til forventningerne, men den slutter med endnu en clifhanger og ingen afklaring på noget som helst."To be continued" endnu engang og det er vel i og for sig helt i orden af holdet bag Battlestar Galactica gerne spreder sig over flere afsnit for at undgå at skulle beskære de enkelte historier så de passer ind i de 42 minutter et afsnit varer og måske miste vigtige nuancer som de kan bygge videre på i efterfølgende afsnit.

Og så er der jo kun 7 dage til næste afsnit... I mellemtiden vil jeg lytte til Ron Moores (Executive Producer) podcast hvor han kommenterer ugens afsnit imens han sidder og ser det, hvilket er mægtigt underholdende og giver en masse baggrundsviden både om hvad der skal til for at producere en tv serie og selve Battlestar Galactica historien.

31 december, 2005

Godt nytår.

Hvilken perfekt måde at slutte et godt år og begynde på et nyt.

Da jeg kom hjem i går aftes lå der en lille seddel om at jeg i dag kunne hente et par pakker på posthuset. Det kom ikke som en overraskelse men rart var det dog at de ankom lige før store-slappe-af-dag, så nu er der fuldt program 1. januar.

De 2 pakker indeholdte nemlig Battlestar Galactica Mini Series og Firefly som jeg bestilte lige før jul på CD WOW!. Jeg køber efterhånden alle mine CD'er på CD WOW! og er også på det seneste begyndt at købe DVD'er der. Det er ligesom med at bruge Mozilla Firefox der er absolut ingen grund til at ikke at bruge dem. Man sparer i gennemsnit 50kr. per CD og de leverer portofrit, eneste ulempe er at man skal vente 7-10 dage på det man har købt.

Battlestar Galactica er netop blevet udnævnt til den bedste tv serie i 2005 af Time.com og for at bruge det for tiden nok mest brugte citat på internettet:

"Most of you probably think this entry has got to be a joke.
The rest of you have actually watched the show."

Battlestar Galactica er fantastisk på alle måder, jeg har snydt lidt og set nogle af afsnittene når jeg har kunnet finde dem på internettet. Basalt set er det en remake af en scifi serie fra 70erne, historien er vist nok den sammen men de har opdateret den og skabt noget enestående. Når man ser Battlestar Galactica kan man ikke andet en blive grebet af historien og miljøet den foregår i.

Jeg venter også på første sæson af Battlestar Galactica som jeg bestilte på CD WOW! samtidig med mini serien og Firefly, så dvd'erne må være lige om hjørnet.

På SciFi Channel er de godt i gang med anden sæson, faktisk halvvejs af sæsonens 20 afsnit, de har holdt pause og cliff hangeren er i en klasse for sig selv og denne tegneserie beskriver nøjagtigt hvordan jeg havde det. Men nu er det snart januar og med lidt held så kan forsættelsen findes på nettet i næste weekend.

Firefly er også en science fiction serie, men som kun kørte en enkelt sæson og jeg mener den vandt en Emmy for bedste tv serie. Denne serie er meget anderledes end Battlestar Galactica og kan bedst beskrives som en blanding af spagethi westerns og Star Trek. Ekstremt underholdende og heldigvis har producenterne nu lavet en spillefilm som forsættelse på serien. Filmen hedder Serenity og har kunnet ses i de danske biografer i en god måneds tid. Den er absoult seværdig og samler serien perfekt op og laver plads til mange forsættelser.

Så jeg glæder mig til det nye år hvor jeg skal først skal se Battlestar Galactica og så Firefly.

Jeg skal dog også have lanceret næste version af Volvo Ocean Race Tracker da bådene stævner ud fra Cape Town på mandag kl. 12:00 for at sejle til Melbourne.

Tak for 2005 og et rigtig godt nytår til alle. Jeg håber at I kan se frem til det nye år med lige så stor spænding som mig.

25 december, 2005

Glædelig jul!

Juleaften veloverstået og så er det tid til at ønske alle en rigtig glædelig jul.

Billedet er fra frokosten juledag hvor mor serverer grønlangkål med brune kartofler, kogt flæsk og kogt medisterpølse - så er det rigtig jul.

Som sidste år så har december været travl og jeg tror desværre ikke at jeg i år kan se frem til en stille januar, men man kan jo håbe.

24 december, 2005

Julebryg nr. 28 - 32

Så er jeg nået i mål og har fået drukket 30 forskellige julebryg før juleaften. Det har været en sjov oplevelse og ganske rart få lidt afveksling i det man drikker op til jul, det ender alt for tit bare en i bunke sneøl men ikke i år.

Konklusionerne er få, langt det meste øl smager godt, meget ligner hindanden alt for meget, men der er enkelte der stikker ud. I aften til julemiddagen vil jeg drikke Stjernebryg fra Herslev Bryghus og Julebuk fra Søgaards Bryggeri, det har været de 2 øl som smager mest af jul som jeg oplever den.

Allerede nu begynder jeg at se frem til næste år og går med tanker om man det er muligt at lave det samme med snaps, 30 (eller måske 24) forskellige snaps i den sidste måned op til juleaften. Måske bliver det bare ølene igen, nu må vi se.

Tak til jer der har deltaget og hjulpet mig med at drikke alle disse forskellige julebryg og tak til jer der har fulgt mine referater af at have drukket dem.

Jeg har et par julebryg i overskud som jeg regner med at få drukket mellem jul og nytår, så der kommer sikkert en kort opfølgning på disse.

Rigtig god jul.



  • Merry Christmas & Happy New Year fra Anchor Breewing i San Francisco. Denne øl er virkelig indbydende i sin lille buttede flaske og med rustik etiket. Smagen med mange krydderier lever helt op til udseendet, den er dog meget tør . (drukket 23. december)


  • Jule Pilsner fra Bryggeriet Fuglsang. Thisted Bryghus. Thisted Bryghus imponerer med antallet af julebryg de har på markedet og alle smager dejligt. Denne Det er en pilsner og med pilsner styrke men stadig masser af smag. Der er lidt for meget classic stil over den til helt at falde i min smag. Men den kan drikkes til næsten alt, også hvis man bare er tørstig. (drukket 23. december)


  • Christmas fra Du Boqc. Denne øl smager meget af frugt og uden at det bliver for meget. Havde forventet lidt mere af den, men den skiller sig ikke ud fra gennemsnittet. (drukket 23. december)


  • Cuvée de Noel fra CH'TI. En meget meget mørk øl og dejlig fyldig. Dette er absolut en af de bedste julebryg jeg har drukket i år. Behageligt møde og rigtig god at sidde og nyde stille og roligt i en stol eller i gode venners lag (tak for sidst Pia og Kristian). Helt sikkert på listen over de julebryg jeg skal have fat i til næste år. (drukket 23. december)


  • Delirium Christmas fra Huyghe Brewery i Belgien. Jeg stødte første gang på Delirium øllene for nogle år siden da min søster var i Bruxelles og her er der tale om deres julebryg. Man må have respekt for en øl der kalder sig delirium og har lyserøde elefanter på etiketten. Den er stærk, 10% lige ud. Smagen er fin, men anderledes og så stærke øl smager altid lidt af vin/alkohol og det gør denne også. (drukket 24. december)

23 december, 2005

Glædelig gaveindkøb

Hvor er det fantastisk at gå rundt i København for at købe julegaver og gang på gang blive mødt at flikke og smilende ekspedienter (hedder det faktisk butikassistenter?). De har gjort hvad der ellers kan være en kaotisk og nervepirrende opgave til en ren fornøjelse.

Ovenstående er ikke ironisk ment, jeg er blevet betjent og serviceret på det fornemmeste alle steder jeg har handlet. Der har endda været overskud til at holde styr på køerne, da det ikke er alle af mine medhandlende der opfører sig lige pænt.

Rigtig god jul og endnu en gang tak. Af hensyn til at holde hvad jeg har købt af gaver en hemmlighed, men I ved hvem I er.

22 december, 2005

Julefrokost 2005 på Lindegaarden

Tak for sidst til alle der deltog i julefrokosten 2005 på Lindegaarden. Jeg hyggede mig gevaldigt, vi må dog nok erkende at en stor del af os er blevet en anelse satte og ramt af graviditet, børn og måske en anelse snusfornuft ;-)

I kender proceduren, men jeg glemte vist at annoncere datoen for Julefrokosten 2006, selvom det ikke burde være en stor overraskelse at det er d. 16. december.

Jeg ønsker alle en rigtig god jul.

Billderne fra julefrokosten er lige her.

Julebryg nr. 19 - 27

Det har været en travl periode og lidt stille med julebryggene, men jeg har dog fundet tid til et par enkelte julebryg af og til, så her er seneste status.

Det må have været et fantastisk år for de danske bryggerier og øl-importører da det faktisk efterhånden er svært at finde udsalgssteder med et større udvalg julebryg. Næste år vil jeg vælge en lidt anderledes taktik og købe største delen af øllene midt i november hvor der er stort udvalg, så jeg ikke ender med at skulle løbe byen tynd for at finde de rigtige julebryg.


  • Jingle Ale fra Gourmet Bryggeriet i Roskilde hev jeg med i tasken da jeg skulle forbi Peter og forsøge på at redde hans computer. Øllen er en ganske god julebryg, adskiller sig ikke rigtig fra midterfelten men alligevel en god øl. (drukket 8. december)


  • Royal X-Mas fra Ceres fandt Peter i køleskabet efter vi var færdige med Jingle Alen. Den blå X-Mas er undervuderet, det er faktisk en rigtig god julebryg som lider kraftigt under sneøllens popularitet. Har smagsindtryk der minder om en blå cola og det er ikke helt skidt, man kommer faktisk næsten i festival humør. (drukket 8. december)


  • Julebryg fra Harboes er endnu en undervuderet julebryg. Den smager faktisk væsentlig bedre en Tuborgs sneøl og kan i denne uge sælge Netto en kasse for 50kr, det er et godt tilbud for en god julebryg. (drukket 13. december)


  • Santa C Ale fra Ørbæk havde jeg glædet mig til da jeg havde hørt meget godt om den. Oplevelsen levede ikke helt op til forventningerne, men det var primært fordi forventningerne var høje. Santa C Ale er en behagelig øl, men skiller sig ikke ud fra det store midterfelt. (drukket 13. december)


  • God Jul fra Nøgne Ø er en norsk julebryg, så den var jeg simpelthen nød til at smage. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har smagt en norsk øl og derfor viste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente. Men det er en rigtig god julebryg, den har en dejlig frugtagtig smag af jul. Behageligt møde og lidt skræmmende at vores nordlige naboer faktisk invaderer vores juleborde, først med Linie Aquaviten og nu med en dejlig øl. (drukket 20. december)


  • Christmas Ale fra Brooklyn Brewery. Broolyn laver nogle rigtig dejlige øl, men de formår ikke helt at fange det jeg forbinder med en julebryg. Jeg delte et par af disse med Claus, Kristian og Lars og må hellere for helhedens skyld nævne at de mente det var en rigtig god øl til maden. (drukket 20. december)


  • Kriek fra den Belgiske bryggeri Boon er med i denne liste fordi jeg gerne ville finde en øl der passer til ris ala manden. Dette er en frugt øl men en kraftig smag af kirsebær og det er en lidt speciel oplevelse. Om jeg kan lide den fandt jeg ikke helt ud af, der er ikke meget øl smag i den men jeg tror faktisk den passer meget bedre til ris ala manden end den citronfromage den blev drukket til i går aftes. (drukket 20. december)


  • Julebryg forsøg nr. 27 fra Thisted Bryghus. Jeg var forbi Barley Wine i min jagt på de sidste julebryg og fik deres sidste flaske af dette test bryg. Det er en dejlig øl og en unik oplevelse at drikke en øl der sikkert ikke vil kunne findes i handlen til næste år og hvis den gør, så under hvilket navn? (drukket 20. december)


  • Cornelius Julebryg 2005 fra BrewPub i København. Dette er en anderledes julebryg, der er nemlig tale om en hvedebock. Jeg har faktisk tidligere ledt efter en hvede julebryg men uden held, så det er godt at jeg faldt over denne til sidst. Den smager af hvede øl, men er mørk og uklar. Den smager af hvedeøl og samtidig af jul, men er lidt tung at drikke som bock nu engang er. Men er med helt i toppen af de julebryg jeg har smagt i år. (drukket 20. december)

19 december, 2005

Trailer for Da Vinci Mysteriet

Sony har sluppet den første teaser/trailer for "The Da Vinci Code" som vi kan stå i kø for at se d. 19. maj til næste år.

Jeg har været en smule nervøs med hvordan resultatet af denne filmatisering vil ende, primært fordi Tom Hanks slet ikke passer på det billede jeg har af Robert Langdon. Men efter at have set traileren og Tom Hanks med halv langt akademisk professor hår, så er jeg meget mere rolig.

Se rigtig godt efter, der findes altid koder i forbindelse med Da Vinci Mysteriet, her er hvad jeg har fundet men der sikkert mange flere.

The trailer for the coming motion picture of Dan Browns The Da Vinci Code is out and can be found on the SoDarkTheConOfMan.com site.

As always with Da Vinci Code related material there are codes hidden in the trailer. The following is what I have found, but there is most likely many others.

The Trailer

At the end of the trailer a couple of text screens are shown, on some of these ther are letters that are iluminated (pun intended) more than others.

The word "Seek" is undoubtfully highlighted in the above screenshot and the next text screen looks like this.

The letters T, H, S, E, C, D, E and O are highligthed on this screen. It is not rocket since to form the single lettes into the following sentence THE CODES. So the two text screens actually spells out.

SEEK THE TRUTH
SEEK THE CODES

This is also written a couple of places on the website for the movie, so I think the decryption is ok.

US website

If you follow the link to the US website, you are presented with a Flash animation zooming into the Mona Lisa and shows a mashup of some of Leonardo da Vinci artworks.

Each of these works contain a hidden code (or at least I think so), these are my findings.

On Mona Lisas collar the sentence Find Robert Langdon is written.

The mathematical formula (1+sqrt(5))/2 for the Golden Ratio is clearly visible in the hair.

The first seven Fibonacci numbers. The Fibonaci numbers are actually related to the Golden Ratio, since the ratio between two neighbor fibonacci numbers approximates The Golde Ratio.

A vague PS is visible if you look hard, these are the initials for Priory of Sion.

Again you have to look hard, but "Rose Line" is actually visible.

This one is causing me trouble and I have actually not been able to find a code in this picture. I will take a look tomorrow and hopefully I will be able to find the code, logic tells me that it must be there.

This one is easy, the words San Greal are clearly visible.

All of the above "codes" are well known terms from The Da Vinci Code, but if there are any further meaning to them I do not know.

Happy hunting.

13 december, 2005

Tanker om licens

For nogle uger siden var der en vældig debat om licensen og dens fremtid i medierne, siden har jeg gået og tumlet lidt med hvorfor vi har licensen.

Det er ikke public service jeg brokker mig over i dette indlæg. Jeg mener at public service radio og TV er vigtigt for den danske samfund, det er vores (og statens) garanti for at der er bred nyhedsdækning i DK og samtidig skaber det også rigtig meget kultur, som binder os sammen og giver os et fælles grundlag at forstå og diskutere ting udfra. På mange måder kan licens pengene sammenlignes med de penge staten bruger på at støtte biblioteker, kunstere, museer og lignende.

Men licensen som den eksisterer i dag har altid provokeret mig, primært fordi jeg aldrig har forstået hvorfor der skal opkræves en afgift for en service som ALLE i det danske samfund bruger og tilmed er svær at administrere.

Det er selvfølgelig et problem, at det ikke er let umiddelbart at flytte en sådan afgift til vores nuværende progresive skattesystem. Den umiddelbare løsning ville være at afsatte en fast sum penge på finansloven hvert år, men så ville dem der tjener mest betale mest til public service radio og TV - men er det så forkert når man kigger på andre ting der betales på denne måde, som f.eks. bibliotekerne?

Hvis man flytter finanseringen af Danmarks Radio til finansloven kan man også frygte at det vil ændre DRs fokus, da man kan argumentere at DRs kundekreds ændres. I dag betaler vi seerne licens direkte til DR og derfor er det os der er kunderne. Hvis DR istedet finansieres over finansloven så bliver det staten der er kunden, som betaler DR for at servicere os seere. Der er nogle der frygter at en sådan ændring af kundekredsen for DR vil give staten (regeringen) for stor indflydelse på hvad DR producerer og hvordan de agerer. Men spørgsmålet er hvor meget en sådan ændrig reelt vil ændre, da der allerede i dag er medlemmer af DRs bestyrelse der er politisk udpeget.

Endnu en fare ved at have DR på finansloven er at finansieringen vil blive genstand for politisk gidseltageri i forbindelse med forhandling af eventuelle forlig, men allerede i dag bliver størrelsen på licensen fastsat af folketinget så jeg kan ikke helt se den store forskel.

Der er mange gode argumenter for at flytte finansieringen af DRs public service forpligtelser til en post på finansloven, jeg har allerede nævnt at licensen er en afgift der er svær at administrere. Den er let at undgå og dette skaber en lede i samfundet, for hvorfor skal jeg betale når andre snyder sig fra det? For at modvirke denne lede i samfundet bruger DRs licenskontor mange penge på at fange licenssnyltere og orientere os andre om deres indsats for at fange disse.

Licenskontoret bruger ikke længere pejlevogne for at finde elektromagnetisk stråling fra huse og så sammenholde dette med en liste over dem der har betalt licens. Istedet er indberetter radio/TV forretningerne navn og adresse på dem der køber nyt TV, video eller radio. Licenskontoret sammenholder så disse oplysninger med hvem der har betalt licens, hvis en adresse ikke findes på listen bliver der automatisk sendt et girokort med opkrævning af licens. Da al unødvendig registrering er af det onde, vil en finansiering af DR på finansloven fjerne en lille del af den om sig gribende registrering i DK.

Licensen betales som en afgift per hustand og derfor slipper famillier i det praktiske med halv licens per hoved i forhold til dem der bor alene. Dette har selvfølgelig rod i en tid hvor der typisk kun var en enkelt TV kanal og et enkelt TV i hver hustand, ligegyldigt hvor mange medlemmer hustanden havde. I dag vil jeg tro at det er meget svært at finde en familie hvor der kun findes et enkelt TV.

Så se at flytte licensen over på finansloven, det kan endda være at der er overskud på statens finanser til at gøre det uden at hæve skatten?

I et senere indlæg vil jeg beskrive hvordan jeg overvejer at gøre mig selv licensfri - og igen jeg er absolut ikke imod public service, kun licens.

09 december, 2005

Vi vandt!

Et råb fra fortiden, det var hvad jeg oplevede her til aften, da jeg gik igennem en mørk sidegade på vej hjem fra Peter.

I sidegaden holdte der en rød Mercedes Vito som jeg umiddelbart gik forbi, men så var jeg alligevel nød til at gå tilbage for at se om jeg havde set rigtigt. Jeg syntes at have set at der stod www.clausborreudafformel1.dk og det stod der faktisk...

Det er da for stort at dette hedgange site stadig har en tilstedeværelse i den virkelige verden. Clausborreudafformel1.dk blev lukket efter at TV2 Sporten overtog transmitteringen af Formel 1 på dansk tv.

Hvilke (forfærdelige) tider da man skulle sidde og slæbe sig igennem Formel 1 med Claus Borre som kommentator. Heldigvis kan man stadig opleve webmasterens geniale kommentarer til Porrens håbløse ligeså på The Wayback Machine.

Sitet nedlagde sig selv tilbage i starten af 2004, efter en vellykket mission, dette indlæg er blot for at hylde et fornemt stykke arbejde. Tak til Brian Laybourn for det store engagement med at drive Clausborreudafformel1.dk og for de gode grin.